Jeg tror, jeg har det lidt bedre i dag. Det er da helt utroligt, som det svinger med mit humør. I går græd jeg bare over alt – i dag er jeg sådan lidt ligeglad og tænker, at når det nu alligevel ikke blev i juni, så kan det jo ligeså godt blive i dag som i morgen…
Jeg skal til JM igen i morgen, når jeg 41 uger henne. Jeg er meget i tvivl om, hvad der skal ske. Vil hun bare snakke og tjekke det mest nødvendige, som de andre gange?
Eller vil hun måske undersøge mig indvendig, så vi kan finde ud af, om der overhovedet sker noget? Jeg ville faktisk ret gerne have, at hun så efter om jeg er lidt åben, om livmoderhalsen er udslettet, om der evt. kunne løsnes hinder eller noget.
Men jeg ved slet ikke, om hun giver sig af med den slags…
Jeg vil meget gerne høre fra nogen, der har erfaring med at være en uge over. Hvornår blev I undersøgt indvendig? Hvornår begyndte der at blive tale om at sætte jer i gang? Skal jeg vente en hel uge mere, før jeg overhovedet skal håbe på den slags, eller kan det være hun allerede nu kan give mig en tid til i næste uge når jeg er 42 uger?
Jeg har da ondt i bækken og lænd og lysken og også lidt ødemer i ben og fødder og hænder, men det er jo på ingen måde livstruende, hverken for mig eller bebs, som tilsyneladende hygger sig gevaldigt derinde. Så jeg skal måske overdrive mine smerter, hvis jeg skal gøre mig håb om nogen snarlig hjælp?
Faktisk synes jeg, det er hårdest psykisk. Jeg tror godt, man kan blive vanvittig af den her ventetid og alle de op og ned ture.
Nå, men jeg håber at høre fra nogen med erfaringer på området. Især hvis I har været tilknyttet Hvidovre hospital, for det er der jeg skal føde, og procedurerne kan vel godt være meget forskellige fra hospital til hospital.
vh Julie, 40+6
