Forklædt som bibliotekar

Nå, men så var jeg nok lige ude og snuse til virkeligheden i dag. Det viser sig rent faktisk, at der findes mennesker derude, som IKKE udelukkende bekymrer sig om, hvorvidt man får sin baby til at spise øko hjemmelavet grød, fremfor den der pulvergrød der smager vildt meget af vanille (men der er ikke tilsat sukker – ihhh tak, producent!)

Det kommer måske bag på flere af jer, det kom sørme som en overraskelse for mig, men nej – det er ikke alle, der bruger den største del af deres vågne tid på at gruble over, hvordan de skal genvinde en hel nattesøvn.

Nogen – ja, måske i virkeligheden de fleste – bruger størstedelen af deres dag på deres faglige virke. De tænker i fred. De taler med andre voksne mennesker uden afbrydelser!! De SPISER i fred! Med BEGGE hænder!!!!!

Ja. Det er sandt. I kid you not.

Jeg tog til fællesmøde for faggrupperne under min fagforening. Yes. Jeg gav Agnes en BØFA badge på den nye ulddragt fra Engel (som vi fandt nedsat med 40% inde i creme de la osv i går) og så tog vi ind til BF og lod som om vi vidste noget om ting. Nikkede på de rigtige steder. Lagde en tænksom hånd under hagen og sagde mm hmmm. Holdt øjenkontakt med andre voksne og forsøgte at høre det de sagde, og ikke bare slå fra i hjernen og høre den der statiske støj kkkkrrrrrgggghhhhhhhh – pausebillede.

Agnes var så dygtig. Hun er den allermest stille af alle stille babyer i hele universet. Hun sad bare på mit skød og gnavede i hvad hun nu kunne få fingrene i, så sov hun 2 timer på en tagteresse ved siden af mødelokalet og så sad hun igen. Så gik hun lidt på omgang. Alle var passende vilde med hende. Manglede da også bare egentlig. Hun er jo alle pengene værd. 5 timer var vi der og man hørte hende dårligt nok. Premiebaby. Og så gik vi hele vejen hjem fra Frederiksberg, så motion har vi også fået.

For at belønne os, skyndte jeg mig at shoppe lidt over internettet da vi kom hjem. Inden i morgen, hvor jeg nok opdager at der ikke går nogen dagpenge ind. Og hvis der gør, er det alt for lidt. Eller alt for meget og så skal jeg til at betale det dobbelte tilbage i straf, selvom fejlen er kommunens. Tro mig. Jeg VED der bliver problemer med det her. Okay, men glem det. Shopping. Vi kom fra shopping.

Agnes købte denne her smækbuks fra Ej sikke lej, og jeg må sige, at jeg er enig med hende – de er vildt fede!

Og så vil jeg lige vise en uld-dims, som hun har fået for lidt tid siden. Hun er jo ikke sutte-barn, men hun er glad for klude. Hun kan lide at putte dem over hovedet og hun kan lide at tygge i dem. Så jeg syntes hun skulle have en ordentlig øko klud at tygge i. Det blev til en NooNoo klud, håndlavet i øko filtet uld af nogle englændere med et familiefirma. Det er dén slags de unge vil ha´!

Og så er der en anden ting, som jeg kom i tanke om at vi ønsker os. Men som vi nok køber selv, fordi hun fik et gavekort til magasin i dåbsgave. Det er Molo, der har genudgivet den gamle succes med regnbue-tøj og det er SÅ flot!

Ja. Okay, vi snakker meget om shopping i disse dage. Men det er snart slut. Snart har vi ingen penge og snart bliver det mørkt og koldt og ingenting sker og så skal vi sidde hjemme og bage brød af mel vi selv maler af korn vi selv samler og bage det i en ovn der bliver drevet af energi fra en kondicykel som vi sætter stoffer til at køre rundt på. jaja, det bliver alletiders. Suk.