Ja, vi har jo før set ansatser til det, men i dag skete det så rigtigt. Vi var hos Nina til rytmik-brunch, og der kravlede hun nogen tag lagde jeg mærke til. Og så nu – efter vi er kommet hjem, så gør hun det næsten hele tiden! Op på knæ! Det ser så sødt ud 🙂 Hun er 9 mdr. og 2 uger ca., så jeg synes det er fint hun gør det nu. Jeg havde faktisk ikke regnet med det, da jeg aldrig selv kravlede… jeg ved ikke, hvorfor jeg så troede at det ville hun nok heller ikke gøre? 🙂
Men det gør hun altså, noget forsigtigt endnu, men der skal nok komme mere fart på i løbet af næste uge.
Nå, men for nu at starte fra en ende af med alt det andet, så var vi til 60 års fødselsdag hos stoffers moster (ikke faster, som jeg altid siger…) i går. Det gik fint, især når man tager i betragtning, at Klara endelig var faldet i søvn 5 min. før vi nåede derhen. Og da havde hun ikke sovet det meste af dagen… så det var en noget bitter mor, der måtte tage sit barn ud af autostolen og bære hende ind i et inferno af larm – gud-ved-hvor-mange gæster, den anden klara i den familie, som skreg et dødsskrig der minder meget om min klaras – måske det ligger til navnet? – og så SM – svigermor – klaras farmor. Jeg kan godt lide hende – faktisk ville jeg ønske vi så mere til dem, så hun så Klara oftere. Det ville måske gøre det hele lidt mere afslappet… Hun kom stormende i mod mig, med fremstakte arme (og de gjalt jo altså nok ikke mig :-)) og hvinede "duuuuu skal da ooover til faaarmor!!!" – og så var det jeg sagde nej. Nej, det skal hun ikke, sagde jeg. Hvad skal hun så? – spurgte farmor, det store spørgsmålstegn. Hun skal lige sidde her på sin mors arm og slappe lidt af i fred og ro, til hun er ordentlig vågen! Og det gjorde hun så, og 15 min. senere var hun klar til at indtage hele rummet på sin sædvanlige cool facon.
Jeg fik en enkelt stikpille senere – "nårrhh, nu må du godt være ved farmor! det vil du nemlig gerne jaaa!" (kæft k…….), hvortil jeg bare sagde, at det var noget andet nu. Hvis farmor, der jo selv er mor til to, ikke kan fatte det, så gider jeg heller ikke forklare det. I det mindste fik jeg det gjort klart, at for mig er det altså klaras behov, som kommer først, og IKKE de bindegale bedsteforældres.
Klara tog dagen i stiv arm. Jeg fatter ikke, at hun kan holde så godt, når hun er så træt, men altså sker der bare nok, så er klara med på det hele. Hun sov så også i bilen hele vejen hjem, og vågnede ikke engang da vi bar hende op.
Desværre havde vi en rædselsfuld nat. Hun blev ved med at vågne og kunne simpelthen ikke finde ro. Det stod på i timevis og jeg lover jer, jeg var SÅ tæt på at amme hende for at få ro. Men jeg gjorde det ikke. Hun kom ikke engang over i vores seng, men blev trøstet lidt på arm og puttet i sin egen gang på gang på gang. Pludselig slog hun tre ordentlige prutter og så var der fred… så det har været maven der drillede, eftersom der også et kommet en del rigtig tynde bleer i dag. Mon det har noget at gøre med, at hun voldåd rejer, kaviar og spinattærte til den der fest…? mon ikke 🙂
I dag var der så brunch ved Nina. Alle 5 rytmiktøser med mænd og børn. Det var rigtig sjovt at møde alle mænnerne, og sjovt at se dem sammen med så mange børn. De opdager jo også, hvor pragtfulde og forskellige sådan en flok babyer er, noget vi andre jo nok ser lidt oftere.
Der var masser af dejlig mad og hygge og vi sluttede af med en gåtur ud i solen.
Nu er vi så hjemme og klara kravler rundt over det hele og griner af kattene 🙂 Dejlig dejlig søndag.
kh julie