Klara er helt vendt rundt i sit ballade-mønster. Hun plejer at være pylret om aftenen og træt, men de sidste par dage har hun været det om formiddagen og er umulig at få til at sove til middag.
Så i dag hev vi barnevogskassen op på 4. sal, satte en lav skammel og en spand i samme højde ud på altanen, og så barnevogsnkassen oven på. Klara blev ammet og kom derud i voksiposen, og så rystede jeg lidt med kassen i ca. 5 min. indtil liiiige før hun sov helt, og så sov hun så sødt! 🙂 Hun sov i 2 timer derude og det var virkelig godt, for hun har været svær at få til at sove om dagen siden vi kom hjem fra Fyn.
Men derovre sov hun jo også ude hver dag, så det er nok det hun helst vil.
Vi skal altså bare have skaffet en altanbarnevogn nu så, for jeg gider ikke slæbe den kasse op og ned hver dag…
Hun spiste en tredjedel glas risgrød med frugt i dag igen, så det går den rigtige vej med det mos-halløj.
Og så er hun bare så god om aftenen. Sidder og hygger sig med at kaste sine ting på gulvet, mens hun synger og smiler til os hele tiden. Hun faldt også nemt i søvn i går, så jeg håber på en gentagelse her til aften…
Ellers har jeg været i både netto og føtex i dag, for at købe ind til nytårsaften. Vi får et vennepar på besøg her, så der skal handles noget.
Nå. Nu skal Klara i seng – jeg skriver mere senere.
Fik så ingen gentagelse af den gode aften-indsovning i dag. Kl. er nu 20.48 og hun ligger bare derinde og synger lidt for sin lyserøde kanin. Hun blev ved med at vågne, når jeg prøvede at få mit bryst med ud derinde fra. Men det kan altså ikke afmonteres og blive hos hende og jeg gad ikke ligge der mere… Så jeg venter til hun kalder og prøver så igen.
Stoffer er taget ud til en ven, så det ville ellers være dejligt, hvis hun bare sov og jeg kunne få en aften alene i fred og ro. Har jeg ikke haft siden engang før jul – er det måske 20 år siden?
I morgen skal jeg til afskeds reception (med et fint ord…) på mit gamle arbejde. Jeg er lidt i tvivl om hvilken stil jeg skal føre… er jeg træt af at jeg ikke fik jobbet? Er jeg glad for det? Savner jeg dem? Gør jeg ikke…? Jeg har jo ret ambivalente følelser omkring det. Men er nok ret godt tilfreds egentlig, for jeg tænker næsten ikke over det, og hvis der er noget jeg er ked af, så plager det mig som regel i døgndrift.
Desuden har jeg jo fået så god opbakning her inde og ved nu, at der er et større formål med livet og at jeg har en anden mission at udføre :-))
kh julie
