De første vaklende skridt


Meget meget vaklende, men hun prøver da i det mindste. I går, mens jeg sad og talte i telefon, stod hun og holdt på mine knæ, da hun så vender sig om – står lidt uden at holde i noget – og så tager et skridt frem og trimler omkuld og banker hovedet ned i gulvet… den lille modige stakkel – men sådan er det jo. Det er nok ikke det sidste gok i nøden hun har fået…

I dag prøvede hun et skridt igen, men med samme resultat.

Da hun blev puttet her til aften lå hun for første gang og puttede med sine små bamser og holdt dem ind til sig. Hun plejer bare lige at se efter om de er der, inden hun skal sove, men i aften skulle de holdes om, og det så så sødt ud.

Ellers har vi været sammen med mødregruppen i dag. Det var rigtig hyggeligt, og Line og sylvester lagde hus til. Dem har vi ikke set længe, fordi Line startede på arbejde i februar. Sylvester går i den vuggestue hvor Klara nok også får plads, og de er meget glade for den, så det tegner jo godt.

Desværre fik jeg en meget dårlig nyhed på sms mens jeg var der, som det ikke tilkommer mig at skrive mere om her. Men det lagde en dæmper på humøret resten af dagen.

I morgen er det julie-dag, og jeg skal både have ansigtsbehandling, til hudlæge og til frisøren. Det bliver dejligt med al den afslapning og på en måde også dejligt at jeg ikke er den der har hovedansvaret for Klara hele dagen. Hun cykler med sin far ud til hans ven J og hygger nogen timer, så de kommer heller ikke til at kede sig.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.