Jeg har lige haft en 6. kl. på besøg i dag. Som så ofte før, var børnene livlige og begejstrede og fulde af pep. Og det generer mig ikke. Det generer mig, når deres lærer råber højere end de gør. Og når læreren hele tiden afbryder mig, for at bede børnene stå anderledes, sidde anderledes, tie stille osv. De skal nok tie stille, hvis bare jeg kunne få lov til at begynde at tale, for læreren.
Nå, men det mindede mig om den her undersøgelse fra i sommers, der viser at børn som bruger biblioteket får mere og bedre uddannelse, end børn der ikke bruger biblioteket. Og det gælder altså børn. Så man skal starte tidligt. I kan finde link til hele undersøgelsen her.
Kan godt lide 🙂
Jeg BOEDE nærmest på biblo da jeg var barn. Der hvor jeg boede var der også forskellige aktiviteter på biblioteket forskellige dage. Det var ikke noget man skulle gå til eller melde sig til. Man mødte bare op og så var der juleklip eller gamle danske lege eller andet i den stil. Det med uddannelse og biblo virkede på mig i hvert fald 🙂