Voksetillæg og nethandel

Jeg kunne godt tænke mig et voksetillæg til min løn. Nogen her i husstanden har den frækhed at fortsætte med at vokse konstant, på trods af min usle økonomi.
Og nu kan jeg godt høre jer fnise og komme med smarte bemærkninger om min store bagdel og stoffers bodegamuskel. NEJ, det er faktisk ikke dem jeg henviser til.
Det er som sædvanlig den underskønne Klara, der bare vokser på alle leder og kanter, selv om jeg ind i mellem stiller mig tvivlende overfor hvorfor dog, når hun nu enkelte dage lever af kærlighed og kildevand. Men så er der selvfølgelig andre dage, hvor hun æder som et tærskeværk, og det er så nok dér de der voksehop kommer.
Nå, men kombineret med at jeg virkelig har fået øjnene op for, hvor nemt og smertefrit det er at handle over nettet, når man nu er flyttet i villakvarter, så frister det ind i mellem over evne. Der er jo adgang til så mange herlige butikker derude! Og der er faktisk altid nogen af dem, som har udsalg eller restsalg!
Således ledte en helt uskyldig google søgning på regntøj + udsalg mig til denne herlige side Kidsconershop.dk hvor jeg fandt lige hvad jeg ledte efter, nemlig et nyt sæt regntøj til det aktive børnehavebarn. Godt nok regner det ikke i denne uge, men alt det her solskin fik mig til at tænke på, at hun ikke kan have sin flyverdragt på ret meget længere, og de gamle regnbukser er for korte i benene.
Altså kom dette sæt med posten i onsdags, da jeg heldigvis havde fri
regntøj
Farven er mørkere i virkeligheden, men det gør bestemt ikke noget, tvært imod. Og så er det sat ned med 57 procent. Den slags kan jeg godt lide. Jeg kan altså også godt lide, når butikken der sender tingene, gør lidt ud af det. Pænt pakket ind, et håndskrevet personligt kort – kære julie, tak for handlen, velkommen tilbage en anden gang osv, og så en lille pose med vingummier, som jeg skyndte mig at spise inden jeg hentede Klara. Jamen jeg elsker bare den slags omhyggelighed!
Og hvis nu nogen andre sidder og brænder inde med børnepengene i april, så er der mere udsalg på hjemmesiden – bl.a. denne kjole fra Nu:ga, som jeg så sent som i sidste weekend stod og kiggede på hernede i Vanløse. Og var tæt på at købe, fordi den er så lækker – jeg ville faktisk ønske man kunne få den i min str.
kjole
Den ville virkelig klæde Klara, med hendes lyse farver. Og der går jo penge ind i dag, ikke? OG – jeg har været ansat i et år pr. 1.4., så derfor stiger jeg et løntrin. Hmm, så er jeg faktisk på sluttrin… velkommen til de næste 30 år på arbejdsmarkedet uden nogen lønstigning. Alletiders – lad os fejre det og bruge alle pengene!!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Voksetillæg og nethandel

  1. Julie skriver:

    Kriss, hvad er MS?

  2. Eva skriver:

    Okay er jeg den eneste som ikke helt forstår facinationen af nethandel? Jo jeg kan sagtens se der er mange spændende og fine ting. Og nogen gange er tingene også sat ned, men så kommer der liiige porto og til tider ekspeditonsgebyr oveni og så synes jeg lige som fidusen er forsvundet.

  3. Julie skriver:

    Altså, til mig selv køber jeg sjældent ting over nettet, for jeg vil prøve det på og røre ved det osv. Tøj altså. Men børnetøj, der f.eks. er sat ned med 57 procent, det er jo stadig meget billigt, selv med porto oven i. Forretninger med ekspeditionsgebyr handler jeg sjældent i. Og så synes jeg det er nemmere, i en travl hverdag, at få tingene leveret. Hvis jeg skal have klara med ud og finde regntøj, så bliver det efter kl. 16 hver dag, i stress og jag, med butikker der lukker og unger der hyler og ingen parkeringspladser og sultne maver. Det giver jeg gerne en porto på 49 kr. for at undgå. Og mange butikker betaler portoen, hvis du køber for over et vist beløb.

  4. Rikke skriver:

    Jeg bruger netbutikkerne til at shoppe børnetøj for at spare tid – og så samler jeg på netbutikker med fri levering 😉

  5. Rikke. skriver:

    Og, ja, hvad er MS??

  6. lene nehlsen skriver:

    Jamen det var da også på tide du opdagede the glory of netshopping så 😀 selvom det er farligt..

  7. kriss skriver:

    Hvis vi laver en shoppeforening med henblik på rabatter på MS – vil d uså være med??

  8. tine skriver:

    Ææææælsker også at shoppe over nettet. Jeg har været udannet i 12 år og er også på slutløn og jeg er kun 35 år. Helt ærligt!!! Hvor deprimerende. Sidst jeg snakkede med fagforeningen sagde de, at nu skulle jeg jo forhandle mig til de kvalifikationstrin. Men samtidig ville de da lige nævne at i år var der ikke nogen penge at forhandle om!! Godt så! Hvorfor arbejder man også i det offentlige?
    God weekend, Julie

  9. lene nehlsen skriver:

    ja hvad er MS hva`?? 😀
    Men altså noget der VIRKELIG kan betale sig er, at shoppe skønhedsprodukter fra udlandet! Seriøst! Halv pris eller noget og billig/gratis fragt.
    Se de fede links i min blog 😉

  10. Moster Tulle skriver:

    Elsker nethandel, især “hyggeting” og børnetøj og jubler også når der er gode tilbud 🙂
    MS – kunne det være http://www.morsside.dk??

  11. tinnad skriver:

    Man sparer tid, får leveret lige til døren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.