lidt opdatering på i går:
Klara var eksemplarisk til PKU testen. Hun sov, lavede en grimasse lige da laboranten stak hende, blev lidt sur da laboranten blev ved med at holde fast i hendes fod, og faldt i søvn igen, da hun kom tilbage i barnevognen bagefter.
Så kom vi hjem, ryddede vi lidt op og så kom SP'en. Hun var meget sød og gav mig de samme svar på alle mine spørgsmål, som I gav mig i går 🙂
Klara vejer nu 4100 g. så hun er altså over fødselsvægten (4030) her en uge gammel. Men hun spiser altså også godt.
SP'en sørger også for, at jeg kommer med i en mødregruppe – noget jeg har glædet mig til. Jeg håber bare, der er nogen lige så søde mennesker, som herinde, som man kan dele erfaringer og tanker med, på samme måde.
Oppe på arbejdet sov Klara også. Alle mine kolleger var vilde med hende og bekræftede mig endnu engang i, at dette er jordens mest vidunderlige pige! Men der var alt for varmt inde på kontoret – som altid. Godt man ikke arbejder der denne sommer 🙂 ha ha! Så efter lidt tid vågnede Klara og var helt svedig og utilpas og skreg som en vanvittig. Så fik hun lidt bryst og så sov hun igen og vi skyndte os hjem.
Hjemme kom JC, en meget høj og stor ven jeg har, og det var skægt at se hans kæmpe hænder holde den lille pige 🙂
Så mangler vi bare at besøge M og kattene, og så kører vi til Fyn mandag aften når Klara er faldet i søvn. Så er det ikke så varmt at køre og der er ikke så meget trafik. Vi hader at køre med hende i bilen, for vi forestiller os alt det værste der kan ske.
Og lad mig så lige tilføje, at jeg mandag morgen, da det var præcis en uge siden jeg fødte, for første gang i ca. 6 mdr. kunne lukke mine lavtaljede jeans igen. STOR STOR succes oplevelse! Jeg er lidt af en blærerøv dér, for jeg tog kun 10 kg på og nu kan jeg passe mine jeans igen. Det sker vist ikke for alle der har født. Tilgængæld har jeg hele mit liv været lille og buttet, så jeg synes jeg fortjener at have det lidt nemt for en gangs skyld. Det er jo ikke sådan at jeg ligner et siv… Jeg er bare ved at blive "normal" igen ret hurtigt.
Det er også vildt dejligt at kunne gå til, at bukke sig ned, at ligge på maven, at kunne trække vejret, ikke at skulle tisse hver halve time. Og min syning er næsten umærkelig nu, blødningen meget aftagende og Klara er bare den dejligste skat.
Og nu, mens I læser dette, sidder jeg i haven på Fyn, i den kølige skygge under et træ og læser en god bog, mens mit lille bøllefrø ligger og sover ved siden af i sin fine vogn, og mit store bøllefrø (stoffer) tænder op i grillen 🙂
Hurraaaa, hvor har jeg drømt om at nå hertil, de sidste 9 mdr. Nu begynder livet 🙂
(nu tuder jeg snart igen…)
Håber I alle får nogen gode uger og passer på jer selv, mens jeg er væk. Jeg vil savne at høre om lille mattias, anna, sif, jonathan og alle de andre. De er jo nærmest startet i skole og skal konfirmeres, før vi "snakkes" ved igen 🙂
glade sommer-knus fra Julie og Klara, en uge i dag.
