– skrive dagbog i dag. der er ikke noget at skrive om alligevel og det kommer heller ikke under de 50 første kan jeg se, og så er der alligevel ingen der får læst det.
Klara er torskedum i dag. Det er nok ikke hendes egen skyld, men sikkert pga varmen. Men hun gider hverken spise eller sove. Kl. er 13.10 nu og hun har ikke sovet lur endnu. Og hun plejer at sove fra ca. 10 til ca. 13. Samtidig vasker vi den ene vask efter den anden, fordi katten har tisset på al sengetøjet, det dumme dyr, og fordi vi skal have en masse af det bedste (og derfor brugte og derfor beskidte) tøj med på ferien i morgen. Heldigvis har stoffer påtaget sig jobbet med at løbe op og ned ad trappen. Han er altså meget aktiv når det kommer over ham. Jeg kan faktisk godt se, hvorfor han bliver sur nogen gange, for jeg er meget længere om at gøre tingene og tager det vist alt for afslappet 🙂
Nå, men Klara virker ikke engang særlig træt. Hun sov godt nok også lidt længere i morges end normalt, til ca. 8, men derfor kunne hun da godt være bare lidt træt nu? Jeg trænger sådan til en pause… Hun har spredt en skål med ribs ud over gulvet, men de kloge siger jo det er så vigtigt at børnene får lov selv… hun vil også gerne selv, men nu skal jeg så også vaske gulv…
Lige nu ligger hun på gulvet, helt udtrakt og snakker med sig selv… jeg tror hun er ved at være træt alligevel 🙂 Men hun må sove indenfor, for så sent på dagen er der alt for meget sol og alt for varmt på altanen.
Det var hyggeligt at grille i går, selv om til sidst blev vi ædt af myg.
Jeg har glemt at skrive, at den nye pige på arbejde er startet, så nu er jeg ikke engang den nyeste mere. Hun hedder signe og har en datter fra april sidste år, så vi har ret meget at snakke om 🙂 Det er faktisk rart med en kollega, der også har et lille barn, for det var lidt sært at der slet ikke var nogen af dem der snakkede børn, når jeg nu ikke har snakket om andet det sidste år :-))
Nå, jeg må videre med det huslige.