Nationen testes

Lur mig, om ikke jeg alligevel kom til at tage den testtv2 … Jeg er ellers ikke meget for den slags plat fredags-gøgl, men på den anden side er jeg jo kendt for at vinde voldsomt i tp, så jeg ku jo ikke holde mig væk. Og jeg har taget testen og scoret over gennemsnit i IQ!

Ja, det lyder måske ikke sådan, men det kommer faktisk bag på mig. Især fordi alle de matematiske opgaver udartede sig i rent gæt fra min side… Jeg gik i panik fordi der var tid på. Og så er jeg jo ikke matematiker. Spor. Overhovedet.

En normal IQ ligger mellem 80 og 120, og jeg fik 129. Det er ikke det højeste og mensa-medlem bliver jeg nok aldrig. Især ikke så længe jeg gætter mig frem til svaret på dem med matematik. Men jeg er tilfreds. Jeg tror alligevel de enfoldige er lidt lykkeligere?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 Responses to Nationen testes

  1. Pernille skriver:

    Øv- jeg fik 126 .. tillykke din superkloge kone

  2. carina skriver:

    Ha jeg tager den ikke…Jeg tager afstand fra IQ tests, da de kan udformes på mange måder og alle er et udtryk for hvordan den der har lavet den tænker.
    Der er så mange andre ting der er vigtige.
    Knus Carina

  3. Line Gyllenborg skriver:

    Hej Julie
    Faldt over din blog via Carinas.
    Skriver ellers aldrig kommentarer når jeg render ind i en blog, men jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig at jeg bliver SÅ godt underholdt. Du skriver FORMIDABELT! Intet mindre. Har sat dig i min “foretrukne” så nu er jeg nødt til at surfe forbi dagligt.

  4. Kirsten Mogensen skriver:

    Ha julie.. Nu er du slået. Ok.. det er liiidt snyd, at tage den to gange, men altså.. Jeg har ikke snydt og jeg var alligevel så træt og øv i går, at jeg ikke læste, hvad jeg svarede på (eller ikke nåede at svare på). Jeg ved ikke, om du så programmet imens.. Det er helt klart lettere der, hvor man lige får et par fif til, hvordan det rent faktisk skal gøres.
    (Og jeg tager det som en leg (og en konkurrence med dem jeg er lige), men altså.. Der er jo forskel på folk, det må man acceptere, men det er vel heller ikke direkte forbudt, at have en hjerne, der drejer hurtigt rundt. -Ikke at min drejer særlig hurtigt rundt, når det handler om tal..)
    KH Kirsten

  5. Karin skriver:

    Hej Julie
    Du er såmænd ikke så langt fra Mensa, som du tror 🙂 Man skal score mindst 130 i deres test, hvis man vil optages.
    Nu er det her så ikke en Mensa test, men hvis man vil lege lidt mere, har de en IQ-test på deres hjemmeside.
    Men jeg er selv meget skeptisk. Der er så mange aspekter af intelligens, som jeg ikke synes dækkes af tests.
    At Peter scorer himmelhøjt, når testen går på tal og logik, undrer mig ikke. Men hvad med følelsesmæssig intelligens? Og kreativitet?
    Jeg ved helt sikkert, at jeg er mindst ligeså klog som ham, selvom han scorer højere IQ end mig 🙂
    KH
    Karin

  6. Pernille skriver:

    Herhjemme har vi igennem mange år løst Søndagsavisen “Tip tretten” – hvor man skal svare på 13 spørgsmål. Jan og jeg kæmper på at have flest rigtige – og der er dømt mobning, hvis man ikke vinder en søndag.
    Jeg tager IQ testen på NØJAGTIGT sammen måde.
    Tager jeg den igen næste uge, ved jeg, at den kan blive både 10-20 point lavere – og 10-20 point højere. Denne lørdag sad vi og var småsnaldret og hyggede – mens Jonathan væltede rundt. Det er jo bare fordi det er sjovt at løse logiske gåder.
    Om jeg er klogere eller mindre klog end andre mennesker, har som sådan ikke noget med den test at gøre. Det viser Mensas medlemsskare jo også med al ønskelig tydelighed. At man er god til logik er bestemt ikke det samme som at være født med en guldske i munden.
    Mange hilsner
    Pernille

  7. Kirsten Mogensen skriver:

    Hmm… prøver lige igen… Troede jeg var så klog?! Måske ville det hjælpe, at jeg gættede mig lidt mere frem, for den tid der, når da at gå, inden jeg når at trykke på et svar.
    Kh Kirsten

  8. carina skriver:

    Jamen jeg elsker såmænd også at løse opgaver, kæmpe om hvem der svarer bedst på spørgsmål (optagelsesprøven til journalisthøjskolen er et hit) Men jeg bryder mig ikke om den måde det hele skal gøre op i IQ, for det kan nemlig trænes til at blive bedre (og det burde den jo ligesom ikke) det er afhængigt af opgaverne og ikke mindst hvem der har lavet opgaverne. Det jeg heller ikke bryder mig om er den måde det hele er sat op på; hvem er klogest. For man kan sagtens have en middel IQ og forvalte den rigtig godt. Det er jo bare et tal.
    Men jeg skal da indrømme at jeg engang tog tre-fire forskellige tests på nettet af ren nysgerrighed, hvad de blev er min egen sag, og så kan jeg jo altid “forsvarre” mig med at de sproglige spørgsmål var på engelsk. Måske er det fordi jeg altid har set mig selv som rimelig intillegent sådan lidt over middel at jeg ikke tør dyste på det 😉
    Et par ting der nok vil komme frem er at dem som tror de er gode er middel og dem der tror de er middel er over middel, men sådan er der jo så meget.

  9. Pernille skriver:

    Hej Carina. Jeg giver dig helt ret i, at de logiske opgaver er noget, man kan træne sig op til bedre at forstå og dermed løse.
    Og ja – begrebet IQ er misvisende så det batter. For at folk er “kloge” handler om så uendelig meget mere end hvorvidt de er istand til at spejlvende en fugl eller lægge 7 tal sammen.
    Det ændre jo ikke på det faktum, at du ER over middel – uanset, hvad du får af point i testen. Du er jo hverken klogere eller dummere, fordi du tager testen – og får et eller andet tal. Ens selvopfattelse skulle helst aldrig kunne opsættes på en IQ skala.
    Der hvor jeg tager afstand fra IQ test, er når man bruger den for at evaluerer folk. Hvis man bruger sådan en gang lørdagshygge til at sige, hvem der skal være direktør og hvem der skal være p-vagt. Altså hvis man definerer folk ud fra det. Jeg ville aldrig tage en IQ test for at få et arbejde f.eks. Der ville jeg føle, at arbejdsgiveren lagde vægt på forkerte ting ved min person, hvis de ville bestemme sig for at ansætte mig eller lade være ud fra en IQ test.
    Jeg tror man skal tage det fuldkommen ligesom journalistoptagelsesprøven, tip tretten i søndagsavisen og alle mine hygge su doku. Det er en fed ting at holde sin hjerne igang. Det er sjovt at løse opgaverne – og man bliver skarpere af at bruge sin hjerne. I mine øjne må det helst ikke nogensinde blive en målestok for vurdering af mennesker.
    Jeg ER godt klar over, at min mand og jeg er ganske velfungerende begge to. Idag er det sjovt at sige, at jeg er klogere end ham – men jeg er udemærket klar over, at det handlede om to spørgsmål, jeg tilfældigvis fik mere rigtige end ham. Og at hvis spørgsmålene havde lydt anderledes – så ville han havde mobbet mig idag.
    I mine øjne er det en leg – KUN en leg. Og det må aldrig blive andet.
    Mange hilsner
    Pernille

  10. Carina skriver:

    Hmm jeg havde lige skrevet et laaangt svar til dig Pernille, nu vil jeg prøve at rekonstruere.
    Vi har lige overtaget julies kommentarboks for en stund.
    Jeg er enig med dig i mange af tingene. Grundlæggende er jeg imod at teste for IQ, ikke blot er det ikke statisk men jeg er imod at man måler og sætter prædikat på folk; dummere end gennemsnittet, helt normal eller geni; det kan de færeste bruge til noget. De fleste ved dybest set godt deres niveau. Det er en leg, for de fleste ja, men det kan aldrig være sjovt at opleve at man ikke er så god som man troede eller ligefrem langt under gennemsnittet. Nogle om ikke mange får et hak i selvfølelsen af denne test landet mani. Jeg bryder mig ikke om det endelige i at få en mærkat med et tal på, det er noget anderledes end at man er dårlige end lige præcis den man har spillet mod/med i noget andet.
    IQ testen blev opbrindeligt lavet til at måles børns IQ (forfærdeligt koncept) men det har vist sig at børnenes miljø er afgørende for udfaldet. Faktisk er det sådan at jo ældre man bliver jo nærmere på ens medfødte IQ kommer man. Men så kommer man til det problem at testene til børnene kan bruges fordi de er lavet af en der er dem “overlegen”. Problemet med IQ tests til voksne er at finde denne overlegne, og hvordan gør man det uden at kostruere tests? Måske kan vi testes når vi bliver 80 og få et “endeligt resultat”?
    Der var engang hvor jeg ville takke nej til en hvilken som helst test i forbindelse med jobsøgning, men nu har jeg prøvet at være jobsøgende så sådan en test kunne jeg MÅSKE få mig selv til at tage (jeg tvivler dog stadig), men en IQ test..ALDRIG.
    SUDOKU er sjovt, men du får ikke noget skilt på med et tal fordi du kan løse syv ud af ti på en time. Det er ikke sådan at jeg er helt imod tests og eksamner, de er vigtige for at kunne måle om du har læst det du skal, om du er i stand til det du siger. Jeg holder også af at lave logiske opgaver, men ikke at den endelige udmåling i IQ, faktisk er jeg ikke særlig stolt over at jeg lod min nysgerrighed sejre og testede min egen, hvis jeg havde holdt stand så kunne jeg stå helt uden for dette ræs.
    Men det står jo selvfølgelig enhver frit for om de vil tage testen, om man tager det som en leg eller alvorligt.
    Knus Carina

  11. Pernille skriver:

    Jamen vi er jo enige – når alt kommer til alt. Jeg bryder mig bestemt heller ikke om at teste børn.
    Dog vil jeg sige, at jeg bestemt dyrke su doku og sammenligner resultatet. Det gør jeg her: http://www.websudoku.com/ hvor jeg lige nu kan løse en sudoku på 5 min og 30 sek. og når jeg så er færdig, kan jeg sammenligne mig med, hvordan alle andre klarer sig 🙂 Og når det så er sagt – så kan jeg røbe, at de første gange, jeg prøvede tog det mig 20 minutter – og det kunne slet ikke sammenlignes – for det var ganske enkelt ALT for dårligt til at komme med i statestikken.
    Mange hilsner
    Pernille

  12. birgit skriver:

    Det har aldrig før interesseret mig at få min intelligens testet, fordi jeg ikkr tror at man kan måle noget der er så individuelt. Ligesom man heller ikke kan vide HVOR HØJT man bliver elsket af sin kæreste. eller hvor dybt man sørger over en afdød person.
    Det, som for mig er intelligens, er evnen til at lære af sine egne erfaringer, og lytte til andres. Man kan sagtens begå fejl her i livet uden at være DUM. Men det er jo meget rart, at der er nogen der holder af èn alligevel, selvom man har dummet sig.
    Så- når jeg nu alligevel gennemgår disse forskellige tests, som mest er baseret på sandsynlighedsberegning, logisk sans, og evnen til at se symmetriske/ asymmetriske sammenhænge, så har det jo ikke særlig megen relevans, hvis resten af befolkningen er dummere end jeg, så kan de jo alligevel ikke lide mig! Og er det ikke dybest set det, det hele handler om; at kunne lide sig selv og lide andre, selvom vi ikke er ens? Og så prøve at lære af hinanden…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.