Ja, jeg tog lige en fridag fra dagbogen igår. Var helt helt udmattet efter dagens besøg ved Sanne og skønne, dejlige smilende Mattias. Det er muligt Sanne gerne vil have en datter, men jeg vil nu gerne have sådan en lille smilende, stille fyr 🙂 Og så havde han købt en sød cirkeline dukke til Klara – hende første dukke! Og en fin lille engel! Så nu er min datter den type der samler på engle…:-) Hun samler allerede på lyserøde kaniner. Eller… hun har tre.
Nå – jeg var nu ikke udmattet på den dårlige måde, eftersom vi virkelig havde hygget os. Det var bare fordi jeg meget optimistisk valgte at gå hjem – hele vejen – for så kunne Klara da få sovet. Hun var jo umulig at slå ordentlig ned, når ham den lækre Mattias var der. Selv om hun var stille lidt, i hans flotte seng… men nogen magiske søvn-evner havde den altså ikke 🙂 Det tog så lidt under to timer at gå hjem fra dem. God tur – men kold og lidt for lang. Klara vågnede netop som vi nåede amagercenteret, som sædvanlig. Hvad er der med det barn og det center?? Kan hun lugte det? Vil hun bare ind og shoppe? (uha, mors pige :-))
Og så gik jeg og tænkte på, hvordan Klara har beriget mit liv på så mange måder, men jeg kan se, at Sanne er kommet mig lidt i forkøbet med det indlæg. Muligvis deler vi virkelig en hjerne…
For det første, har Klara jo givet mig sin far, Kristoffer. Intet i denne verden er jo sikkert og jeg kan ikke med 100% sikkerhed sige, at stoffer og jeg var blevet ved med at være kærester, hvis Klara ikke havde meldt sin ankomst. Hun tvang os til at åbne ordentlig op og til at lære hinanden at kende, meget godt og meget hurtigere end normalt i sådan et forhold. Ellers var det garanteret endt i noget med, at jeg havde sendt for mange sms'er og var kommet til at nævne at jeg EN DAG gerne ville giftes og have børn, og det ville så have skræmt den inkarnerede ungkarl, stoffer, væk.
For det andet, så har Klara jo givet mig sig selv. Her er ord vist overflødige?
Og for det trejde, så har hun udvidet min omgangskreds betragteligt, så jeg nu næsten hver dag ser nogen eller skal noget, og jeg har aldrig før haft så mange veninder her i kbh. Jeg vil gerne fremhæve Nina, Eriks mor, som jeg mødte gennem ND allerede før jul sidste år. Som bor lige ved siden af, som havde termin samme dag som jeg. Er det ikke pudsigt, at vi så mødes og bliver veninder? Nina. jeg ved ikke om du læser det her – men jeg er helt tosset med dig 🙂
Og så hele mødregruppen, og min føde-på-hvidovre i juni gruppe (fra ND) og juni-sidens brunchforening og nu også Sanne! Og Malo29 som jeg har stor fornøjelse af at maile med, da hendes lille guldklump helt er i Klaras liga, hvad angår temperament.
Det er da fantastisk dejligt – jeg kan slet ikke få armene ned 🙂
På de fleste virker det stadig lidt suspekt, det her med at møde folk over nettet. For mig er det nu bare en integreret del af mit liv. Det er et af de mest nyttige redskaber jeg nogensinde har haft. Faktisk kan jeg se, at jeg ville have været ret ensom og en væsentlig mere kedelig, trist og uoplyst mor, uden alle jer og nettet. Snøft 🙂
Idag var der så rytmik og MG. Bare dejligt, som altid. Klara havde sin cirkeline dukke med, men alle drengene prøvede at hugge den, så hun holdt så godt fast at hendes fingre blev helt viklet ind i dens garnhår 🙂
Nu har jeg så en fredelig stund, for hun sov da vi nåede hjem, så hendes far blev beemet ned over samtaleanlæget og fik ordre om at gå med hende. Jeg kan mærke sofaen kalder…:-)
kh julie og klara
