Vågende med den særeste følelse her til morgen.
Var det fordi jeg havde drømt, at Agnes løb sin morfar i møde på en mole, blev skræmt af to fremmede, snublede og faldt i vandet? Min far kunne ikke nå hende, og jeg hoppede i, men kunne ikke finde hende i det mørke og iskolde vand. Vågende midt om natten og havde helt ondt i maven over det.
Eller skyldtes den sære følelse måske, at jeg havde hovedpine i går, for første gang efter graviditeten – det fedeste ved at være gravid er, at jeg aldrig har hovedpine eller minimigræne – og fordi jeg havde hovedpine i går, gik jeg i seng kl. 17, stod op til aftensmad, og gik i seng med Agnes bagefter igen. Og sov hele natten, kun afbrudt af amninger.
Eller kom den sære, pludselige, brusende følelse mon af lykke? Fordi det er sommer, vi har fri og er hjemme, Stoffer har snart ferie og alt er bare så HYGGELIGT!
Nej.
Nej nej nej.
Det er da fordi det er d. 17.7. i dag. Og i aften kommer min søster hjem fra Spanien. Hurraaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa. Så bliver min verden hel igen. Fuck de der små uhyrer jeg producerer med min krop – nej, min SØSTER! Dét er noget, der rykker ved noget! Hun er kommet for at blive.
arg du er heldig – men oki, hvis jeg bare var gravid – så var jeg sku lige glad med at migrænen ikke forsvinder – vi har jo “metoder” til at skræmme den:-)
M drømte forleden dag at jeg var “taget hjem til mig selv” uden ham….spørg lige om han græd