Jeg har købt en jakke i dag. Og det er bare så vanskeligt for mig. Jeg er for bred for neden og for lille foroven til at kunne passe de fleste jakker. Og derfor ender jeg altid med at rende rundt i en trøje – eller endnu værre – en fleecetrøje – her i overgangs perioden. Jeg ser alle de pæne piger i deres forårsfrakker og sommerjakker og efterårsfrakker og er død misundelig. For jeg kan kun passe kæmpe vinterfrakker åbenbart. Har i hvert fald aldrig, før nu, fundet en lettere jakke som jeg både kunne lide og passe. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg ikke at en fleecetrøje yder mig nogen retfærdighed. Jeg har altså mere stil end som så, uden for min have.
Men faktisk startede det hele i går. Eller, egentlig startede det i forgårs, da stoffer pludselig sms´er fra sit arbejde (typisk at han ikke turde ringe med den besked) og siger, at han PS forresten skulle i Tivoli med arbejdet onsdag aften og spise og se Niels Hausgaard. Og hvis der er noget jeg ikke er særlig vild med, så er det at lave mad, passe spædbarn og tackle 4 årig på en gang, alene.
Hvis jeg havde elsket det, så kunne jeg jo bare have valgt at være enlig mor, ikke? Men der er jo en grund til, at man er to. Det er smart. Færre børn dør på den måde. For Agnes sov naturligvis ikke mellem 14 og 22 i går, og til sidst var hun så overtræt at hun skreg det meste af tiden. Og hver gang jeg fik hende lullet til ro, så var Klara der. Må jeg få mælk? Må jeg spise en pølse? Må jeg holde Agnes? Vil du lege med modelervoks med mig? Jeg keder mig. Lægger en frisør læbepomade på? Jeg er sulten. Jeg er fææææææærdig! Osv. Konstante krav om enten stillingtagen, forklaringer eller service.
Til sidst havde jeg også lyst til at skrige, eller til måske at tage den ene og stoppe den ned i halsen på den anden. Og så ringer han derinde fra, med tivolilyde og morskab i baggrunden, og god mad og drinks og samtale mellem voksne mennesker. Og spørger hvordan det går. Jammen det går bare SÅ fint retardo!
Nå. Men da jeg så vågnede i morges følte jeg to ting. 1) en voldsom svimmelhed, og 2) en tvivl om hvorvidt Agnes er det helt rigtige navn?? Til det første tog jeg nogen jernpiller, og har intentioner om at huske det igen i morgen. Til det andet, tjah, der er ikke rigtig nogen løsning. Nu hedder hun det jo bare. Og så kan hun vel altid selv ændre det? Men måske skal vi stave det Agyness, ligesom tasken?
Men så kom Klara ind for at sige farvel, inden de kørte, og så sagde hun, at jeg måtte love at være sød ved babyen og ikke råbe ad den, heller ikke når den spiser. Og så fik nazimor dårlig samvittighed, og tænkte at det nok var bedst at komme ud og gøre noget godt for mig selv, når nu jeg er den bedste og nærmeste til netop det. Så Agnes og jeg gik langs damhusengen og mødtes med en fra mødregruppen, og så endte vi i Rødovre Center. Og så skete det med jakken!
Jeg fandt den i Bahne, som har 20 procent på alt modetøj i dag og i morgen. Den er fra Stella Nova, og man kan se den her, på billede nr. 24. Jeg købte også en tunika/kjole fra Second Female – den her
Den skal selvfølgelig løftes en del op, når man skal amme, men altså til sommer kan hun holde længere mellem amningerne, og så kan man jo vælge kun at tage den på steder hen, hvor man ved man kan sidde i et rum alene og amme med kjolen oppe om ørerne. Who cares, jeg ville bare have den, ikke? Jeg skal vel heller ikke amme resten af mit liv.
Ellers sker der mest det at jeg får gået en del. Gik hele vejen hjem fra Zoo den anden dag. Er alligevel en tur på knap 2 timer. Men jeg orkede bare ikke metroen i myldretid med barnevogn og alle de der trætte arbejdere der stirrer surt på mit skrigende barn og dømmer mig og mener jeg burde sidde hjemme det næste år. Så hellere gå. Med Klara gik jeg engang hjem til Amager fra Hvidovre. Det giver gode ben. Og flade fødder. Men nu har det jo også været virkelig dejligt vejr til at gå ude i. Hvis det fortsætter bliver jeg nødt til at investere i en hat også. Eller solbriller med styrke. Men hellere en hat.
Agnes er 9 uger i dag og hun er, skrigende eller ej, stadig alle pengene værd. Hun smiler så nemt og så meget. Selv når hun er ked af det, smiler hun hvis man smiler til hende. Bare hun ikke bliver sådan en pushover, der ikke kan mærke sine egne følelser?
Nå, men her hun så. Læx, eller hvad?
Og her er lidt dobbelt-lækkerhed. Klara læser godnat historie for Agnes. De mest idylliske 10 minutter mellem 14 og 22 i går.
Og det her er fra en anden dag. Bemærk den fantastiske og til mange ting anvendelige ammepude fra Creme de la osv. Jeg tror, de ser tv. Men prøv at se, hvor de ligner hinanden. Næser, munde, kinder, øjne, hele moletjavsen!
Nej, jeg mente ikke at frisører lægger læbepomade på. Jeg sagde, at jeg regnede med at man skal være en slags make up artist for at få lov til det (hun ville gerne give mig læbepomade på) – og så sagde hun senere, til sin far, at hun nu er en “op´å´tis! 🙂
Uh, hvor jeg kender det, når man føler ens blodtryk er over 200 og man bliver revet og flået i fra alle sider. Jeg kan også gå total i råbe-mode. Min svigerinde er mor til fem (5) børn, og når hun kommer i det røde felt, råbe-mode osv, så siger de ældste til hende “nu skal du vist ind og have en lur, mor”, og kigger bestemt på hende. Og det tror jeg sqi er det klogeste man kan sige om den sag. Så Øv for os, der ikke har store børn eller mænd, der kan finde ud af at sige sådan.
Go weekend !
Virklelig lækker forårsjakke – og virkelig velfortjent selvforkælelse..
Elsker bare dine billeder af Klara og Agnes sammen – de er skønne begge to, og de ligner hinanden så meget.
åh altså. Helt plat, men hvor er det dejligt at høre fra andre også. det går mere og mere op for mig at vi alle sammen gør det samme i store træk – alle skændes med deres mand, alle råber af deres børn. I større eller mindre grad. Isabella Smith paradiset findes ikke. Og det værste – synes jeg – er når børnene er store nok til at spørge til alle de mærkelige ting man får sagt til sin kæreste i deres påhør. Og alle aviser skriver om lykke, positiv psykologi, lederportrætter med “jeg greb chanchen som 22-årig og det der stålsatte blik og elsker at gå i gummistøvler i fritiden” og hvad ved jeg. Jeg bliver helt træt. Og jeg tror også løsningen er at købe noget til sig selv. Nå, jeg læste lige din blog i et meget træt øjeblik, og ikke den slags træthed der går væk af at sove. Mere sol til trætte mødre!
Jeg kiggede straks for at se om det var min fra Stella Nova – men du har valgt en lidt anden model… de er altså fine, de tøjstykker fra Stella Nova ! Og forøvrigt, Agnes er et vældig fint navn, og ligeså med varianten (hvis det er for sjov) 🙂
Se den søde lille buttemave hun ligger med der i sin ej sikke lej dragt. Nøjs hvor har I to godtnok lavet nogle alt for lækre unger. Gør en frisør så det? Lægger læbepomade på? Sikke et sødt spørgsmål egentlig 🙂
Det er simpelthen tvillinger, født forskudt!!
Uh kender det – har næsten-4årig der har været sur i et havlt år, men nu er faldet tilbage til sit lækre, søde “jeg”, mens næsten 5-åringen nu har besluttet at gå i teenager-mode. Suk……..hun driver mig til vanvid med præcis det samme som du beskriver – konstaaaant stillingtagen, krav om service eller underholdning. Og så har hun været konfliktramt denne uge, så vi har fået rigeligt med voksenkontakt.
Lækre lækre tøser I har!