Dagen har oppet sig

Det er nu altid så dejligt fredeligt at være på arbejde 🙂

Og så har jeg fået ros, meget af en kollega, og endnu mere af en "kunde", låner, bruger – hvad vi nu kalder dem. Det er bare det bedste, når de tror man er en eller anden form for detektiv eller magiker, fordi man finder lige præcis det de mangler, og som de egentlig ikke troede fandtes. Det er det bedste! Det er min yndlingsdel af jobbet. At overraske dem, og give dem lidt mere end de forventer.

Der kom også en dame og spurgte efter en som hed Julie, og det er jo mig. Det er fordi jeg har hængt et opslag på bibliotekets opslagstavle, om at jeg gerne aftager kvalitets børnetøj str. 2 år. Guderne skal vide, at de vælter sig i dyre mærkevarer her i området, så hvorfor ikke ligeså godt købe noget af deres brugte? Ofte kan man jo slet ikke se, det har været brugt. Rimelig genial ide, synes jeg selv.

En anden ide, jeg fik en morgen jeg vågnede, var at jeg har brug for en mentor. En eller anden, som er der hvor jeg gerne vil være om 10 år, og som kan svare på alle mine ret konkrete spørgsmål og måske også nogen af de mere udefinerbare. En som kender verden, branchen, livet. Og som gerne vil dele sine erfaringer. Jeg har også en ide om, hvem jeg gerne så det skulle være, og en eller anden dag samler jeg mod sammen og sender hende en mail. Det er jo så brugt indenfor det private erhversliv, med kvindelige mentorer til de unge kvinder på vej op, så hvorfor ikke også indenfor den mere kreative branche? Ja, jeg vil gerne skrive den bog. Er faktisk i gang, men har maaaange spørgsmål som hele tiden blokerer.

Og så tror jeg babysitter spørgsmålet har løst sig. Tror Maya, all star champion, træder til. Guderne skal vide, at de har pingu/kuma dvd'er nok til at underholde Klara indtil hun skal konfirmeres… 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Responses to Dagen har oppet sig

  1. Tina. skriver:

    Hej Julie… hmmmm.. jeg er altså vild med Hanne Vibeke Holst…Er det hende??:-)
    Glæder mig til at læse din bog.
    Kh. Tina.

  2. tine skriver:

    hej igen julie
    har lige set en ter de verre flyverdragt derinde. tænkte faktisk på Klara. men det var str. 3 år og du har jo købt…Hmmm, måske skulle jeg lige smutte forbi inden sengen kalder.
    mht til menter, burde du da spørge Marc Jacobs..hvem ellers?

  3. Grith skriver:

    Lyder spændende med dit mentor-projekt:-) Hvad er det for en bog du gerne vil skrive? Og godt at høre at babysitter problemet tilsynelandende har løst sig:-)

  4. julie skriver:

    hej grith. Jeg tror det bliver en chick lit bog, selv om jeg ikke hele tiden synes den er så let og sjov… men den passer nu nok bedst i den genre.

  5. tine skriver:

    mht til fedt børnetøj, kan jeg kun igen igen anbefale http://www.trendsales.dk. de har det hele både Rutzou, Okker Gokker, Miniatüre, TTH, Katvig osv. Jeg har købt så meget fedt tøj der til mine unger. Og så er der også nye sko/støvler fra bl.a Prada og angulus. Jamen jeg elsker bare den side:-)

  6. julie skriver:

    Hej tine – tak for tippet – jeg bruger også allerede den side. Fandt klaras splinternye ter de verre flyverdragt derinde sidste år, til 300 kr! Så god som ny, bogstavligt talt! Det er en fed fed side!

  7. Carina skriver:

    Det med dit opslag må være en genial ide. Det er jo ikke alle Hellerup damerne der gidder spilde deres tid med at sælge det på nettet, så er det da noget lettere at aflevere det til bibliotekaren nu man er der alligevel. Er pludselig meget misundelig på dit indfald, men jeg tror ikke hundeejerne der kommer med deres faderskabssager her har noget børnetøj jeg vil aftage.

  8. Strange Days skriver:

    JUHUUUU! Så du ER rent faktisk igang med en bog! Så har jeg ro i sjælen – jeg hader, når talent går til spilde. Held og lykke – og nyd det :o)
    P.S: Er selv igang med en kogebog – men jeg skal se den printet før jeg tror på det :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.