kattene er hjemme på weekend


Mine elskede kæmpe katte er lige hjemme på weekend. Ekskæresten og hans kæreste, som jo ellers har dem i pleje, skulle også til Fyn den her weekend, så derfor kom kattene herover.
Nu skal vi jo så også bare til Fyn, godt nok lidt senere… men sådan er det åbenbart med skilsmissebørn og -katte – der er altid kludder i hvem der har hvem i hvilke weekender! 🙂
Heldigvis skal min søster ikke noget, så hun flytter gladeligt fra sit lille studenter værelse og ind i vores lejlighed mens vi er væk. Så kan hun hygge med de kæmpe dyr.

Klara sover nu, da kattene kom, men jeg glæder mig til at se, hvad hun siger til dem i morgen. Hun kan jo helt sikkert se dem nu – sidst de var på weekend var hun så lille at hun var ret indifferent overfor dem.

Vi regner med, at de flytter hjem igen til januar, når Klara er 6 mdr. Så skulle den værste risiko for allergi være væk, når nu Klaras forældre ikke er allergikere. Og så er hun også stor nok til at kunne vende sig væk fra dem, hvis de skulle finde på at ligge sig tæt op ad hende. Men ind til videre holder de sig på laaaaang afstand af hende. De synes nok hun lugter sært og larmer ret meget. Og de er jo ellers meget glade for at sove små, varme steder – men de har ikke været oppe i vuggen en eneste gang. Den ene kat ligger UNDER vuggen, men det er fint med mig 🙂 Den anden flygter når klara viser sig.

Men jeg håber, hun bliver glad for dem, for jeg elsker de katte og det skulle jo også være sundt for børn at vokse op med dyr! Jeg har selv haft en halv million forskellige slags 🙂
Kristoffers forældre er ved at skaffe sig en ny hund, fra et internat. De skal have den på prøve og så skal vi komme og teste den med Klara, så de kan se om den er børnevenlig. Det håber jeg den er – det er så sjovt med en hund! Jeg er nu ret vild med de fleste dyr.
kh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.