Om fredagen skulle jeg til akupunktur kl 10, og stoffer ville gerne ud på sin skole og skrive opgave igen. Derfor havde vi lejet Den Hellige Moster Mette, som kom her kl 10.30, så stoffer kunne komme afsted. Jeg var hjemme fra aku kl. 12 ca. – kom lige til at købe et par sko på vejen hjem, men de passer pefekt til kjolen, til festen lørdag!!
Anyway, vel hjemme havde mette fodret klara af, og så var kl 12.30 og på slaget ankom Johanne og hendes mor kathrine. Vi havde nemlig lovet at passe johanne lidt, så hendes mor og far kunne ordne nogen sager uden hende. Johanne sov, og klara var også træt, så ned i klapvognen med hende, og så gik vi lidt indtil hun også sov. Så blev de parkeret foran bizarro, og jeg var så venlig at skænke min søster en frokost. Hvor føler man sig voksen og solvent, når man sådan betaler for sin lillesøsters mad 🙂
Netop som vi var mætte og færdige vågnede Johanne, og kort efter også Klara. Så gik vi i amagercentret og så på skruer til mettes hylder, og ledte efter kandidat- og fødselsdagsgaver, men fandt ikke noget. Og ungerne ville ud og ned og op og hen og afsted, så en legeplads virkede som en god ide. Og afsted mod lergravsparken gik det, og her stødte kathrine så til os lidt efter, og vi kørte på cykler og gyngede og løb rundt og skreg i vilden sky i en times tid.
Derefter tog vi ved en pludselig indskydelse ind til byen – nu kun med eget barn dog – for at lede mere efter gaver. Og denne gang tilsmilede heldet de tossede og vi fik efter nogen frem og tilbage ombytning fundet de rette gaver til de rette personer. Og Klara fik en Barbapapa figur og en bog om hele Barbapapa familien.
Så var kl halv 6 og vi hastede hjem og skiftede tøj og kørte så til familiemiddag med min gudfar og hans kone, og mine forældre. Hyggeligt, men anstrængende som den slags nu er, når ens barns aftensmad består af 2 bananer, en stor skive røget laks og 3 portioner islagkage… og hvem skal så kæmpe med den dårlige mave og de ulækre bleer i nat? Ja, da ikke alle de gamle hønisser, for hvem alderen tilsyneladende har udraderet enhver evne til konsekvenstænkning. Nej det skal jeg jo – for jeg er Moderen. Endestationen, det sidste stop, skraldespanden for al deres underholdning med mit barn. suk. Nå, men i det mindste fik jeg nogen penge af min gudfar, fordi som han sagde "han altid glemmer min fødselsdag" – hmm – jeg aner ikke engang hvornår hans er… men så har de sko da tjent sig selv hjem igen 🙂
