Så her den anden nat, bliver jeg vækket lidt over 2 af min yndige førstefødte. Hun ligger i sin seng og bræger, og jeg bræger lidt tilbage, i et forfængeligt håb om, at hun en dag lærer bare at stå ud af sin seng selv, og komme ind til mig, i stedet for at ligge og råwe og forlange at blive hentet. Det har som tingene er pt. meget lange udsigter.
Nå, men jeg omrokerer hele mit halvvågne korpus, vikler mig ud af dobbeltdyne og ekstra puder mellem knæ og bag ryggen, og går ind til hende. På vej tilbage til min seng, kommer hun så lige på toilettet og i mens hun sidder der, bliver jeg sendt ud efter et glas vand til hende. Hun er færdig da jeg kommer tilbage, får sit vand ude i gangen, og trisser derefter ind i smørhullet, mens min graviditetsbelastede blære også lige skal have sin tur på tønden.
Så sidder man dér, kold om tæerne og meget træt, og opdager at ens yndige barn har brugt resten af toiletpapiret for næsen af en. Jeg kalder på hende, og beder hende komme tilbage og hente en ny rulle ude i skabet i gangen. Kan hun godt – har hun gjort mange gange før. Men hvad får man, andet end et uforskammet svar? “Det kan jeg ikke moaar, jeg er traaaat”!
No shit, sherlock?? Det er jeg da også, svarer jeg. Kom nu og hjælp din mor! Men hvad gør det kloge barn? Jo, hun skubber til sin koma-sovende far og siger “faaar, hent noget mere toiletpair” – og hvad gør han? Manden Der Aldrig Vågner? Manden Man Kan Sparke Og Skubbe På Gulvet Uden At Han Åbner Et Øje? Jamen han vågner da, af sin datters spæde røst, og vakler halvsovende ud i gangen, hen efter toiletpair, ud til mig med det og ind i seng igen. Og da jeg et par sekunder senere kommer ind til sengen, fylder de to det hele, med deres arme ud til alle sider og deres allerede tunge vejrtrækning. De er ikke spor kede af det, de to!
Og så er hun begyndt at snakke en del med babyen i maven. De konspirerer allerede, så vi andre ikke får et ben til jorden. I morges fortalte mit ufødte barn således sin kommende storesøster, at det gerne vil have spaghetti med kødsovs til aftensmad. Aha, ser man det. Javel!
Og Klara kunne også berette, at babyen har fortalt hende, at piger – de sparker inde i maven! Og drenge, de ligger stille. Godt så. Så blev vi så meget klogere.
Hvor har du en SKØN datter! 🙂
Jeg synes Viggo Peter er et nuser navn, eller Alon!
Hun er sgu da for dejlig 😉 Og klog ikke at forglemme.
Jeg siger – bare vent til når der ligger 2 børn og 1 mand i dobbeltsengen, og den eneste plads der bliver tilbage er 4,5 cm helt ude på kanten. (-;
kærlig hilsen mor til 2
Ja, Anne – jeg frygter det. Og nu var jeg ellers lige så glad for min nye store seng… Men efter 3 år i en 120 cm seng med et barn, en mand og to katte så ved jeg, at man kan vænne sig til lidt af hvert – og i den nye seng sover JEG inderst.
Nå men så prøv lige at få barn ind i sengen kl. 2 – være vågen sammen med det til kl. 3 for at hente en portion havregryn og dernæst have det rodende rundt i sengen til kl. 5, hvor det så falder i så tung søvn, at det er umuligt at vække kl. lidt i 7, som moderen kunne trække den til. Moderen selv stod selvfølgelig op kl. 6.
– Og i aften skal jeg tidligt i seng! (Faren er på kursus hele ugen i London..hmm…)
Eskil skulle forøvrigt ha heddet Oskar, men blev så en Eskil i stedet. Men Oskar passer måske vist ikke så godt til dit mellemnavn?
ja, det ville være oplagt at have det derude, men det er der desværre ikke plads til. Det er ikke så stort et rum. Og man bruser midt i det hele.
Måske ville det være en ide at have toiletpapiret på toilettet så ingen andre forstyrres af manglende papir 🙂
Sødt natteroderi ! 🙂
Kan du ikke sy en lille pose af tynd voksdug med plads til en enkelt nød-rulle? Så kan den hænge i nå-afstand fra toilettet?
Ellers må du opdrage videre på den yndige førstefødte 😉