Overspringsærter

Der er ærter for 10 kr. pr. halvkg. i føtex. Det er siden i går lykkedes klara, den stribede kat og mig selv i fællesskab at konsumere op mod 4 kg. Katten kaster dem op igen og vi andre har luft i maven. Halleluja.

Nå, jeg burde stege de minifrikadeller, men hvem gør den slags i 30 graders varme? Psykopater, tvangsneurotiske husmødre og selvpinere, hvis I spørger mig. Og drop den med at jeg falder ind under alle tre kategorier. Det gør jeg IKKE. Jeg er jo tilsyneladende typen, der ikke har styr på en s-k-i-d, eftersom både min mor og svigermor og svigerinde nu har ringet med det præcise spørgsmål; har du styr på det, Julie?

Ja, siger jeg bare, når det jeg burde have sagt var; definer "det"? Hvad mener I med DET? Har jeg styr på mit liv som sådan? Ikke helt. Har jeg styr på min økonomi? Så nogenlunde, men det kunne være bedre. Har jeg styr på min kæreste? NEJ! Styr på mit barn? Njohh… Styr på verdenssituationen? Overhovedet ikke. Men har jeg styr på minifrikadellerne og festen i morgen? I høj grad. De kan bare komme an, de tvangsneurotikere.

Var et smut i Magasin i formiddags og omsætte et gammelt gavekort til en ny kalender fra Ordning og Reda og den nye Sophie Kinsella. Vil hellere læse den, end den med de der Laudrup-madammer og tænderne. Den er simpelthen for kedelig, fordi der ikke er en historie. De er sjove, men jeg vil have en heltinde og en sag jeg kan engagere mig i.

Kom også forbi Schuster og Haugaard og købte et længe ønsket sæt tøj til Klara, som var sat ned med 30 %. Støvetblåt velour med et lille skib på, i en str. så hun kan passe det til efteråret også. SÅ lækkert – skal nko fotografere det og vise det frem. En dag.

Ku' også være jeg burde se dr2 kl 16.20?

16.20 Syg med Shopping  (3) Tekst TV 
  Om moderne afhængighed.
  Michelle tænker konstant på, hvad hun skal ud at shoppe af nyt tøj. Hun bliver opstemt, når hun befinder sig mellem tøjstængerne i modebutikkerne. Hvis hun ikke får købt noget, bliver hun sur og irritabel. Gabrielle er helt syg med tasker. Hun har foreløbig 25 fra især mærker som Prada og Gucci. Michelle og Gabrielle er shopaholics. Tilrettelæggelse: Anna Katrin Nørgaard.

Hmmm….

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

One Response to Overspringsærter

  1. Skøøøøøøøøøøøønt.
    Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.