Nårh ja, hellere regn end sne igen, hvis I spørger mig. Men jeg har jo også hjørnegrunden.
Efter tre dage med en eller anden kedelig virus, føler jeg mig lidt bedre i dag. Heldigt nok, eftersom jeg skal mødes med mine hemmelige venner. Nu hvor vi er blevet for gamle til at gå og gemme os ovre på skolebiblioteket, mødes vi i stedet via internettet – en moderne form for vennedating gennem blogs – og det har udmøntet sig i nogle af de mest festlige sammenkomster i nyere tid.
Der er krea-aktivitet, der er ronnies brownies, stoffer (mest liberty) og asti. Der er blog-nørderi og blandet samtale, der er grin og solidaritet og lidt babyer. Ingen af mine, heldigvis, så jeg skal drikke asti og spise kage med begge hænder.
Og så er der påskeferie.
Ih, hvor lyder det altså hyggeligt! Brownies og asti med begge hænder, se det er frihed! Men en baby på den ene arm er nu heller ikke værst 😉
Og det er SÅ godt…både det med påskeferien og de nye venner herinde i verdens største og dejligste kaffeklub (på bibilioteket ku’ ingen jo få hverken vådt eller tørst).