Efter at være blevet belært om tværsum og andre matematiske mysterier hele aftenen i går, følte jeg mig lidt utilstrækkelig. Jeg mener, lets face it, hun kan i virkeligheden bilde mig hvad som helst ind, når det kommer til matematik. Lige gyldig hvad hun siger, vil jeg bare være sådan “mmm, det er flot skat. Gå væk fra mor nu.”
Så stiller hun sig foran mig, lægger begge hænder på mine bryster og siger: Er der egentlig stadig mælk i de her? Nej, siger jeg. Hvorfor ikke, spørger hun. Fordi der ikke længere er nogen baby der har brug for at spise af dem, siger jeg, så stopper mælken med at komme.
Hvorfor har du dem så stadigvæk? Spørger hun så. Altså, hmm, det er fordi jeg er en kvinde. Når du bliver voksen, så får du også større bryster end du har nu. Årh hvad, siger hun så, og lavder kæmpe bryster foran sig selv, med hænderne, og siger “jeg vil bare have dem såååå lange, helt over til vinduet!” (som er ca. 2,5 m. væk).
Tro mig, siger jeg, når du bliver voksen vil du ikke have at nogen bruger ordet lange, om dine bryster.
Og da jeg så vågnede i morges, og det stadig regnede, så var jeg sådan helt, aii, hvorfor har jeg også stadig de bryster? Der er ingen der har brug for dem. Der er bare ingen der har brug for mig, mand, til nogen som helst. Jeg er bare hende der roder og spiser al maden. Men man skal passe på med, hvad man ønsker sig, og således måtte jeg bruge omkring 10-15 min. på at tvinge mig selv fri fra en storskrigende Agnes, der opførte Svanens Død i 7 akter, da vi skulle sige farvel i morges. Okay, jeg har fattet det, der er nogen der har brug for mig så.
Og nu er jeg så på arbejde, aka Noahs Ark, hvor vi eksperimenterer lidt for bogstaveligt med flydende bogsamlinger. Vandet er dog ude, det er pumpet væk, men vi har ikke fået affugtere og bøgerne begynder at bøje og krølle i papiret. De suger fugten. Der har stået 5 cm vand over alt. Man kan se det på bordben og krybberne med billedbøger. Dem der skulle gøre rent i går, har ikke gjort det ordentligt og jamen, jeg har et ord til jer – colibakterier. Ikke? Hvor tror I vandet kom op fra? Mmm. Men vi åbner i morgen.
Hvis man var den type, ville man sætte sig ud i sin bil på parkeringspladsen, med udsiget over havet, og tude igennem til denne her. Snow patrol – den glimrende opvarmning til weekendens U2 koncert.
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=GrpSjXo6ah0&fs=1&hl=da_DK&color1=0x402061&color2=0x9461ca&border=1]
Der er intet som børn, der kan bringe en ud af den der “Der er ingen der har brug for mig og jeg kunne lige så godt pakke en taske og forsvinde ud i verden uden at give nogen besked om hvor jeg er rejst hen for de savner mig alligevel ikke og det hele er også bare lige meget og totalt meningsløst”-stemning.
“Mooooooaaaaaaar. Jeg’ fææææææærdiiiiiiiiiig!”
Men Dommedag…
Jeg skal da godtnok lige love for, at jeg kiggede mig om efter et meget stort skib med en hel masse mærkelige dyr, da jeg cyklede hjem efter aflevering af 1 styk gennemblødt 7-årig og 1 styk gennemblødt 4-årig.
KH Karina
Kære Christine. Selv om jeg altså langt fra tror, din søn hader dig, så er det altid rart med selskab i bilen.
Min søn, har bestemt sig for, kun at ville sin far i øjeblikket. Når han vil mig, er det for at nive mig i brysterne. Så bliver jeg sur og han kralver over til sin far. Kravler fordi han kun er 1 år og 2 måneder, og alligevel allerede hader sin mor…
hvis du ikke havde gættet det, så er det mig der sidder ved siden af dig, i bilen, og tuder til Snow Patrol.