Hun står på dørtrinnet mellem stuen og entreen og forsøger at trække sin gåvogn med over dørtrinnet og ud i entreen. Den vil ikke lige med, og hun er ved at hidse sig op ig står og skriger hidsigt, da hun pludselig får løftet den op i luften og banker den ned i gulvet, så den kommer over dørtrinnet, samtidig med at den får et slag, så musikken går i gang – glemt er vreden og klara står nu og danser til musikken 🙂
Hun er begyndt at være meget bevidst om sine bleer. Om morgnen, når hun kommer ned på gulvet, går hun hen til puslebordet og piller ved kurven med bleer, kigger på os og "snakker" indtil vi kommer og skifter hende.
En dag havde stoffer lige skiftet en lorteble, da hun så en lille time senere stod og blev lidt pylret og vrissen. Hun gik så ud i køkkenet og hen til skabet, hvor hoved/hale-fadet står og åbnede det. Stoffer tænkte, at det da ikke kunne være fordi hun skulle skiftes – det havde han jo lige gjort. Men så lugtede han til hende og den var god nok! Det er da dejligt at hun selv kan sige til på den måde allerede?
Sidst på eftermiddagen, når hun bliver lidt prikken og sikkert er sulten, så spørger jeg "vil du have en banan, klara?" og så går hun ud i køkkenet og peger op på frugtskålen.
Det er lidt det samme når hun er tørstig – hun brokker sig lidt, man spørger hvad er der klara? og så går hun ug og peger op på håndvasken og siger ananananan, som muligvis er vand?
Men det er bare så lækkert at hun forstår så meget nu. Det har jeg længtes efter meget længe!
Når hun rejser sig op i en stol, kan man også sige "sæt dig ned, klara" og så gør hun det. Og man kan sige til hende, at hun skal lægge sig ned, inde i sengen, og så gør hun også det.
Det er da kommunikation på højt niveau!!
Søndag skal vi på landet og mødes med de gode gamle rytmiktøser. Det bliver alletiders!
