Ja, det har jeg nu altid ment, men nu har jeg også videnskabens ord for det!
Klara og jeg tog nemlig til kravle-forsøg på KUA, ved en meget sød forsker ved navn Vanessa. Klara og jeg skulle gå ind i en stor "kravlegård" og så skulle jeg sætte hende foran mig og være passiv, men indgyde tryghed (rimelig svært! man siger mange flere lyde end man tror, til sin baby…) og så skulle hun kravle rundt og undersøge noget legetøj osv.
Det gad hun så ikke. Hun kravlede halvvejs hen mod det og så tilbage til mig. Det var måske også en fejl at jeg havde min perle-broderede sommerfugle top på, for den var meget mere spændende at undersøge… så stod hun ved siden af mig og slog lidt på væggen. Jeg satte hende foran mig igen og prøvede – på en passiv måde – at få hende til at kravle hen til legetøjet. Igen – halvvejs og så tilbage til mig. Så hen bag mig og pille ved det kamera (ud af 4) som man IKKE måtte pille ved, fordi det kunne vælte…
Sådan hyggede vi os i 5 min., hvor Klara fuldstændig ignorerede legetøjet og ikke fik kravlet mange meter. Så kom Vanessa ind og rystede med en ringle-bold, som fik Klaras opmærksomhed. Den blev så trillet ind gennem et hul i siden på kravlegården og ENDELIG kravlede Klara væk fra mig og hen mod den. Men nej – det var ikke bolden hun ville se på. Hun ville bare lige kigge ud af det hul den kom ind af, for at se, hvad der var derude 🙂
Så begyndte hun at kede sig og blive ret utilfreds med at mor bare sad der og ikke måtte sige eller gøre noget. Så var forsøget slut og Vanessa kom ind og var meget begejstret. Jeg var sådan lidt undskyldende, for Klara havde jo ikke kravlet og ikke gjort noget af det (jeg troede) hun "skulle". Men Vanessa var ovenud lykkelig! Det viste sig så, at ud af de over 40 babyer hun har haft til kravletest nu, så er Klara den eneste (!) der IKKE undersøgte legetøjet overhovedet. Hun rørte det slet ikke, så dårligt på det. Og det syntes forskeren jo var vildt interessant, så hun sidder nok og nærstuderer sin video nu og udleder alt muligt 🙂
Så snakkede vi lidt om Klara og hendes udvikling, og hun fik så mange rosende ord, så mor her var glødende af stolthed 🙂 Hun var moden af sin alder, meget opmærksom og tryg og rolig og smuk og dejlig og bare helt speciel 🙂
Og så sagde hun, at jeg da heller ikke var særlig gammel, vel – øhh, sagde jeg så, det er jo relativt – jeg er da 27. NÅ!! hun mente jeg var 22 :-))) åhh, den slags kan man godt høre mere af, her 20 dage før ens 28-års fødselsdag! Det må være hvalpefedtet der gør det? 🙂 Nej faktisk er det en familieting. Min mor, mostre og mormor ser også væsentlig yngre ud end de er. Mine forældre har flere gange oplevet at folk tror min far og mor er skildt og at han har fundet sig en ny ung dame, når de er ude sammen. Og når vi rejser sydpå sammen, så tror alle at mor, min søster og jeg er søstre alle tre 🙂
Nå, men Vanessa vil enormt gerne have flere kravlende babyer med i sit forsøg – jo flere jo bedre, så jeg lovede at reklamere lidt for det. Hendes email er vanessa.ragans@psy.ku.dk hvis nogen får lyst til en sjov oplevelse. Hun er enormt sød og nem at snakke med og det er skægt at se ens baby i de der forsøgs omgivelser og tænke lidt mere over hvad de egentlig gør og hvorfor. Og man får et flot diplom, til at hænge på væggen 🙂
Bagefter besøgte vi moster mette på bryggen, nu vi var så tæt på. Hun sad i gården med sin læsegruppe og der var 3 trappetrin ned til dem. Pludselig kravlede Klara bare op ad dem! Og helt uden problemer… jeg var måløs. Og så ville hun ned igen, og sørme om hun så ikke – helt af sig selv – vender rundt og kommer ned på den gode måde, med ben og rumpe først! Hun kan bare så meget lige pludselig!
