skidt start, men rigtig god dag!

Ja, det startede helt hen i vejret 🙂 Jeg kæmpede med Klara fra 20 til 22 før hun overgav sig og sov. Jeg endte med at benytte denne månedes teknik; jeg stirrer mit barn i søvn! Når alt andet fejler og hun ikke falder i søvn ved brystet heller, så putter jeg hende godt under dynen i vores seng og holder i begge hendes hænder, så hun ikke kan baske sig selv i hovedet og holde sig vågen. Så synger jeg hende til ro, og kysser hende på kinderne, hvis hun skal til at brokke sig – så glemmer hun det åbenbart 🙂 Og så holder jeg mit ansigt tæt ved hendes. Så lukker hun langsomt øjnene og falder endelig i søvn. Måske fatter hun, at jeg mener det alvorligt, når jeg holder hende i hænderne og ikke bare hiver brystet frem?
I hvert fald skal den her stirre teknik finpudses, tror jeg, og så kan den måske bruges til at lære hende at sove uden bryst fra starten af?
Nå, men hun sov endelig kl 22, og så skulle jeg jo have min aften i fred, for Stoffer var ude. Så den blev 00.15 før jeg gik i seng. Så lå jeg der og stirrede igen – denne gang op i loftet. Indtil kl. lidt i 1, da Klara ville have bryst igen. Lige da jeg havde lagt mig igen, så kom Stoffer hjem og troede jeg sov, så han lagde sig ind på sofaen. Men jeg sov jo ikke, så jeg stod op og hyggede lidt på sofaen sammen med ham, og så Rockerklubben Svinene i tv.
Så kom vi endelig i seng, og netop som jeg endelig var ved at døse hen, vågnede Klara og ville have bryst… surprise, surprise!
Hun faldt så ikke i søvn igen, men kartede rundt, heldigvis uden skrigeri. Men jeg blev alligevel godt irriteret over, at hun ikke bare faldt i søvn igen!
Indtil halvanden time senere, da Den Dårlige Mor opdager, at det uskyldige barn har lavet afføring i sin ble…. Hvorfor er det lige, at jeg bare aldrig opdager det med det samme??? Muligvis fordi jeg halvsover…
Nå, Stoffer på banen – op og skifte – jeg gider ikke lave det hele selv jo, og han har også fri! Så er barnet jo lysvågent og vi ligger der og stirrer på hinanden en halv times tid, før vi endelig falder i søvn igen omkring kl. 05. Vi sover så til ca. 08, så er Prinsessen frisk igen.
Så frisk, åbenbart, at hun kategorisk nægter at sove formiddagslur, så da vi kl. 12 ankommer til min afskedsreception på det gamle arb. har hun stadig ikke sovet mere!
Jeg frygter de helt store scener, og er ærlig talt ikke i specielt godt humør (er jo også en smule træt), men Klara er eksemplarisk og sidder bare og leger i sin barnevogn og bider i alle pegebøgerne. Folk gentager gang på gang, hvor nem og sød og stille hun er. Jeg ender sgu med at tro på det selv, hvis de gentager det ofte nok!
Så tror jeg bare, at alt det andet er et mareridt jeg har haft, eller endnu en af mine lidt for fantasifulde tankestrømme…
Men mit lille bøllefrø holder sig oprejst og helt glad indtil kl. 14, da vi forlader etablissamentet en hel del gaver (en flaske champagne, en 5 armet wannabe-sølv lysestage, parfume, manicuresæt (??), børnebøger, velour hættetrøje til Klara, sterinlys, kransekage) rigere! Så snart voksiposen lukkede sig om hende så sov hun som en sten!
Det var en rigtig god afskeds-tamtam, uden tårer fra nogen af parterne 🙂 Min gamle chef havde virkelig gjort noget ud af det. Bagt rugbrød selv og muffins, og slæbt røget laks og sild med. Og bagt fyldte pandekager. Så var der hvidvin og danskvand og vi skålede og sang en cirkelinesang (man er vel børnebibliotekar…) Det var rigtig hyggeligt! Jeg havde jo lange ører, så jeg ved nu, at det er hende der var min vikar som har fået den faste stilling. Typisk! Nå, men som jeg også blev enig med dem om – denne første tid med Klara kommer jo aldrig igen, og jeg vil jo faktisk nyde at gå hjemme til sommer, sammen med hende, når bare økonomien kan bære det – og det kan den sådan set godt.
Fortsættes d. 31.12.