Vampyrer.
Den anden dag, var jeg igen inde og se Eclipse. Jeg siger ikke, hvad gang det var. Men jeg gjorde det for min søsters skyld, fordi hun også gerne ville se den og ikke kender andre, der er fornuftige nok til at værdsætte god underholdning. Jeg ofrede mig gerne for hendes skyld, og gik endda med til at spise noget sushi først også. Ja, jeg synes selv, jeg er en rigtig god søster.
Filmen var stadig god, universet holder. Vampyrer, varulve, teenagere og undertrykt lidenskab er en fantastisk cocktail.
Da jeg kom hjem, efter en strawberry mojito på en udendørscafe på frederiksberg (ja, det er megahårdt at ofre sig for dem man elsker), sad min kærst´ og så en dokumentar på dr2. Det gør vi tit. Vi er akademikere. Den her handlede om skolesystemet i Sverige og, meget kort opsummeret, noget med at avisen Dagens Nyheter igennem 20 år har sat standarden for debatten om skolen og skolebørnene, og at avisens mening er blevet sandhed og at alle skolebørn er forfærdelige og uopdragne og respekten skal tilbage og bla bla bla. Lidt som de også kører den debat herhjemme.
I Sverige så vi noget om nogle skoler, der havde indført meget strenge sociale regler og børn der blev sat ud i rum, hvis de var helt almindelige hidsige 10 årige, eller blev helt bortvist fra skolen, hvis de gik med sko indenfor. Man kan mene hvad man vil, og min mening er, at så har man da spillet total fallit både som fagperson og som institution, hvis man har så travlt at der ikke er tid til demokrati. Hvis man ikke kan overskue at lære børn at tackle deres følelser, eller overskue at tage snakken med dem om HVORFOR man helst ser, de går uden sko indendøre.
Selvfølgelig er der børn man ikke kan nå med dialog, men trust me, det var slet ikke de børn man så i den dokumentar. Og jeg vil altid insistere på, at det er et fåtal. I mine 10 år som børnebibliotekar har jeg endnu ikke mødt et barn eller en ung, jeg ikke kunne tale med.
Men generelt har samfundet måske efterhånden for travlt til demokratiet? Der er ikke tid til at snakke om ting, der er ikke tid til påståelige teenagere og alle deres følelser og meninger og idealer om verden. De skal bare rette ind, vide hvad de vil og gennemføre deres videregående uddannelse på normeret tid.
De må ikke holde sabbatår. De må ikke ryge, de må ikke drikke, de må ikke være tykke, de må ikke være nøgne, de må ikke komme i ungdomshuset, de må helst heller ikke komme på christiania, de må ikke demonstrere, de må ikke forsamles, de må ikke gifte sig med en udlænding før de er over 24. De må ikke en skid. Samfundet skal køre snorlige, strengt og stramt og vi skal allesammen være smukke og succesrige og ordentlige.
Der er krise, der er arbejdsløshed og vi skal allesammen gå i 80´er tøj igen. De unge, og de ungdommelige, har brug for en ventil. Vi har brug for vampyrer, det evige symbol på undertrykt lidenskab.
Vi har brug for at give slip. Bare for en aften. Hør Beck and Bat for lashes sang Let´s get lost, som er en af de bedste fra soundtracket til Eclipse.
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=PMFdsiN_VhQ&hl=da_DK&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca&border=1]
Hørt – Det må være derfor jeg lige har købt en Ipod og som det første købt alle 3 soundtrack til the Twilight Saga samt smidt alle lydbøgerne ind på den (på engelsk selvfølgelig) .
Ofrede mig faktisk også for min søster i søndags og så Eclipse for 3. gang – suk.
Det er lidt ligesom nicotinplaster (ikke at jeg har prøvet det) det tager ikke længslen efter MERE men det dæmper den lidt eller… også gør det det modsatte.
Nå må tilbage til arbejdet…
Men men…jamen, de svenske unge mennesker er SÅ høflige og velopdragne (i forhold til de danske)…så måske det er det helt rigtige at gøre – at lukke dem inde i rum fordi de går med sko!?
…og brug for nærvær, for nu lige at være irriterende seriøs for en kort bemærkning. Jeg ved godt at det ikke altid er så enkelt, men jeg er overbevist om, at det er en god del af problemets kerne. At vi har fået skruet et samfund sammen, som giver alt for lidt tid og overskud til nærvær. Til at lytte og finde ud af, hvad fanden det er der er galt, i stedet for bare at sanktionere og sætte den kriminelle lavalder ned, og hvad ved jeg.
Jeg tror også det er forklaringen på, hvorfor du ikke har mødt de der helt umulige børn. Fordi du lytter og er nærværende, og ikke står i en situation, hvor de er presset sammen på for lidt plads og med krav og læreplaner og evaluering og pis og kopipapir langt ned i halsen. Fordi du ikke fortæller dem hvad de s-k-a-l, men hjælper dem med det de selv har sat gang i.
Men hvis man virkelig anerkender, at det ikke er børnenes egen skyld, så kræver det vilje og ressourcer og alt muligt, hvis det skal ændres. Og derfor, tror jeg, går rigtig mange mennesker rundt med fingrene dybt begravet i ørerne, og synger den der la-la-la-la-mere-disciplin-la-la-la-uopdragne-møgunger-la-la-la-lukkede-institutioner-la-la-la-giv-dem-noget-medicin-la-la-la…. Trist, sgu.
Gå nu ind i politik, Julie. Vil du ikke nok være så elskværdig? Jeg lover at stemme på dig herfra og til du bliver grebet af den der magt. Hvis du altså gør det.
Mine må godt. Diskutere, demonstrere, gå i ungdomshuset og på christiania. De må rigtig meget, fordi jeg stoler på dem og fordi de indtil nu har vist mig, at det kan jeg sagtens. Kald bare min opdragelse en subversiv undergravende handling, der går mod den generelle samfundstendens. For det er sådan som du beskriver det at være ung lige nu. Min opgave som mor er vel så, at give dem retten til at være ung og at værne om deres livsglæde.
Jeg kunne jo ikke være mere enig, Susling. Hurra for folk der lærer deres børn at tænke selv. Frihed under ansvar!