I dag har vi været i Kgs. Have sammen med Sara fra vuggeren og hendes mor og lillesøster. Vi så noget musik-teater, og kl 11 gik vi over i cinemateket og så film!
Stor, stor succes! Vi sad på røde puder (eller, de 2 årige af os gjorde) i mørket og så tre små film, som til sammen varede en halv time. Først to små tegnefilm og så en rigtig børnefilm (hænderne op! – den har også været vist på tv engang) Klara og Sara sad og holdt hinanden i hånden i mørket, så de har da fuldt ud forstået konceptet Biograf. Ind i mellem grinte de, men mest sad de med øjne på stilke og var helt stille og koncentrerede. Det er ikke sidste gang vi har gjort det – og så var det GRATIS! Man skulle bare reservere billetterne.
Bagefter nød vi en tår vand og en leverpostejmad i foyeren, og så kom stoffer og overtog Klara og fulgtes med sara og fam. hjem, mens jeg tog videre på arbejde. Hvor jeg er nu. Suk. Endnu en sen eftermiddag, men det er da rart med de ekstra timer.
I aften skal vi ud i marias kolonihave og spise, og møde hendes nye kæreste, en afghaner fra Berlin. Håber sådan, at det er grillvejr. Bare lidt.
Hej Julie.
I tilfælde af at du har skiftet mailadresse, så vil jeg lige give dig samme besked her.
Jeg så lige på mit biblioteks hjemmeside at de søger en fuldtids børnebibliotekar. Du kan se stillingsopslaget her http://www.sollerod.dk/bibliotek/wimpdoc.asp?page=document&objno=23433
Knus Carina
Hej Carina. Tak for tippet, jeg havde set det 🙂 og søger også.