Er hjemme. Har form for granatchok. Eller jetlag stadig?
Landede ca. 9 lørdag morgen, men inden i mig var den så 03, og jeg var ret træt. Holdt ud hele lørdagen, på en blanding af gensynsglæde, gaverus og faxe kondi, men gik helt kold kl. 20, og faldt i søvn med Agnes i armene.
Har nogenlunde vendt døgnet rundt, men er stadig småsvimmel. Er lige så angst for at pakke ud, som jeg var for at pakke ned. Og for om jeg har fået bedbugs med hjem.
Kan lide blæsten og vandet, der kan drikkes fra hanen. Kan lide råvarerne. Elsker velfærdssamfundet og brød mig ikke om den rå stemning i hver-mand-for-sig-selv usa. Jo, jeg synes det skinnede igennem. Folk var så søde og venlige, især de der middelklasse veluddannede mennesker med overskud, som vi mødtes mest med, men fattigdommen var tydelig. Ikke på Indien måden – der boede ikke nogen i midterrabatten på motorvejene f.eks. Men man kunne se den i folks rådne tænder, de mange ruiner med brædder for vinduerne, de uuddannede og deres mangel på evne til at tænke selv. De er sikkert gode til at tage tests, men finde en kreativ løsning?? Nej nej.
Der føltes uciviliseret. Det er stadig det vilde vesten.
Vi boede f.eks. tit på billige moteller tæt ved lufthavne. Og det gjorde de unge, enlige, sorte, hjemløse mødre så også. Og de festede på deres værelser, mens deres børn græd.
Offentlig transport er en joke.
Og en anden gang, efter et indkøbsraid i Target, ville vi gerne med taxi hjem til motellet. Vi gik i kundeservice og bad dem ringe efter en. Ja, det ville han da gerne – havde vi mon et tlf nr? Øh nej, havde vi haft det, så havde vi nok selv ringet. Han ikke så meget som forsøgte at slå noget op på den tændte pc lige foran ham. Til sidst stod de 4 mennesker og ville supergerne hjælpe os, men de havde ikke evnerne??? Kun fordi den ene, ham der skubber rundt med vognene, havde en fætter der nogen gange kørte taxi, havde han tilfældigvis et nr. og så ringede han til det. De var søde og hjælpsomme og villige – men de kunne ikke. Det oplevede vi tit, synes jeg.
Nu lyder jeg måske meget negativ, og det er jeg nok også. Jeg kan bedst lide at være hjemme. Og jeg indrømmer gerne, at Niagara Falls er noget af det smukkeste jeg nogen sinde har set. Og at Disney World var sjovt – det var det altså. Og Harry Potter 3D forlystelsen var helt unik og fantastisk. Og Boston virker som en civiliseret by. Men resten… nej, jeg er skeptisk. Det er ikke for mig.
Jeg kan lide den her del af verden. Og skal vi ikke nok beholde den, som den er? Vil I ikke nok være søde, at opretholde velfærdssystemet? Den der rå-hed, den er det ikke værd. Vi skal tage os af hinanden. Vi skal ordne de fattige børns tænder og vi skal være i stand til at betale en forsikring så vi kan bygge vores hus op igen, hvis det brænder ned og vi skal uddanne alle og give dem en ordentlig mindsteløn og ikke lade nogen leve af drikkepenge. Dét er civilisation. Det er liv, der værd at leve. Tak. Det var bare det jeg ville sige.
Tak Julie – vel talt. Kunne ikke være mere enig.
… og jeg vil rigtigt gerne høre mere om det der med at falde i søvn med Agnes i armene. Det er det BEDSTE ved at komme tilbage!!
Sidst Ophelia så mig i lufthavnen efter en “kun” 7 dages tur til Tokyo, så smilede hun så meget, at den megabid af en chokolade-muffin, hun lige havde taget…væltede ud af munden på hende. Det glemmer jeg aldrig. SÅ dejligt.
Amen
Noget med at sætte sit kryds det RIGTIGE sted ved næste valg!!
Julie, jeg synes, du skal skrive dette indlæg om til et læserbrev, en artikel og en klumme og så distribuere dem til aldanmarks medier. Hvis det var mig, ville det være mit bedste bud på at rede (min) verden. Alle burde virkelig slå ørene ud, eller øjnene op, eller hva nu.., for det her er noget af det klogeste, jeg længe har læst! Og det er da ret vildt, så belæst som jeg ellers er 😉
Øhm.. det var ikke noget med en rede.. men at redde verden..
Mmmh ja gensynsglæde. Næsten værd at tage væk bare for den… Mht. politik så forestiller jeg mig, at det også bare er nemmere at opretholde et velfærdssystem for 5-6 mio. end for… hvor mange er de i USA? En halv millard eller noget… Selv bor jeg i Schweiz, hvor der er meget mere egenbetaling end i Danmark, men alligevel megalangt til en fattigdom som i USA.
Hilsen Line
Line, jeg tror helt sikkert at størrelsen er en del af det! Det er klart, der er mange ting som er nemmere at lave nationalt i et lille land. Og det hjælper dem jo nok heller ikke, at hver delstat er så selvstændig og laver egne love for dette og hint.
Hørt!!! Og velkommen hjem 🙂
Også hørt….og super velkommen hjem…på mit job ing, har vi tit diskuteret, HVORFOR, der er så rart her, hvorfor har vi så gode arbejdsforhold, hvorfor har vi så god offentlig transport, osv, osv….og vi er kommet frem til, at det rare, rare lille smølfeland, som man ALTID savner, når man er væk er bygget på…BROK…vi er simpelthen så gode til at brokke os….så det skal vi fortsætte med 😀 Sagt i dyb kærlighed til DK og til brok 🙂
Dejligt at du er hjemme igen Julie.
Skal gøre alt mit til, at vi ikke ødelægger det gode der er, her i vores lille Scandinavian socialist society, eller hvad det nu er, de mener at vi er – folkene som føler deres frihed trådt under fode med gennemførelsen af en sundhedsreform.
Når det så er sagt, synes jeg også at den danske medalje efterhånden har en pænt stor bagside. Noget smørhuls-selvtilstrækkelighed som gør mig trist. Måske trænger jeg til at rejse langt væk, så jeg kan komme hjem og genopdage alt det, der alligevel er ret så fint her.
Jeg er sårn ret liberal og derfor kommer det tit bag på mine omgivelser, at jeg er ret så meget FOR velfærdssamfundet. Jeg er ikke interesseret i et samfund som det, de har i USA. Der er bare et par ting der bekymrer mig og som gør at jeg frygter, at vi kan være på vej væk fra velfærdssamfundet i DK.
Det ene er, at det ind i mellem virker som om folk ikke ser velfærdssamfundet som et socialt sikkerhedsnet for de svageste, infrastruktur, skoler og sundhed til alle osv men som en 24/7 conciergeservice, hvor man nærmest kan forlange hvad som helst og ikke føler ansvar for at yde noget selv. (Men uanset hvor mange penge vi tjener og betaler i skat så ville det samlede beløb af 100% i skat af al indkomst ikke kunne dække det omfang af udgifter)
Den anden ting er (og det er her det liberale kommer i spil), at man altså er nødt til at have plads til noget privat initiativ og plads til, at der kan være nogle mennesker der kan komme til at tjene nogle penge. Man behøver bare tage et lille bitte smut til Østeuropa for at se, hvor stor skade det modsatte af USA kan gøre (og det er skræmmende hvor tydeligt det er SÅ længe efter murens fald). Hvis der ikke er plads til, at folk kan blive belønnet for at gøre en ekstra indsats så kommer de ikke til at gøre det, og det kommer faktisk til at ramme andre end dem selv. De der klarer sig godt skaber jo også arbejde og indkomst til andre som så betaler skat og bidrager til vores alle sammens skoler og sundhedsvæsen osv.
Meget rammende beskrivelse af det USA, som jeg heller ikke har besøgt, men som jeg har studeret – særligt den manglende uddannelse, det manglende initiativ, den manglende indsigt i alt fra økonomi til historie (sikkert derfor, at Bush overhovedet blev valgt).
Til sammenligning har vi det meget fint i Danmark – også sammenlignet med andre europæiske lande. Sammenlign blot med Spanien, der i den grad er hårdt ramt af arbejdsløshed, en påvirkning, der vel stort set har været konstant siden Franco døde.
Jeg er også glad for vores velfærdssamfund og betaler gerne til det. Problemet er, at vi har en massiv offentlig sektor på 800.000 ansatte, der skal betjene os andre.
Vi skal så til gengæld betale deres løn i skat – og der bliver færre og færre, der KAN spytte noget i statskassen.
Velfærd kommer af indtægter fra den private sektor, der nu i flere år har blødt. Selv om Anne Grethe i kommunens gigantiske administration betaler skat, betaler skatteyderne altså hendes løn. Hvis ikke vi skal give afkald på decideret velfærd, er vi nødt til at se på smartere IT-løsninger, der ganske enkelt kan minimere den hære af paper pushers, vi har siddende rundt omkring i kommunerne og i staten.
Jeg ville ønske, at vi havde råd til mere. Men det har vi altså ikke. Nogle services må ganske enkelt nedlægges, måske lidt brugerbetaling her og der, og så må vi også se på lønningen. En slagteriarbejder i Danmark tjener ca. 300 kr. i timen. Det er pr. md. mere, end flere højtuddannede tjener efter 10 år på arbejdsmarkedet. Den samme arbejdsindsats kan købes i Tyskland til det halve. Og det gør slagterierne så.
Der er simpelthen en række stillinger, hvor ansate med meget få eller simple kompetencer har fået for høj en løn. Det gælder også højtuddannede i den offentlige sektor. Det bliver vi nødt til at se på og gribe ind over for – hvis vi altså gerne vil beholde bare nogle stillinger i Danmark…..
Altså, jeg er jo overhovedet ikke noget faktuelt menneske. Jeg bruger min mave og mit hjerte. Jeg tror dog gerne, at I alle har ret på en eller anden måde. Jeg er på ingen måde kommunist, og kan godt se, at der skal være plads til privat initiativ. Det synes jeg egentlig også bare, at der altid har været? Det går da meget godt for Mærsk og Lego og Sidney Lee? Jeg har intet imod at nogen tjener mange penge, bare de også stadig vil være med i ansvarspuljen. Jeg har heller intet imod at tage ansvar selv og føler mig ikke umiddelbart som en der bare kræver ind.
Men jeg frygter især for uddannelsessystemet. Jeg synes, vi er i gang med at underminere det. Udlandet har altid været glad for dansk arbejdskraft netop fordi vi kan tænke selv, arbejde i grupper og finde kreative løsninger. Det er man nu i gang med at ødelægge, ved at indføre tests, afskaffe gruppeeksamener og pålægge lærerne så meget papirarbejde, at de ikke har tid til at undervise. Og det er helt ned i de bittesmå lavpraktiske ting a la hele min datters 1. kl. (og sikkert også de 775 andre elever på den skole) hader idræt, fordi der er sparet så meget at de skal bade i iskoldt vand bagefter. De skulle da have mere idræt! Og varme bade bagefter, så de nød det og ikke blev overvægtige (og dyre) og så de bedre kunne sidde stille bagefter og lære mere.
Jeg synes bare ikke, at man tænker sig helt om, deroppe hvor de træffer beslutningerne. Det er for kortsigtet.
Åh Julie – du formår bare, at sige det på den helt rigtige måde. Alt det jeg frygter og tænker om vores samfund, som tordner mod privatisering og “enhver er sin egen lykkes smed”…..
Jeg har aldrig været i USA – men har bare den der fornemmelse af stedet – præcis som du beskriver.
Er helt enig med Kirsten – synes bestemt også, at du burde sende dette indlæg til samtlige af landets aviser.
Knus fra Anne – en fast læser.
Takashimaya, jeg synes, du har ret i meget, men! Nu er det så mig, der bor i Schweiz, og jo landet er et fint eksempel på, at der både kan være individuel frihed og socialt sikkerhedsnet (til en vis grad). Men alt med måde, for det har da været klamt faktisk at få indsigt i alle de bonusordninger osv., der blev afsløret i forbindelse med finanskrisen. Og den slags eksisterer i høj grad i liberale lande, og det er ren egoisme og fuldstændig ude af proportioner. I weekenden talte jeg lige med en mand, der har boet i det tidligere DDR i mange år, og nu deler den der Ostalgi med mange. Problemerne opstår især, når kapitalisme og personlig frihed for alt i verden skal presses frem som den eneste rigtige løsning.
Problemet i Danmark er måske også, at befolkningen er et af verdens mest forgældede! Folk er jo økonomisk bundet på hænder og fødder, og så tror da pokker, de forsøger at få fat i deres del af den offentlige sektor.
Hilsen Line
Velkommen hjem! Hold da op for nogle kloge damer, der står her og kipper med det skandinaviske flag (!). Jeg er for træt til andet her klokken 1 nat end en copy-paste, selvom det er lidt tamt, men jeg ville faktisk bare sige velkommen hjem:)
Og så kan jeg alligevel godt lige skrue mig op til at sige, at selvom jeg aldrig har været i usa og selvom jeg rigtig gerne vil, så er det du skriver lige præcis mit forhåndsindtryk . Så selvom det er forudindtaget at mene det samme som ‘alle andre’, istedet for at nøjes med at tale indtil man rent faktisk ved, præcis hvad man taler om, så er det alligevel den stol jeg sætter mig i.
Jeg bliver trist. Og glad for andedammen, der endnu står til at redde med et simpelt kryds. Kan det være så let? Jeg håber det!
hørt!
Hej Julie
Sidder her på den anden side af Jyllingevej ..har læst dit indlæg op for min mand;-)…Og er bare så enig så enig..holder så meget af dine formuleringer..Tak
KH Malene
Det, der er skræmmende er, at man kan have alle de gode intentioner og holdninger, man ønsker – men hvem har kompetencerne til at regne ud, om Løkkes skattelettelser virkelig VAR ufinansierede? At S + SF’s forslag 31 milliarder forslag i virkeligheden ikke kommer til at koste pensionister 1095 kr. om måneden – altså netto?
Det er så at sige “nemt nok” at have alle de rigtige holdninger og hjertet det rette sted – men har den gennemsnitlige dansker økonomisk indsigt nok til at gennemskue, om de økonomiske beregninger er korrekte?
DET finder jeg skræmmende. For én ting er den politiske holdning – den anden den helt hard core fortolkning af nogle tal, som selv økonomiske analytikere kan være usikre på.
Noget andet er selvfølgelig de rent faktuelle statistikker.
Vi har fx over 200.000 mennesker på førtidspension – mange af dem under pensionsalderen. Nogle lider af social angst, andre har tilbagevendende andre psykiske sygdomme. Lige pt. er der ingen stillinger til dem, men ellers ville det måske virke helende, at de kom ud i et job nogle timer om ugen. Jeg har for mange år siden arbejdet i administrationen på en psykiatrisk forskningsafdeling. Jeg havde da en ældre “piccoline”, der led af netop social angst. Hun arbejdede 15 timer om ugen efter råd fra hendes psykolog, og det hjalp hende – og vi fik løst nogle opgaver.
Den slags løsninger skal vi se på….
JulieA for President!