I sidste uge, da jeg havde ferie, fik jeg læst efterfølgeren til krimien Kragepigen af Eriksson og Sundquist, Sorgens ild. Det gik stærkt, for det er ikke en bog man sådan lige lægger fra sig.
Temaet er misbrug af børn og det er egentlig ret klassisk pakket ind, med en kvindelig kriminal kommisær, der har rod i privatlivet og arbejder hele tiden. Det kan man nu godt forstå, for jeg vil også gerne have den sag opklaret. Men det er paradoksalt, at folk der arbejder så hårdt for at hjælpe uskyldige ofre, efterlader deres egne uskyldige ofre i kølvandet på karrieren. Således er der en stakkels søn hjemme hos kriminalkommisæren, der går for lud og koldt vand, især efter at hans far er skredet med en ny ung kvinde.
Jeg kan godt lide den måde de her bøger er bygget op på, med ret korte, intense kapitler – så man næsten bliver åndeløs af at læse dem – og ikke for meget forklarende eller snik snak.
Vores hovedperson Jeanette, er dybt involveret i opklaringen af mordene på nogle drenge som ingen savner. Hun samarbejder med psykologen Sofia, som vi andre godt ved der er noget mystisk ved. Jeanette har bare ikke opdaget det endnu og langsomt er hun også blevet forelsket i Sofia. I Sorgens ild, fletter sagen om drengene fra den første bog sig ind i en ny sag om misbrug af børn, incest og vold. Det er om at holde tungen lige i munden, når man skal holde styr på alle trådene og alle de små hints om det ene og det andet.
Jeg vil ikke afsløre mere om handlingen, for det fede ved en krimi er ligesom at man ikke ved, hvad den ender med eller hvem der gjorde det. Men jeg vil gerne anbefale begge bøger. De er meget spændende, godt skrevet og lette at læse – herhjemme er det et krav til en bog, at den skal kunne læses stående, ved siden af komfuret. Hvis jeg ikke kan følge med i handlingen, selv om jeg læser i stegeos og børnetumult, så får jeg ikke læst bogen færdig. Den skal være fængende nok, til at jeg ikke kan slippe den og let nok, til at jeg ikke behøver.
Sorgens ild er afleveret til familien på fyn, som også var vilde med Kragepigen. Nu venter vi spændt på 3´eren.
Tak for bottomley. Det lyder som en række krimier for mig, så Kragepigen er nu købt som e-bog 🙂
Argh, forbandede ‘auto correct’ på iPad – jeg mente ‘Tak for bogtippet’ 😉
Velbekomme. Jeg har altid masser af bottomley…
Jeg er i øjeblikket over halvvejs i “Kragepigen”. Underholdende, fængende og ikke mindst let at ræse igennem. Jeg kan ligesom dig også godt lide de ultrakorte kapitler. Det skaber et godt tempo. Jeg glæder mig til at fortsætte med anden del, men inden da skal jeg vist lige omkring den seneste fra Jo Nesbø.
Dine indlæg med bogtips er i øvrigt superhyggelige og brugbare. Tak for dem. 🙂
Selv tak! 🙂
Pingback: Bog vitaminer « The Pollyanna Principle
Nu har jeg læst Kragepigen. Fængslende, ulækker og velskrevet på én og samme gang. Lige noget for mig (måtte også godt have været lidt mindre ulækker), så jeg ville bare lige skrive tak for dit bottomley/bogtip.
Og nu skal jeg læse Sorgens Ild….