Syg med bøger

Nå, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at HVIS mit liv virkelig havde været en Austen roman, så havde jeg været død nu, af den her sommerforkølelse. Mega irriterende at miste en hel dag af forlænget weekend på den konto, og jeg kan godt mærke, at jeg hurtigt bliver svimmel stadigvæk, når jeg bevæger mig lidt for hurtigt. Jeg formoder, at jeg vil leve videre i Austen temaet og sætte mig ude i haven, i en liggestol, med et tæppe over benene og en kop the og vente på, der kommer en mand og læser højt for mig.

Men heldigvis går det okay med at læse selv. Faktisk har jeg fået læst tre bøger på de her to dage, på trods af snot, hoste og feber.

Den første jeg læste, var Formiddagsherskeren af Jacob Rosendal, den udkommer d. 28.5. og handler om en blogger. Jeg er i tvivl om hvor meget min feber påvirkede læseoplevelsen, men egentlig passede de to ret godt sammen og jeg tror i sidste ende, at feberen gjorde det muligt for mig at komme længere ind i bogen. Jeg må ikke anmelde den før udgivelsesdagen, så I må vente i spænding på den.

Dernæst læste jeg den anden bog om Mærkelige Mynte af Dorte Roholte. Det er ungdomsbøger og jeg læste den på en time eller to, men jeg synes virkelig de er gode. Spændende, nutidige og godt skrevet. Sociale medier, deraf følgende fnidder, kærlighed, veninder, skilsmisse og mystiske forudanelser – Myntes univers har det hele. Giv den til de der 12-14 årige.

Så gik jeg i gang med den nye af Kate Atkinson, Liv efter liv, og den er simpelthen fantastisk. Den udkommer d. 22.5. og har fået virkelig fine anmeldelser af alle de store. Jeg var helt opslugt i går aftes, men er nødt til at holde en pause nu, og gå i haven.

Før det her sygdom læste jeg en ny fransk krimi, Alex, af Pierre Lemaitre. Jeg var ellers færdig med krimier, for jeg synes især de nordiske er blevet for klamme. Den ene mere bestialsk udpenslede klamhed efter den anden. Jeg er færdig med det. Men denne her er nu alligevel virkelig spændende. Jeg er vild med sproget, og plottet der hele tiden skifter, så man konstant er i tvivl om, hvem der forbryder og hvem der er offer. Der kommer en mere i serien til efteråret, og den bliver jeg nødt til at læse.

Og så læste jeg en historisk roman, som skuffede mig en lille smule, men mest pga formen, ikke indholdet. Jomfruen fra Norge, af Tore Skeie. Jeg elsker historiske romaner, men jeg vil helst have dem i romanform, men følelser og tanker. Den her er mere skrevet til mænd, med fakta og forløb. Det er stadig et virkelig spændende emne – middelalderens Skandinavien og alle de der politiske intriger og giftemål og plots om det ene og det andet, men formen er ikke mig. Så nu læser Kristoffer den og er glad. Han er helt vild med den slags og læser normalt mest sin fars Historie blade, som er sådan noget populærvidenskabeligt noget.