Der foregår noget snak om biblioteker og bibliotekarer rundt omkring i bloggeland. Eftersom jeg læser mange blogs, har jeg fulgt den fra starten og til sidst kunne jeg ikke lade være med at blande mig. Det er ellers ikke noget jeg gør så ofte, i de der blog-diskussioner, men når jeg nu ER bibliotekar, så kunne jeg altså til sidst ikke lade være.
Det startede hos Capac, med dette indlæg. Og fortsatte hos Uffe, med dette indlæg. Og helt slut hos Uffe er det vist ikke endnu. Han linker nu til denne artikel, som jeg synes er fuldstændig rørende, og som vækker rigtig mange minder fra min egen barndom og min egen biblioteksoplevelse fra den tid, som jo rent faktisk gjorde, at jeg i dag er bibliotekar.
For mit vedkommende, var det mit lokale skole- og folkebibliotek, der gjorde udslaget. I dag kalder vi den slags for en kombi bibliotek i fagsprog. Min skole var lille og fri, men lå ved siden af den lokale kommuneskole, som havde biblioteket. Og jeg elskede det. Det er den helt klassiske bognørd historie. Lille uatletisk pige med briller finder fristed i fantasiens verden, og bytter sin mini mini provinsby ud med tusind andre lande og byer og universer. Når jeg læste, VAR jeg andre mennesker og jeg oplevede andre steder, andre tider, andre kulturer. Tusinde verdener bredte sig ud foran mig og det eneste jeg skulle, var at vælge.
Alligevel var det først i de sidste uger af 3.g. at det gik op for mig, at man rent faktisk kunne læse til bibliotekar. Jeg ved ikke, hvad jeg troede. Nok, at det bare var noget man var. Og det var det jo så også i gamle gamle dage. Ud over det med bøgerne, tiltalte det mig at uddannelsen var baseret på holdundervisning og havde praktik. Og at den åbnede op for gode muligheder for deltidsjob. Og det var en god uddannelse at læse. Meget bred og meget alment dannende. Nye fag som IT og informationssøgning blandet med kultursociologi, og et helt kursus om informationsbærende materialer. Fra papyrus til cd-rom. Og en masse valgfag. Jeg tog flest af dem med børnekulturelt indhold, for det gik hurtigt op for mig, at min passion lå der. Måske fordi det netop er børn der er så umiddelbare og begejstrede og har så stor fornøjelse af et godt bibliotek. Det har voksne sikkert også, men de er mere selvhjulpne.
I mit første job, gik det så op for mig, at man som børnebibliotekar også er en slags socialarbejder. Mange er de timer, hvor jeg har talt med børn, der tydeligvis ikke havde andre voksne, som gad tale ordentligt med dem. Om alt andet end bøger. En af mine veninder, som sikkert gerne vil være anonym her, har fortalt, hvordan hendes børnebibliotekar var den først der fik det at vide, da pigen blev uønsket gravid i en meget tidlig alder. Den slags synes jeg godt, vi kunne lære lidt mere om på skolen. For det er svært ikke at involvere sig, og jeg får stadig mails fra en pige jeg mødte i mit første job for 4 år siden.
Man støder desværre også på mange fordomme om bibliotekarer. Den sjoveste jeg har hørt, var i et børneradio program for mange år siden, hvor de lavede en videnskabelig undersøgelse, ved at ringe flere folkebiblioteker op og stille bibliotekaren et par generelle spørgsmål. Via den undersøgelse, kom det frem at sandheden er den, at alle bibliotekarer ER lige gamle (dengang var det 49½, så de er nok i 50'erne i dag), at de allesammen har pagehår og bærer briller. Og går med store smykker, gerne i sølv eller rav. Og det er sandt nok, stort set.
Det mest irriterende, er til familiefester og den slags arrangementer, hvor man taler med folk, man ikke taler med til hverdag og man skal small talke om vind og vejr. Der er to versioner af den. 1) De spørger hvad man laver, og man svarer sandfærdigt at man er bibliotekar. Så ser de pludselig meget trætte ud, svarer nå nå, og går umiddelbart derefter. Man er stemplet som kedelig. og 2) de spørger, man svarer – og så kommer den; "nååårh, sidder du så og læser bøger hele dagen?? hahahaha. Eller lærer du, hvordan man går sidlæns mellem reolerne??? hahahhaha!!!! Og har du så lært alfabetet forfra??? HAHAHAHA!!!!
Ja, folk har en fantastisk humor. (Det er som regel de samme mennesker, der spørger mig, om jeg venter nr. 2, eller om der er noget genetisk galt i min familie, siden jeg kun er 1.60 høj…)
Noget af det bedste ved at være bibliotekar er, at man ikke får så mange bøder. Og at man hele tiden bliver inspireret og falder over noget nyt og spændende, og det gælder både bøger, musik og film. Man får også en million mere eller mindre mærkelige spørgsmål, og man lærer lidt om alt. Jeg vinder altid i Trivial P!
Det værste er, at man hele tiden bliver inspireret – og derfor slæber alt for meget med hjem, sådan at ens lejlighed pludselig minder faretruende om et fjerndepot for biblioteket, og så slæber man sig en pukkel til, når man prøver at få noget af det tilbage, hvor det hører hjemme. Jeg hader også virkelig, når man slår noget op, og der står det skal være der – og når man så kommer ned til hylden, så er det der ikke. Det er det værste. Så virker man så inkompetent. Ja, hej, jeg er bibliotekaren og jeg har ikke styr på mine egne bøger. De tosser rundt som bissende køer, de små frækkerter. Skylden for dette fænomen kan skydes på mange. Uopdragne lånere, ordblinde bogopsættere, eller bibliotekarer som mig selv, der er nødt til at nynne den der alfabetsang, hver eneste gang jeg skal huske, hvilken rækkefølge bogstaverne kommer i… forbandet være de der leg og lær teorier, hvor alting skulle ind med leg og/eller musik. Den dag i dag, kan jeg også kun huske mine franske verber til lyden af et ganske bestemt stykke Mozart.
Næst-sidst, men ikke mindst, så kan man også tale om bibliotekar-slang. Hvis nogen f.eks. spørger dig, om du har det sidste 99.4 på hende den løsagtige kollega, som strippede til julefrokosten, så er det – for det første, nok ikke en som rent faktisk arbejder på et bibliotek… og for det andet, så er det en som mener, om du har det sidste personsladder på den pågældende person. 99.4 er jo som bekendt der hvor biografierne står. Jaja, vi er drønskarpe henne i det der biblioteksvæsen.
Aller-sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne fremhæve, at på trods af vores til tider støvede ry, så er mange bibliotekarer grundigt fremme i skoene. Således er der en meget stor del af bloggende bibliotekarer. Nu er jeg selv blevet fremhævet i denne artikel, men i en ånd af varm kollegial stolthed, vil jeg gerne her bringe flere links til bloggende kolleger. De gør det alle på hver deres måde. Nogle fagligt og nogle privat. En enkelt særdeles privat. Men de er garanteret alle meget glade for ytringsfrihed, folkeoplysning, kultur og videndeling. Ikke et øje er tørt.
Her er så det kendere vil kalde en annoteret liste:
Singleton. Kendt, single og bibliotekar. Gik jeg på hold med.
T. Angermann. Lidt personligt og lidt fagligt. Også en jeg gik på hold med.
Albertslund Biblioteks musikblog – og jeg gik da på hold med hende den ene!
Østre Borgerdyd Gymnasiums biblioteksblog. Meget faglig og ret intern.
Unge Bib. En weblog om formidling til unge på bibliotekerne. God ide, men skal nok være mere aktiv for at overleve.
Patientbiblioteket på Hvidovre Hospital. Den kan jeg godt lide. Den har potentiale.
Og så er det interessant, hvad de laver på de der små special biblioteker.
Herning Centralbibliotek. Pæn og proff. Men gået i stå siden maj?? Den går ikke på nettet.
Biblog. Har snart været der i mange år, så vidt jeg husker. Og er god!
Internetsøgning. En bibliotekarisk serviceblog.
Kender I flere, så smid lige et link!
Nu har jeg læst med på sidelinien et stykke tid og tør nu godt springe ud af busken.
En stor del af min barndom blev også brugt på biblioteket og derfor var det også nærliggende at jeg overvejede at blive bibliotekar, da jeg gik i gymnasiet. Men der skulle gå 3 år efter gym, til jeg tog springet og søgte ind på DB. Og der går jeg så nu og skal starte på 5. sem om 1½ måned.
Hilsner en bibliotekar in spe
Hvor er det bare en fed post!
Den nød jeg rigtig meget at læse. Jeg kan nikke rigtig genkendende til din klassiske barndoms-biblioteks-historie. Bøger er jo fantastiske, og de gode gamle biblioteker hvor man kunne sætte sig i et hjørne og tage til Afrika eller det ydre rum i flere timer var uforgemmelige
Jeg er ikke engang færdiguddannet, men allerede træt af folks fordomme. Jeg er stor fortaler for bibliotekerne og fri og lige adgang til information, og jeg vil gerne medvirke til at aflive myten om støvede bogdepoter. Jeg er bare så træt af at forklare folk hvad det egentlig er vi laver, så jeg prøver at sige biblioteks- og informationsvidenskab i stedet. Måske også fordi jeg gerne vil have at folk forstår at det faktisk er på linie med en universitetsuddannelse, ihvertfald den overbygning som jeg er i gang med. Og jeg synes, at det er vigtigt at folk forstår at vi faktisk kan en masse ting, for vi vd jo godt at folk ikke kan søge ordentligt og vi drukner alle i det store informationshav hvis ingen holder styr på det. Jeg har også selv et nostalgisk forhold til min barndoms biblioteker, men hvis man åbner øjnene kan man jo godt se, at bibliotekerne er meget mere end bøger. Pointen med denne kommentar, var vist bare at sige enig 🙂
Jeg er jo også en af de der bibliotekarer og har aldrig fortrudt at jeg valgte det (selvom det dengang var min 7. prio til videregående uddannelser). Jeg er dog ikke rigtig “bibber” da jeg ingen udlånsvagter har – arbejder i et privat firma, som dog i den grad er for bibliotekerne. Jeg elsker mine bøger – får endda rabat 😉 (næsten bedre end dine bøderne…) og ikke mindst har min datter arvet samme bog glæde, hun er 6 år og har lige knækket koden og kan læse og har konstant en bog i hånden. Kan I huske fornemmelsen? 😉
Jeg har vist en del af de samme barndomsminder som dig. Jeg kommer fra en meget lille by som på sin meget lille skole (200 elever) havde sit eget bibliotek. Jeg tror jeg må have læst ALT i kategorien spænding, sci fi, tegneserier og meget andet blandet. Vi havde en ældre bibliotekar og hun var mit anker på den skole, hun kendte mig og talte til mig på en voksen rar måde. Jo det var pragtfuldt at komme på besøg hos hende. Senere da jeg flyttede skole (havde kun klasser til 7.ende) blev jeg straks gode venner med bibliotekaren på den noget større skole og støvsugede også deres hylder for alt af interesse. Det som slog mig var også at de var så alvidende. Med sådanne minder er det helt underligt at det aldrig har slået mig at det var en fremtid for mig. Hmmm
Julie sagde “Jeg hader også virkelig, når man slår noget op, og der står det skal være der – og når man så kommer ned til hylden, så er det der ikke. Det er det værste.”
Jeps. Hader det. Så står man der og ser virkelig ud som om man har rigtig godt styr på det hele. Nu havde man jo lige brugt 4 år på at lære alfabetet…
Ja, og selv om erfaringen nu har lært en, at man ikke skal love en låner noget, bare fordi det fremgår af en database – så lyder man allerede åndssvag, i det man prøver at advare dem mod skuffelsen. Når man siger “ja, der står den skal være der – lad os se efter om vi er heldige…” – som om hele det danske bibliotekssystem er baseret på held og tilfældigheder, og ikke på decimalklassesystemer og orden.
Nye jeg lige fandt:
http://bech.rephlex.dk/ – en bibliotekar.
Københavns Kommunes Biblioteker – http://krystalgade.blogspot.com/
Randers bibliotek – http://internblog.randersbib.dk/
– og der er sikkert flere, men nu går jeg i seng!
Dirch Passer var engang med i en sketch, hvor ham spille en lille pige…som “hvis hun fik store bryster når hun blev stor ville være operasangerinde, og hvis hun fik små…ja så ville hun være bibliotekar”. 🙂
Biblioteksminder?! Hmmm…da jeg var 11 havde jeg læst ALT i sektion 13.9…parapsykologi…Var besat af tanken om UFO’er, poltergeists, genfærd, varulve, Bermuda-trekanten, vampyrer o.lign….Lånte nogle gange en bog, og kom igen 6-7 timer senere for at aflevere den,- jeg slugte de bøger.
Dalum bibliotek i Odense var stedet…søde, ældre bibliotekarer med ravsmykker, gråt hår og et lidt træt udseende…Og så duftede der altid af the, kaffe og pibetobak…uendeligt hyggeligt.
Respekt Julie!
Du giver os baghjul her i Albertslund – må vist op i pedalerne og frem i cykelskoene i disse Tour de France tider…;-)
Hvor har du dog ret. Jeg er også træt til døden af at blive spurgt: Nå, læser du så alle de bøger der udkommer?
Nej, selvfølgelig ikke! Nok har Danmark ikke verdens største bogproduktion, men jeg behøver ikke kigge længere end til ugefortegnelserne for at sige at det er fysisk umuligt. Selv for en bibliotekar… 😉
Hvad vi laver? Nu arbejder jeg på to relativt små biblioteker – så jeg vil sige: stort set alt mellem himmel og jord. Jeg bestiller nye materialer til biblioteket, lægger dem ind og klargør dem til udlån når de kommer, låner ud, afleverer og kasserer eller reparerer materialerne, når de bliver for gamle. Derudover så tager jeg mig af de bestillinger der kommer ind på en daglig basis fra Bibliotek.dk, fra andre biblioteker og fra vores eget bibliotekssystem. Så er der selvfølgelig de sædavnlige småting, som oprydning, tænd/sluk af computere – og i øvrigt at vedligeholde selvsamme computere, udstillinger – så biblioteket ser lidt spændende ud, o.s.v.
Nej, der er faktisk ikke tid til at læse – heller ikke på en stille udlånsvagt på vestfyn… 😉
Nej, der er højest tid til at læse lidt blogs her og der 🙂 Velkommen til, Anne-Lise.
Vel skrevet Julie! Og artiklen om damen i den blå kjole, var ufattelig rørende og jeg kan også nikke genkendende til det der gør at jeg i dag læser til bibliotekar – ravhalskæder og pagehår til trods 🙂
Nej hvor jeg synes det her er sjovt.
Havde lige selv en låner, der efterspurgte titlen:
Livet har så meget, man ikke finder nogen andre steder – en titel hun havde hørt om på Løgumkloster Refugium – da jeg ikke kunne finde den ad de sædvanlige kanaler prøvede jeg at smække titlen på nettet og hvad finder jeg??
Den sjoveste side!!!!lige hvad man trængte til her på en mildt sagt meget stille vagt.
Siden harjeg naturligvis allerede videresendt til kollegerne.
Hej Julie mens du idag er dasket på strenden ja så sidder jeg på en uendelig varm vagt til 20 i et meget tomt bibliotek og seriøst overvejer om der er nogle der lægger mærke til at jeg læser marian keyes bag skranken??? Da jeg læste dit indlæg slog det mig bare hvor er biblioteksverdnen lille. Ingrid og jeg har arbejdet sammen i Køge… Vi er i samme mødregruppe og forleden landede Game reactor på mit bord og som chefredaktør er thomas fra min årgang. Jeg tror du har ret vi må da overtage verdensherredømmet en dag. Måske det så ville blive et mere roligt sted vi er jo alle snart eksperter i konflikthåndtering. ja jeg er ked af det er er bøde på…..
hahaha, ja, Marlene, du har ret!! Ja, jeg er ked af bøden, men… og i dag, f.eks., hvor jeg måtte overbevise to voksne mænd om, at jorden nok fortsat ville dreje rundt, selv om de måtte deles om en printer 🙂 Konflikthåndtering er et bibliotekarisk kerneområde!