Klara er under aflevering i fritidshjem, men først følger jeg hende lige på toilettet. Mens hun så sidder der, med døren åben og snakker som et vandfald, spørger hun mig:
Klara: Moar, hvordan blev jeg egentlig til en pige?
Mig: hmm, ja, altså, det er sådan noget der bare sker inde i maven, når ægget fra moderen og frøet fra faderen finder hinanden.
Det logisk tænkende barn: var det fordi ægget var lyserødt?
Mig: hahahahaha, ja, det kan da være. Det er det da nok.
Klogt barn: ja, og så er fars æg blå, ikke?
Mig: Jo. Kom nu ned fra det toilet.
Åh, hvor er hun GOD! Blå og lyserøde æg, haha!
JC spurgte mig engang “hvornår bliver jeg en pige?” Jeg måtte jo så forklare ham, at det blev han da formentlig aldrig. Det undrede ham meget. “Så er man altså enten en dreng eller en pige – HELE livet?
Det ER sq da også noget mærkeligt noget. Og lidt ærgerligt. Nok også for tidligt at begynde at forklare om transseksuelle og operationer, ikke?
Al snak om Liberty-kugler hermed overført i institutionsverdnen… Der er da heller ingen fristeder længere
Da min søn var i den alder forklarede jeg også om æg og sædceller. Hvorefter han spurgte: “Ligger skallerne så der inde endnu”