Ja, så gik endnu en md. Det barn bliver bare større og større – hvordan kan det fortsat komme bag på mig? Hun bliver ikke vejet og målt hver md. længere, men jeg kan se at hun vokser. Det går bare ikke så strækt. Vi bruger stadig str. 74 og 80, og faktisk kan hun også passe noget af det i 68 stadigvæk. Men hun ser slet ikke så baby agtig ud mere, og billeder der er bare 1-2 mdr. gamle, de ligner næsten slet ikke hende 🙂
Hun kan sige; a dét?, det, den, der, mama, dada, mammam, hov, ja, nej og hej.
Hun peger, vinker, klapper, er begyndt at løbe lidt og står så tit og danser. Det er hun også ret god til. Hun svinger med armene, ryster røven og bøjer op og ned i benene, mens hun laver små kast med hovedet 🙂 Det ser så sødt ud og vi er tit færdige af grin, når vi danser sammen med hende.
Noget af det bedste er, at hun er så god til at pege. Når vi spiser kan hun selv pege på vandet, hvis hun er tørstig eller pege på vores tallerkener, hvis hun hellere vil smage noget af vores (selv om det samme ligger på hendes tallerken…)
Hun har fået fine små lyse krøller og er noget af det yndigste!! Hun har også lært at kysse. Hvis man siger "må jeg få et kys klara?" så strækker hun ansigtet frem, spidser munden og siger mmmuuuahhh. Og hvis man ber om en krammer, så får man også det! Og så har hun lært at sige som en indianer, ved at banke med hånden for munden, mens hun siger uåhuåhuåh, eller sådan noget – i ved hvad jeg mener 🙂
I dag tager vi afsted på ferie. Vi kører til Fyn, til mine forældre, og så skal vi sejle sammen med dem og min søster i en uges tid. Vi skal sejle mellem alle de små øer i det sydfynske øhav. Jeg har jo været der omtrænt en million gange, med familien, men stoffer har aldrig været der, så jeg glæder mig på en måde til at vise ham mit sommerland. Min barndoms idyl. Der er ikke mange steder der er skønnere end Drejø eller Skarø, en varm sommereftermiddag, med de gule bølgende kornmarker og det blå hav hele vejen rundt om og så STILHEDEN. Sådan en ø med 30 faste indbyggere og ingen biler, den er bare dejlig stille. Man kan høre lærkerne og svalerne og alle de summende insekter (og hvis man er uheldig 1000 tyske turister…, men det satser vi ikke på!) Ja, jeg har store forventninger og jeg skal nok vende rasende hjem og være gal på min mor, som ødelagde hele idyllen… vi får se med det, men jeg er desværre skeptisk af erfaring efterhånden.
Det gode ved at sejle der, med et lille barn, er også de korte afstande. Vi kan nøjes med at sejle et par timer om dagen og så være i land resten af tiden, så klara ikke kommer til at kede sig. Hun får jo nok ikke lov at rende rundt som det passer hende, på båden, selv om den er stor (32 fod, hvis det siger nogen noget?) Min far har skaffet en redningsvest str. 1 år og så binder vi en snor i hende og tager også autostolen med, så vi har et sted hun kan sidde spændt fast, når jeg er blevet vanvittig af at rende rundt efter hende. Men vi er jo heldigvis flere om at dele den tjans.
Den køje som hun skal sove i, har min far spændt et net op foran, så hun kan ligge der uden at kunne hverken kravle eller trille ud. Og stoffer og jeg sover lige ved siden af.
Jeg tror hun kommer til at elske det hele. Hun elsker jo vilde ting, mange mennesker og action.
Nå, men jeg kommer til at savne jer allesammen. Lover at tage noter, så jeg kan skrive om de værste sammenstød med min mor ("vent lidt mor, hold lige på den der fornærmelse – jeg skal lige finde min kuglepen…") og om alle de dejlige ting vi kommer til at opleve. Måske finder vi en ø med internetcafe? Det håber jeg lidt… 🙂
kh og god sommer til alle
