Nå, men så nåede jeg ned til lægen uden at dø helt. Var ellers MEGET tæt på, fordi hele verden var en stor, skræmmende, rungende osteklokke. Måske er det noget ur-menneske noget, når man sådan mister en sans, men jeg frygtede hele tiden at blive overfaldet bagfra af et vildt dyr eller en fodgænger eller en af apokalypsens fire beredne mænd.
Lægens dom var klar – mellemørebetændelse. Og nu forstår jeg godt, hvorfor Klara skreg så meget som barn. Det shit gør ondt.
– advarsel – den næste del er ikke for sarte drivhusblomsters ører – advarsel –
Så gik jeg et par husnumre længere hen til byens apotek. Jeg troede bare, jeg skulle hente noget bredspektret penicillin, men nej. Det jeg åbenbart skulle hente, var en lektion i ydmyghed, større end da jeg blev kørt halvnøgen i en kørestol, gennem gangene på Hvidovre hospital med min nyfødte førstefødte i skødet, efter at være besvimet på toilettet ved tanken om mit eget blod og våget ved at jordemoderen stod og gav mig lussinger.
Sød ung pige tager imod min recept. Jeg får sagt, at jeg ikke kan høre noget, hun smiler og nikker. De har ikke det lægen har ordineret på hylden siger hun så, og så skal hun bestille det og så går der nogle dage. Nej nej nej, panikker jeg, jeg skal have noget NU! Har I ikke noget andet? En epidural fra halsen og op? En kugle jeg kan skyde mig for panden?
Så kommer ældre mandlig chef til og siger at den slags jo skal i behandling så hurtigt som muligt, så jeg får det samme medikament, men i pilleform der skal sluges, i stedet for de opløselige som min læge har ordineret. (hvorfor har hun også ordineret sådan noget særligt noget?? Tror hun ikke jeg kan sluge en bitter pille, eller hvad? Jeg er offentligt ansat og mor til to – jeg kan sluge kameler om nødvendigt!)
Men så har ældre mandlig og MEGET serviceorienteret chef desværre overhørt mig sige, at jeg ikke hører så godt. Og han beslutter sig for at macdonaldisere sit salg og supersize mig. Under tydeligt udtalte og højlydte trusler om risiko for DIARRE og SKEDESVAMP får han solgt mig mælkesyretabletter og de der stikpiller til de hellige haller. Eller, så fintfølende er han ikke. Han står og råber op om skede og dybde osv, mens jeg sender hans unge kvindelige medhjælper et blik der siger “seriøst? Står ham der og råber skede efter mig?” og hun kigger alle andre steder hen og tager stille imod mit dankort.
I det mindste var mit hoved viklet ind i uldhuer og lange tørklæder og hætte, så jeg tror ikke jeg kunne genkendes.
Alletiders. Og sådan gik endnu en helt fantastisk dag i et helt almindeligt liv.
LOL!
Jamen han var da bare flink – og de skal jo give patienterne alle informationerne om medicinens bivirkninger og så videre – og også informere om, hvordan medicinen skal “tages”. Det siger de nemlig inde i Lægemiddelstyrelsen, og sådan noget skal man altså følge.
KH Karina (Som lige om lidt søger et job på privatapotek, men nok alligevel aldrig kommer til at stå og råbe skede til en kunde. Heller ikke selv om hun er halvdøv)
+1 til LOL.
Sorry du har det så skidt. For det første. Jeg er selv sluppet for det, med mig selv og børnene. Pyha. (jeg læste engang, at man kunne med store succes hæld en hættefuld brintoverilte i øret på folk inkl. børn der havde ørepine, og det hjalp faktisk)
Det minder mig om dengang, i Odense, at jeg stod nede på apoteket med skedesvamp, og skulle have noget behandling, men mit dansk var stadig så underudviklet, at jeg stod og sagde jeg havde “en gær betændelse” (yeast infection), og ingen forstod mig. Så jeg måtte udpensle, at jeg havde hytteost i fissen, for så at opdage at nogle fra parallelklassen stod bag mig i køen. Nice one.
God bedring!
Der fik du mig til at sprutte en mundfuld pepsi max udenover min bærbar.
Jeg er bare helt færdig af grin. Af situationen, ikke dig. Egentlig også af den rimelig tungnemme mandlige apoteker.
Men stakkels dig, ved af egen erfaring at mellemøresbetændelse gør nullernaller…
Ihh, jeg er så ked af, at jeg aldrig får kommenteret herinde hos dig, Julie. Det vil jeg hermed lave om på, for jeg elsker at læse dine skønne indlæg – og det er åbenbart cola-på-tastatur-dag… her er der nu Cola Zero ud over det hele 😉
Mange hilsner
Merete – hvis datter drøner rundt i jeres gamle gode flyverdragt 🙂
Guuuud! Var det dig? Kæft mand hvor pinligt. Jeg tænkte bare ved mig selv, hvor er jeg glad for, at jeg bare skal hente creme mod hæmorider og bylder!
😉
ha ha ha, bedste og sjoveste indlæg jeg har læst rundt i blogland i dag 🙂 Jeg grinte meget højt.
God bedring – håber pillerne virker så du bliver forskånet for videre pinligheder..!
Du er lige blevet genstand for aftenens højtlæsning – min skriveheltinde!
Det er sgu da sjovt – jeg har grinet, og fået min kære mand til at grine ved at læse højt. Tak.
– Katharina
Hahahaha – altså undskyld. Men det er så morsomt.
Og god bedring. Du er ikke den eneste der er ramt. Vi kører på fjerde uge her hjemme. Dagens ny erobring er øjenbetændelse.
Super
Kh og god karma fra
Cristine
Undskyld, men tak for grinet efterfulgt af et stort god bedring. 🙂
Åh Julie – det er fandeme sjovt!! Vildt synd for dig, naturligvis – men sjovt.
Tak!
Og god bedring!
Harharhahr. Arj, undskyld, men det er da simpelthen så skægt. Og det er vigtigt at finde noget sjovt ved mellemørebetændelse, for det gør PSYKOondt. Havde det selv for et års tid siden – og det faldt rigtig fint sammen med, at jeg begyndte på nyt job. Med nye kolleger. Som snakkede en helt masse. Jeg kunne bare ikke høre, hvad de sagde. Ufedt. Må beklage at fortælle, at der gik over en måned, før min hørelse var nogenlunde normal igen. Men jeg fik selvfølgelig heller ikke medicin for det. (Har åbenbart en nærig læge…)
Hej Julie,
Åh, jeg kan lige se for mig, hvordan du står og trækker hovedet længere ind i hue og tørklæder, i forsøget på at blive usynlig 😉
Minder mig om engang, hvor vagtlægen havde sendt mig videre til skadestuen, fordi jeg havde en byld på størrelse med en melon (Føltes sådan!) på balden.
Venteværelset var selvfølgelig godt fyldt, da ung læge går direkte hen til mig, og hilser på mig med navn. (What?! Er de begyndt at have billeder i journalen?)
Her spørger han – højt selvfølgelig – om jeg vil vide hvordan han vidste, at det var mig, det drejede sig om. Ja Tak….
“Joe….du er den eneste der ikke sidder ned, og det undgår man jo helst med en byld på bagdelen!”
Godt vi fik dét opklaret….
Åh kære, det er da godt at du har din humor i behold. Min mand spørger netop om jeg græder, og ja, det gør jeg. Græder af latter… Håber at penicillinet har givet dig lindring på nuværende tidspunkt, men til gengæld ikke tager dit skrivetalent i skyndingen. Kæmpekram fra Albertslund af, og alle gode ønsker om en smertefri (på alle måder) jul!
Stakkels dig!
Ja, undskyld, men jeg griner endnu. 🙂