Jeg henter Agnes fra børnehave i dag. Derhjemme ligger Klara med mellemørebetændelse og Stoffer med allround feber. Jeg småsnakker med Agnes i bilen:
Mig: nå, Agnes, så skal vi hjem og se til far og Klara
Agnes: mmmm
Mig: tror du de har lavet noget i dag? Jeg tror, de er nogle dovne bavianer!
Agnes: jeg tror, de er tigre!!
Selvfølgelig er de tigre!
Hehehe
Minder mig om noget Trunten sagde den anden dag.
Hun ville gerne have en banan, lige inden aftensmaden og tog en selv. Så åbnede jeg den for hende og sagde: “du er en heldig kartoffel”. “Nej, det er en heldig banan, mor”
Tager børn ikke bare altid deres far i forsvar? En datter-ting? Ved det ikke. Mine to døtre forsvarer til enhver tid deres far. Selv når (moren synes) han er en doven… lad os bare bruge det pæne ord bavian…, så ser børn, deres “store og stærke” far som en tiger. Skønt! 🙂
Hun er skarp den lille! SEJ dame!
Hahaha, skønt med børn der forstår 🙂
Supergodt!