Nej, det tror jeg ikke. Min krop er snart total smadret af det her baby-liv. Alle de dumme ammestillinger, alle de nætter i forkrampede sideliggende stillinger, alt den afbrudte søvn og alt den slæben rundt på den lille rumpenisse. Mine skuldre, min nakke, min ryg, mit hovede, mine kæber, min mave, mine ben – ja selv mine ører er anspændte.
Hver eneste dag tænker jeg, at NU ringer jeg ned til krop og fod og bestiller 1½ times helkropsmassage. Men får jeg det gjort… næh.
I går var jeg sur på stoffer og talte ikke med ham i over 24 timer, og lad mig bare sige at det ikke gjorde min anspændthed mindre. Det var ikke noget alvorligt, bare det at han er en mand med et Y kromosom, og derfor per definition bare skal være dum af og til åbenbart. Men det blev godt igen omkring kl halv 2 i nat.
Så vågnede Klara naturligvis kl 03 og gad bare ikke sove mere. Hun var fuldstændig frisk. Da jeg tog hende op og kiggede på hende, så smilede og grinte hun bare til mig. Hvad fanden foregår der med den babys døgnrytme??
Jeg opgav at kigge på uret, men har nok sovet omkring 18 minutter i nat – sådan føles det i hvert fald. Og her til morgen ville hun bare op – gad i hvert fald ikke at ligge og lege lidt selv i tremmesengen. Så hun har ligget og hvinet og øvet skalaer fra 6 til 8 tror jeg, før Kristoffer endelig var frisk nok til at stå op med hende. Hvordan kan sådan et lille væsen have så gennemtrængende og skinger en stemme? Det var jo ikke engang skrigeri – hun lå bare og snakkede med sig selv – og os, selv om vi prøvede at sove videre.
Jeg skulle have været ude og besøge en veninde og hendes barn i dag, men jeg aflyste. Jeg orker det ikke.
I morgen skal vi til navngivningsfest hos Kristoffers kusine og hendes lille Klara, der er ca. en md. yngre end vores. Jeg er præventivt på barrikaderne pga min surhed og træthed, så jeg gider ikke finde mig i noget fra nogen. De er jo flinke nok, men jeg gider bare ikke høre nogen kommentarer om noget som helst der har med mig eller mit barn at gøre. Og jeg gider ikke have at Klara skal være ved farmor så længe hun er glad og i hopla og så får jeg hende tilbage, når hun er overtræt og overstimuleret og besværlig og ikke længere pynter så meget på armen. I morgen vil jeg selv have det gode af Klara og så vil jeg give hende til nogen, når hun ikke vil sidde stille på mig længere. Og jeg gider ikke smile og nikke og lade som ingenting, hvis nogen siger noget om, om hun har for lidt eller for meget eller for nyt eller for gammelt tøj på. Eller hvis nogen vil give hende en bid kage eller noget juice eller et eller andet sukkerstads. Jeg gider ikke høre på kommentarer om, hvad hun kan og hvad hun ikke kan endnu, om hun vejer for meget eller for lidt, om jeg ammer for ofte eller for sjælendt, om hun burde have lov at skrige sig i søvn eller ej, om hun er gammel nok til at kunne klappe kage eller ej, om hun ligner sin far og IKKE mig (hun ligner MIG, ja hun gør så) Jeg er færdig med at være nem.
Jeg gider ikke høre nogen historier om, hvor nem stoffer var som barn (underforstået det må være mine dårlige gener, der er skyld i det her besværlige barn). Jeg gider ikke snakke med folk hvis børn sover igennem af sig selv, eller hvis børn spiser 457 grød og mos måltider om dagen og nærmest tigger om mere. Jeg gider ikke snakke med folk der har et arbejde, folk der kommer ud, folk der har et privatliv eller folk der har læst en bog for nylig. Jeg gider ikke snakke med nogen der vejer deres idealvægt, nogen med god plads i deres hjem, nogen med egen have eller nogen der har fået tilbudt pasningsplads allerede. Jeg gider ikke snakke med nogen der skal på ferie, nogen der ejer noget som helst musselmalet porcelæn eller nogen der påstår de aldrig bliver irriterede på deres børn. Jeg vil slet ikke høre på folk der har en ny bil, folk hvis forældre bor lige om hjørnet, folk der har et højt stofskifte og kan spise hvad de vil eller folk der påstår at ondt i ryggen er hysteri. Nå. Så det skal nok blive en rigtig hyggelig navngivningsfest. Jeg håber ved Gud ikke de er typerne der har fået moderkagen med hjem og vil begrave den under et nyplantet træ i morgen?? Det kan vel heldigvis ikke lade sig gøre på den her årstid, vel? sure hilsner fra Julie
