aaaaaaahhhhhhhhhhh

Nogle mennesker er meget heldige.

JEG skal f.eks. i dag afsted i sommerhus, med Klara og vores gamle rytmik-mødregruppe. Vi skal bo lige ned til stranden og jeg skal IKKE have nogen baby med i år. Jeg skal til gengæld have gin og tonic. Og nattesøvn. Og god tid med min store pige. 

Og i 7 år har har det nu været godt vejr den første weekend i juni.

OG jeg vandt et usb stik i en konkurrence på internettet! 

Jeg har også afholdt 8 års dag med min kæreste. Det fejrede vi ved, at jeg købte en rygsæk til ham og en ring til mig selv. Og så tog jeg ud at spise sushi med min veninde Agnete og til fordrag om zen i moderskabet, med Annamette og Anna Skyggebjerg. En STOR fornøjelse.

Dagen efter, var jeg så heldig at have en mand, der sendte mig i haven, mens han puttede børn. DET var zen og efter plantning og oprivning, lå jeg bare på græsset og så op i himlen. Indtil jeg fik en sms, der sagde “de sover”. Nårh! Det er derfor vi har været sammen i 8 år nu.

OG jeg har modtaget to pakker. En fantastisk bog fra Rosinante, af Josefine Ottesen – hele sagaen om Mira! Tænk at nogen endelig har fundet på at udgive den i en “voksen” og samlet udgave. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange vi har købt nye eksemplarer af den historie i børnebib. De bliver slidt op. Og jeg vil glæde mig til at genlæse den – nu på voksenskt.

Den anden pakke er fra den gode rengøringsfe. Men det er en lang historie, som I må glæde jer til at få på mandag. 

Ud i sommerlandet! 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Responses to aaaaaaahhhhhhhhhhh

  1. Katrine skriver:

    Ah..! Du skal ha’ en fabelagtig god weekend, skal du! Afsted med sig! 🙂

  2. Kirsten skriver:

    Det lyder lykkeligt. God tur!
    Husk at du snart har fødselsdag. Og det har jeg jo også. Og jeg skal snart holde fest i den anledning. Og folk spørger jo. Om ønsker. Så du må se at fabrikere en ønskesliste. Tak 🙂

  3. AB skriver:

    Rigtig god weekend til dig! Jeg håber vi ses i næste weekend. Jeg tror næsten ikke jeg kan lade være.
    Og det er sjovt med Josefine Ottesen. Jeg havde ikke hørt om hende, før jeg blev lærer i 3. klasse. Tre år ude af landet og et hovedfokus et andet sted før det har ladet hende smutte min næse forbi. Og netop i dag har jeg bestil Krigeren i klassesæt til min kommende klasse. Hun skriver jo rigtig godt. Og børnebøgerne om Siggurd og Krigerprinsessen osv. er vildt populære på vores biblo. Sikkert også jeres.

  4. Rina skriver:

    God tur, det lyder super hyggeligt med lidt “storepige” tid :- )

  5. Morfar skriver:

    Hav en rigtig god tur og tillykke med gevinsten! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.