Man ved, at små børn udvikler sig i faser. De rykker. I tigerspring. Så har man tre uger, hvor ingen sover og alle skriger, og så pludselig holder det op og så kan ungen fokusere eller trille eller kravle eller sige Mor.
Det samme sker med store børn. Bortset fra at de skriger mindre, og man derfor bliver mere overrasket når de pludselig kan nye ting. Man ser det ikke komme. Vi har jo allesammen sovet igennem og ingen har skreget (på den uforklarlige måde… Der har måske nok været årsagsbestemt skrigeri, trods alt).
Men I sidste uge tegnede Klara ikke ret meget, og når hun gjorde, var det hastigt, ukoncentreret og ind i mellem trodsigt. A la det her
Men i løbet af weekenden begyndte det her at dukke op
Detaljeret. Koncentreret. Pænt. Fortællende. Det skal ligne. Og det må gerne være morbidt eller lidt klamt. Hun er 9 år jo.