Nogen mennesker har jo mange juletraditioner… Jeg har et par skotøjsæsker ude i det øverste skab i køkkenet. De er skam fyldt med fine ting, men jeg pakker dem ikke ud. Julepynt på de overfyldte 52 m2 ville være overkill. Man ville ikke kunne skelne pynten fra legetøjet eller alle bøgerne, og hvad er så pointen?
Hængte et stykke julepynt op sidste år, nemlig den broderede pakkekalender som svigermor sendte til Klara. Den har så hængt der lige siden. Ja, hele året… Nu hænger den forholdsvis diskret, ikk, men jeg har da alligevel fået et par forespørgsler på den, fra nysgerrige besøgende. Og alle dem som ikke har turdet spørge, har sikkert troet at den hang der fordi jeg selv havde broderet den, og så ville de ikke såre mig, eller noget.
Nej, jeg gemmer min fine pynt til den der patricier villa der står et sted derude og venter på mig. Og så vender jeg stærkt tilbage. Så skal I fandme se granguirlander op og ned af trappegelænderet i hall'en og lyskæder rundt om hele huset.
Tilgængæld har jeg skabt mine helt egne traditioner. F.eks. har jeg i årevis givet mig selv et fin julegave. Det kom sig egentlig af, at vi tit fejrer jul sammen med min fætter Thomas, som er enebarn. Med ok vellønnede forældre. Og som barn, synes jeg tit det var svært at bære, at han altid var den som fik flest gaver. Da jeg så blev ældre og mindre autoritetstro, så begyndte jeg bare at købe mig selv en ekstra gave, og et år gik jeg også så vidt som til at købe gaver til mig fra kattene…
Min gave til mig selv er altid fiiin. Et par år har det været en billet til U2 koncerter. Sidste år var det en iPod og et par Marc Jacobs sko, så dér blev niveauet lige hævet en tak, men jeg har vel syntes jeg fortjente det. Nogen kan måske huske, hvordan landet lå herhjemme sidste år?
I år har jeg fortjent lidt ekstra, synes jeg, fordi jeg har været sådan en sød pige, så i år får jeg også en adventskalender af mig selv. Der var engang hvor man tillidsfuldt kunne overlade den slags til sin mor, men jeg skal love for at hun er gået bag af dansen på det punkt. Så var der nogle år, hvor min far overtog og forkælede sin prinsesse med en pakkekalender, som han sendte til efterskolen (i 9. og 10. kl.) og han fortsatte med den fine tradition op gennem min gymnasietid og endda det første år jeg var flyttet hjemmefra og til Kbh. Så gik det ned af bakke for ham, og et par år modtog min søster og jeg udelukkende sådan en skrabejulekalender. Som jeg naturligvis ikke kunne administrere, og som derfor blev skrabet igennem allerede d. 1.12.
Siden jeg fik barn har jeg ikke modtaget noget fra hjemmefronten, så måske tror de jeg er voksen nu. Og selvstændig. Njahh… Men i hvert fald, så ved vi jo, at skal man have noget gjort ordentligt, så skal man gøre det selv. (man skal i hvert fald ikke sidde og være naiv og tro, at ens kæreste pludselig overtager kalendergave-rollen… meget få kærester har den slags i sig, og hvis din har det, så er han bestemt en keeper!)
Derfor har jeg i dag foræret mig selv den første adventsgave. Det er en ny parfume, fra Sarah Jessica Parker, som hedder Lovely. Den dufter også lovely og ser lovely ud på badeværelseshylden. Succes over hele linien! Ajjj, tusind tak mig selv, hvordan kunne du lige vide, at det var det jeg ønskede mig?? Årh, det var da så lidt, mig selv, jeg lytter jo til dine små hentydninger! Bare glæd dig til næste søndag!!
Er ud over det også blevet kaldt til endnu en jobsamtale, og skal interwieves til et børneblad, om sådan noget med netmødregrupper! I morgen skal jeg ud til koncert, sammen med stoffer. Vi skal høre Tina Dicow og jeg glæder mig rigtig meget.
Årh ja tvilling mht. julepynt, siger jeg bare…eller ihvertfald roder det, i mine øjne, hvis jeg hænger julepynt op i min lejlighed. Gider ikke se på det. Eller vent, det gider jeg godt. For det er jo hyggeligt nok og alt det, men stadig irriteres jeg når der pludselig står noget adventskrams helt umotiveret på et bord, hvor glas, aviser eller fjernbetjeninger plejer at få lov at være. Nisser nægter jeg bare at have med at gøre. Men jeg tænker om sådan en af de der kviste (julekviste??…da underligt, kan ikke huske hvad de kaldes) man kysser under, måske skulle anskaffes i år. Det tror jeg faktisk. Men det bliver så også det eneste.
Mistelten…der var den!!
Mitelten er jo mere en brugsgenstand, end det er egentlig dekoration…
hej Julie
Hvad er det for et børneblad du skal interwieves af?
Synes vikelig at bl.a ND´s mødregruppe har givet mig meget. Og synes det var flot da nogle mødre sparede penge sammen til syge Phillip og hans forældre.Det er som om man kender alle dem man læser om, selvom man aldrig har mødt dem.
M.h.t julepynt så skulle je gnok havde ladet mit blive i skufferne 🙁 Ihvertfald det der har en affektsværdi for mig, da Jakob smadrede min elskede julemand efter at den havde stået i reolen i 5 sekunder!!!
Hek Julie – god ide med den der jule/adventsgave til sig selv. Jeg har det ret ambivalent med gaver, jamen det er da utroligt at selv ens nærmeste (mand/kæreste) kender en så dårligt at ønskesedlen helst skal indeholde 1)præcis angivelse af ønske 2)mærke 3)butik genstanden kan købes i. Altså hvad blev der af spontaniteten, så kan man jo næsten lige så godt købe gaven selv. Men sådan er mænd vist..