Tænk, nu har jeg ikke skrevet dagbog i to dage og ikke rigtig kommenteret, og faktisk ikke engang fået læst alle dem jeg plejer.
Det skyldes den værste del af min personlighed. Jeg ville gerne kalde det en lille tendens til at blive depressiv, men i virkeligheden er det bare selvmedlidenhed. Jeg synes, det er så hårdt for mig. Og så orker jeg bare ikke noget og har ikke rigtig noget at bidrage med.
Nu er det ved at fordampe for denne gang, men det kommer og går nu ret ofte. Jeg tror ikke, jeg kan lave om på det, for jeg har altid været sådan, og det er bare en del af min personlighed. Og helt ærligt, så tror jeg ikke min sorte humor eller min evne til indlevelse i andre eller andre positive dele af min personlighed, ville være de samme, uden denne negative side.
Kort fortalt har jeg de sidste to dage siddet og mugget i krogene og tænkt følgende tanker;
jeg er for fed, der ingen der kan lide mig, hvorfor vil klara ikke sove/spise/slappe af, jeg er en dårlig mor, jeg har ingen tålmodighed, jeg er træt, jeg er gammel, jeg gider ingenting, jeg får aldrig et job igen, vi går garanteret fallit og ender på fattiggården, min lejlighed er lille, kold, rodet og grim, jeg er en dårlig kok, osv osv osv
Men, så i dag tog jeg skumlende afsted til åbent hus ved sp'erne for at få klara vejet. Hun sprang sin formiddagslur over (igen) så da jeg var en halv time forsinket, gav jeg op og tog en dødtræt klara med mig. Vel ankommet liver hun op igen, fordi der er så meget at kigge på og andre babyer at rulle ind i og hugge legetøj fra. Hun vejer nu 8.6 kg. og er 68 cm. så hun har taget fint nok på, selv om hun stadig stort set kun ammes.
Dagens glædelige overraskelse var, at Nina og erik også var til åbent hus, og det havde jeg ikke regnet med. Jeg fik snakket med min Sp og hun sagde, jeg skulle prøve med vælling igen og så droppe alle regler. Jeg må ikke sige til nogen, at hun har sagt det, men hun foreslog endda at putte en smule sukker i mosen f.eks., hvis det får klara til at spise det. Det var rart at snakke med hende om, hvor tosset jeg bliver på klara og se, at hun tog det helt roligt og sagde at det var fuldstændig normalt, fordi de jo kan være pisseirriterende, sådan nogen babyer.
Bagefter spurgte Nina om vi ville med ud at gå en tur. Så vi gik i 1½ time og købte kage, brød og scones med hjem til Nina, hvor vi så Venner på video, mens Klara sov videre udenfor. Næsten 3 timer tog hun i alt. Måske hun bare er ved at droppe sin formiddagslur og lave det om til en længere middagslur?
Nå. men så lånte jeg en avent flaske med hjem fra Nina og forsøgte at give Klara noget vælling til aften. Først gad hun slet ikke, men hun var sulten! Og så hjalp jeg lidt, ved at trykke på flaskesutten, og pludselig var det som om hun fattede at det var mad, det her, og at det faktisk smagte okay. Så hun tog alle 100 ml. og fik fyldt efter med lidt bryst. Så var hun helt rolig og tilfreds og afslappet og lå på gulvet og hyggede sig med lidt trilning og leg, helt uden brok!! Selv om hun var aftentræt! Så det var en meget stor succes her i huset og jeg kan næsten ikke vente med at prøve igen i morgen.
Så dagen i dag, har hjulpet lidt på humøret. Der er da i hvert fald en, der kan lide mig og helt uduelig som mor er jeg måske heller ikke.
Så så vi Årgang 0 og jeg tudede som sædvanlig hele vejen igennem programmet. Jeg elsker bare de børn 🙂 da de startede i 2000 sad jeg og ville så gerne selv have et barn. Og nu har jeg et og nu glæder jeg mig så meget til hun bliver 4 år, og insisterer på at sidde ned i vandpytter og ikke vil spise sin kylling.
Hm. men 100 ml. vælling gør åbenbart ingen mirakler, for hun vågnede her kl. 22 – de sædvanlige 3 timer efter hun blev lagt. Men spiste egentlig ikke så meget, så det er nok ligeså meget vane og tryghed, hun vågner for. Der skal bare mere mad i den baby!!!
kh julie
