Overskrifter

Nu glemmer jeg alt. Sad så sent som for 5 timer siden, inde foran Palads og sagde noget helt vildt sjovt til Sarah og tænkte, aj – her var da endelig et godt emne til en blogpost. Og på vej hjem i s-toget kunne jeg simpelthen ikke komme i tanke om det.

Nå, men i det mindste var filmen da udmærket. Ikke sensationel, men det havde vi nok heller ikke forventet. Meryl Streep var dog som forventet – knald god i rolden som Djævlechef iklædt Prada. Men irriterende at amerikanske film ikke tør være kompromisløse. I bogen er djævlechefen ond, kold, bitchy og højt hævet over denne verden. Og sjov. I filmen skal vi absolut høre om, at det også er fordi hun er blevet skilt tre gange og fordi hun bare er en karriereminded kvinde der kæmper en ulige kamp i en barsk, mandsdomineret verden. Who fucking cares? Lad dog bare kvinden være skrap i fred! Egentlig var det en helt anden historie end bogen, men jeg var nu godt nok underholdt. Og fik endnu mere lyst til en ny taske… 

Hvis bare den gamle lejlighed snart blev solgt allready. Åh, så var der sagtens råd. Hvilken en skulle jeg så have? Har slet ikke researchet jo! Har egentlig ikke ønsket mig nogen siden sidste års Marc Jacobs model, den der Blake taske, i lilla. Den kan man nok ikke engang få mere. Nu er de alle sammen quiltede og med guldfis. Kan ikke snuppe det. Må hellere tage en runde på www.net-a-porter.com

Nårh ja, og selvfølgelig tog jeg sushi med hjem inde fra byen. Hvad havde I regnet med? Mødtes med saras kl 18 og fik således kun popcorn til aftensmad. En pige skal jo have noget at spise, ikke? Igen – hvad havde I regnet med??

Ellers sært at tage s-tog til byen. Plejer jo at kunne cykle til alt, eller max hoppe på metroen. Og underligt at gense alle de spøjse typer på nørreport sådan en lørdag aften. Havde helt svedt ud at de findes. Man ser sq ikke mange forskellige typer på en villavej… vi er ret ensrettede. Savner lidt typerne.

F.eks. var der sådan nogen nordvestknægte der talte wolla-min-fætter-dansk og havde deres egen musik med. I sådan en lille bærbar mini mini udgave af 80'ernes ghettoblaster. På en måde sådan ret fedt at gå rundt med sit eget soundtrack, og også noget jeg altid har ønsket mig. Ville bare elske, hvis jeg havde en tema-melodi, som begyndte at spille højlydt hver gang jeg entrerede et lokale. Men jeg erkender, at det ville give en noget uoverskuelig kakofoni af lyde, hvis vi alle sammen havde en. 

Måske behøver I andre ikke en. Måske bare mig. Hvilken en skulle det så være? The wicked witch of the west? Som Ling fra Ally-serien? Nej. Hm, det må jeg tænke over. Nøje. Forslag modtages gerne. Både til temasang og til ønsketaske. Og dem der foreslår noget i filt, lærred eller plastik kan ligeså godt spare sig. Det samme gælder for dem der så meget som overvejer at foreslå noget med nogen former for boyband eller dansktop.