Ja, fredag startede jo ikke så fedt. Klara lagde an til Den Store Hysteri-dag, ved at vise sine tegn på overtræthed og ondt i maven allerede kl. 10 i stedet for først ved 16-17 tiden, som normalt. Så det var noget af et skrækscenarie, jeg der så for mig. Heldigvis faldt hun endelig i søvn med liggende amning kl 12 og sov så til kl. 14. Hun havde ikke været vågen ret længe, før hun begyndte at gabe igen, men det tror da pokker, når staklen ikke har sovet mere end 8 timer de sidste to dage. I stedet for at sidde og kæmpe med hende inde ved vuggen, besluttede vi at stimulere hende først, med lidt liggen på maven og legen med lamaze-papegøjen. Bagefter fik hun babymassage af sin far og så kom hun i brusebad med sin mor (tak til ninanina for den ide! :-)) Det foregår ved, at jeg går i bad først, og så sætter jeg mig i skrædderstilling på gulvet, og får hende på skødet, og så bruser vi forsigtigt med lidt varmt vand – lidt varmere end i et badekar, fordi hendes krop jo ikke er under vandet hele tiden. Det synes hun er rigtig hyggeligt, og det virker åbenbart også afslappende, for da jeg så lagde mig med hende og ammede bagefter, faldt hun faktisk i søvn næsten med det samme. Så hun sov igen fra 15.30 til 17.30
Så skulle vi afsted, for jeg skulle ud til en tidligere kollega og spise sammen med dem fra mit arbejde – og vise prinsessen frem, selv med risiko for skrig og skrål… Klara sov i bilen – hun elsker at køre, især på motorvej, fordi man så ikke stopper hele tiden…
Så skete der bare det, at midt i krydset ved Jagtvej og Nørrebrogade ryger koblingen på den gamle lorte bil (undskyld mit sprog). For dem der ikke kender det, så kan jeg oplyse, at det er et enormt befærtet sted, og ikke lige det kryds man helst vil gå i stå midt i, med et spædbarn i bilen (ja, ok, heller ikke uden spædbarn…) Heldigvis er der fart nok på, til at vi kan trille over på den anden side og ind til højre ved en busholdeplads og så på med katastofe-blinket inden vi bliver moslet ned af en bus bagfra (og de mener det alvorligt, de kbh'ske bybusser!)
Vi får skubbet bilen lidt frem, hen på en taxiholdeplads. Jeg ved vi har det der Tophjælp på bilen – lidt ligesom falck. Men da vi ringer til dem, påstår mokken i telefonen, at det har vi altså ikke. Jo vi har. Nej det kan hun ikke se på sin skærm. Jammen vi har det jo. Jeg har lige betalt for det. Nej, det har vi ikke. ARRGHHHH. På det her tidspunkt vågner klara så, fordi bilen holder stille, og begynder at skrige… hun er øjensynligt ved at dø af sult, så jeg ammer i bilen midt på jagtvej, mens Stoffer får fat i en ven, der bor tæt på og han kommer og hjælper med at skubbe bilen baglæns og ind på en stille sidegade, så vi i det mindste ikke er ulovligt parkeret mere. Jeg er ved at koge over – HADER at betale for forsikringer, når de så ikke sikrer mig en skid, i nødens stund! Det er stoffer der taler med damen fra tophjælp, fordi klara vil ha mad NU, og jeg sidder og råber "lad mig tale med hende!!! lad mig tale med hende!!!" og min irritation smitter klara, der slet ikke kan spise, så jeg prøver at trække vejret dybt 🙂 sikke en farce! Nå, vi pakker så alt vores (klaras) grej sammen, forlader bilen og går hen på min moster og onkels restaurant ude på nørrebrogade. Min onkel er lykkelig for endelig at se prinsessen, og spørger for sjov om vi så har fundet en mand til hende? – han er iraner 🙂 Vi får en cola, han ringer efter en taxa og endelig er vi hjemme igen, efter en taxatur, hvor klara skreg hver gang vi holdt for rødt, så den arme chauffør fik nervøse tics, skar tænder og holdt så hårdt om rattet at hans fingre blev hvide.
Så kan jeg endelig komme til telefonen, og nu skal de F…..me få klar besked, dem fra Tophjælp! Top my ass, helt ærligt! Klara samarbejder og ligger helt stille på sofaen, mens hendes mor snerrer i telefonen "…og nu har vi taget en taxa hjem, for vi kunne jo ikke sidde der midt på jagtvej med et skrigende spædbarn og vente på at I fik orden på jeres edb systemer, og jeg sidder jo her med forsikringskortet i hånden, så prøv ikke at fortælle mig, at jeg ikke har det!" osv osv. Men den her dame, var ret sød, så vi endte med at joke og hyggesnakke og det hele gik i orden, for selvfølgelig havde vi forsikringen… Og efter endt samtale ringede hun pludselig op igen, for lige at sige at vi naturligvis bare skulle sende taxa bonen ind til dem, så ville de refundere pengene 🙂 Jeg tror faktisk hun flirtede med mig… men ok – alt for at undgå sure brokke kunder som mig… Jeg fik også lige ringet til mine kolleger og fortalt, hvorfor jeg ikke var dukket op. Og her havde jeg ellers lige glædet mig så meget til noget lækkert varm mad, lavet af andre, serveret af andre og vasket op af andre bagefter…
Men i det mindste har Klara ikke skreget så meget her til aften. Hun var vågen, og ammede næsten uafbrudt – altså bare hyggesutning og faldt i søvn tusind gange og vågnede hver gang jeg lagde hende i brioposen på sofaen. Men nu ligger hun i sin vugge og har sovet en times tid og nu trænger jeg også til at ligge ned! Håber den her lørdag bliver bedre 🙂 Og tusind tak for alle de gode råd og opmuntringerne. Det er ALTID dejligt at vide, at man ikke er den eneste. At mit barn er normalt. kh. julie
