Slanger i Paradis

Så for søren, så er fanden løs i laksegade. Fik sms fra Irene; log på, hvis du kan! Det er vigtigt!

Åh nej, tænkte jeg, har hun nu set at der er en ledig stilling i Lemvig (for det er der, Irene…) og så vil hun igen forsøge at overtale mig til at immigrere til Jylland.

Men nej, Irene ville bare gerne advisere mig om denne artikel i Politiken, og sikre sig at mit barn ikke bliver bidt af hidsiggrønne giftslanger.

Det er der heldigvis ikke den store fare for. Slangerne er sluppet løs i Ugandaskoven, og selv om det umiddelbart lyder som noget der er meget langt væk herfra, faktisk på et andet kontinent, så er det altså godt nok på amager. Men slangerne skulle krydse flere store veje, og endelig amagerbrogade for at nå frem til Klaras institution, så jeg tror vi kan trække vejret roligt. Det ville de da aldrig gide. Eller overleve.

Men de kører selvfølgelig ungerne ud på ture, i de der store christiania cykler de har fået dernede, så måske man alligevel lige skulle tage sin hys-mor stemme med i eftermiddag når jeg henter hende, og bede dem vælge andre skove at besøge…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Slanger i Paradis

  1. Søeborg skriver:

    Det er så tilpas koldt at de nok ikke “løber” særlig langt før de går til af kulde.
    Og “Dræberslanger”: Ja, aviserne forstår virkelig at lave en kioskbasker ud af det.
    Havde dog lige 10 minutter efter at ha’ læst artiklen hvor jeg pludselig ikke savnede mit go’e gamle Amager. Men det er væk nu …

  2. Irene skriver:

    ha ha ha…Julie, Lemvig… :0)
    Du skal ikke til Lemvig, det ville Jesper og jeg jo ikke få noget ud af, det er jo næsten lige så langt væk som I er nu, eller…
    Men selvom vi gerne havde jer tættere på krydser jeg ALT hvad der kan krydses.
    Held og lykke fra Århus..ikke Lemvig.

  3. Suzy skriver:

    EEEK nu kan jeg ikke sove i nat, sådan noget må jeg slet ikke vide!!
    *ryste*
    Suzy fra amager

  4. Katja (alias Katja1850) skriver:

    Hej Julie
    Ih det er lang tid siden jeg har været forbi din side – jeg kan jo slet ikke nå at læse op på det hele 🙁
    Jeg synes altså at den galning der har sluppet de slanger løs skulle tage og fortælle hvor mange slanger der rent faktisk var så de stakler der bruger uganda skoven måske igen kan færdes trygt der :))
    Nå men hvad er den af – søgt nyt job??? Jeg må vist til at følge lidt med herinde – i sær og se om du får det i Vordingborg.
    Jeg har også været til et par samtaler her på det sidste. Det seneste fik jeg afslag på med følgende besked: De ville hellere have en med mindre erfaring for hende kunne de bedre forme…. så tak siger jeg bare.
    Håber i ellers har det godt på 4. sal på Amager.
    Knus Katja og Dicte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.