I går var en anderledes dag. I stedet for at blive lagt på altanen til lur, kom Klara ned i klapvognen og med ud i verden. Derfor gad hun bestemt ikke sove, så det blev til en sen lur.
Vi tog bussen langt pokker i vold ud på amager – der hvor kragerne har madpakke med, for at besøge min veninde maria, i hendes nye kolonihavehus. Jeg er nemlig havegal, så mens Klara sov, så gravede jeg hele køkkenhaven, spredte møg og gravede det ned, rev og så såede jeg bønner, gulerødder og to slags salat. Der var tre kartoffelplanter fra den forrige ejer, så dem lod jeg stå, for at se om de bliver til noget. Der var også en masse dild og rigtig mange jordbær.
Så vågnede Klara og så var det slut med såningen – det var alligevel også begyndt at regne mere og mere. Jeg mangler stadig at så ærter, radiser og spinat, og så skal vi have fat i nogen porrer og selleri.
Det er en ret lækker have. Den gamle dame som havde den før, gik meget op i den, så der er pæoner, roser, lavendler, syren, ridderspore, løjtnantshjerte, smørblommer, lupiner, kaprifolium og alle mulige andre rigtig lækre blomster. Jeg ville ønske det var min, men at det er marias er vel det næstebedste…
Så tog Klara og jeg bussen hjemad igen og nåede lige forbi nina, tony og erik inden de tog afsted på bryllupsrejse. Det var så længe siden Nina havde set Klara, fordi det er tony og erik der kommer til rytmikken nu, da nina skriver opgaver. Vi er også ved at planlægge en tur i stoffers forældres sommerhus til juli og det tror jeg bliver rigtig hyggeligt.
Idag kommer min far og overnatter, han skal med et tidligt fly til Venedig i morgen, for at mødes med en ven og rejse hjem gennem østeuropa sammen med denne gamle ven. Det lyder som en enormt spændende tur, og jeg er så glad på min fars vegne over at han blev sparet væk i banken, så han kan nå at leve sit liv og være lykkelig og opleve en masse spændende mens han frisk og ikke så gammel (55). Han hadede også virkelig sit job, men sådan en type mand med familie siger jo ikke bare op… Men nu er ungerne jo fra reden, så han kan nøjes med et deltidsjob han har fundet sig, og bruger så resten af tiden på at sejle, hænge ud på havnen, rejse og ellers holde hus for min mor, der jo stadig arbejder på fuld tid. Fair nok, efter at hun har lavet alt de sidste 30 år…
Jeg skal også have skrevet den jobansøgning, men den skræmmer mig på en uforklarlig måde. Vil gerne have job, men så alligevel ikke, og vil ikke have afslag, men vil jo også gerne blive hjemme – arrgggg – det er for indviklet!
Nå, må hellere komme i gang med det hele!
