Så er den her endelig! I dag udkommer Strids nye bog og vi er mange der har glædet os!
Mimbo Jimbo og den lange vinter handler om de to efterhånden velkendte venner Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo og deres vilde venner. Vi har lavet kunst og bygget med dem og nu, hvor det ellers burde blive forår, begynder det pludselig at sne. Og sne. Og sne og sne og sne. Indtil alt er dækket fuldstændig og MJ må grave sig en lang tunnel for at finde vennerne. Men hvorfor sner det? Og hvad kan vi gøre ved det?
“Winter is coming, Mimbo Jimbo!” Og “you know nothing, Mimbo Jimbo!” råbte jeg og lo ad min egen intertekstuelle spidsfindighed. I mens læste Klara bogen højt for Agnes og jeg faldt lidt ned igen og så nød vi den alle sammen.
Vi elsker den. Teknisk set er vi for gamle, men vi er ligeglade! Agnes er ikke for gammel, hun bliver fanget af handlingen og er helt opslugt. Klara er for gammel, men er vild med illustrationerne. Ligesom i Den Store Pære, er der en del tværsnit af husene, fulde af detaljer og pussenussethed og hun elsker det simpelthen!
Mimbo Jimbo og den lange vinter er en af de bøger du bliver nødt til at købe. Den vil blive læst i smadder af alle i husstanden og børnene tager det lasede eksemplar med sig når de flytter hjemmefra.
Så Strid er Game of Thrones fan?!? Fattede overhovedet ikke dine referencer så jeg var nødt til google. GoT har jeg hverken læst eller set. Til gengæld fik vi det første Adventure Time album i hus i dag, både den 8 årige og jeg er vilde med det!
Dejligt Charlotte! Adventure time er skønt!!
“Teknisk set er vi for gamle”. Men det er jo nødvendig faglig læsning. Ja det er så. Ahem.
Præcis 🙂