Biblioteket og folket

Der foregår noget snak om biblioteker og bibliotekarer rundt omkring i bloggeland. Eftersom jeg læser mange blogs, har jeg fulgt den fra starten og til sidst kunne jeg ikke lade være med at blande mig. Det er ellers ikke noget jeg gør så ofte, i de der blog-diskussioner, men når jeg nu ER bibliotekar, så kunne jeg altså til sidst ikke lade være.

Det startede hos Capac, med dette indlæg. Og fortsatte hos Uffe, med dette indlæg. Og helt slut hos Uffe er det vist ikke endnu. Han linker nu til denne artikel, som jeg synes er fuldstændig rørende, og som vækker rigtig mange minder fra min egen barndom og min egen biblioteksoplevelse fra den tid, som jo rent faktisk gjorde, at jeg i dag er bibliotekar.

For mit vedkommende, var det mit lokale skole- og folkebibliotek, der gjorde udslaget. I dag kalder vi den slags for en kombi bibliotek i fagsprog. Min skole var lille og fri, men lå ved siden af den lokale kommuneskole, som havde biblioteket. Og jeg elskede det. Det er den helt klassiske bognørd historie. Lille uatletisk pige med briller finder fristed i fantasiens verden, og bytter sin mini mini provinsby ud med tusind andre lande og byer og universer. Når jeg læste, VAR jeg andre mennesker og jeg oplevede andre steder, andre tider, andre kulturer. Tusinde verdener bredte sig ud foran mig og det eneste jeg skulle, var at vælge.

Alligevel var det først i de sidste uger af 3.g. at det gik op for mig, at man rent faktisk kunne læse til bibliotekar. Jeg ved ikke, hvad jeg troede. Nok, at det bare var noget man var. Og det var det jo så også i gamle gamle dage. Ud over det med bøgerne, tiltalte det mig at uddannelsen var baseret på holdundervisning og havde praktik. Og at den åbnede op for gode muligheder for deltidsjob. Og det var en god uddannelse at læse. Meget bred og meget alment dannende. Nye fag som IT og informationssøgning blandet med kultursociologi, og et helt kursus om informationsbærende materialer. Fra papyrus til cd-rom. Og en masse valgfag. Jeg tog flest af dem med børnekulturelt indhold, for det gik hurtigt op for mig, at min passion lå der. Måske fordi det netop er børn der er så umiddelbare og begejstrede og har så stor fornøjelse af et godt bibliotek. Det har voksne sikkert også, men de er mere selvhjulpne.

I mit første job, gik det så op for mig, at man som børnebibliotekar også er en slags socialarbejder. Mange er de timer, hvor jeg har talt med børn, der tydeligvis ikke havde andre voksne, som gad tale ordentligt med dem. Om alt andet end bøger. En af mine veninder, som sikkert gerne vil være anonym her, har fortalt, hvordan hendes børnebibliotekar var den først der fik det at vide, da pigen blev uønsket gravid i en meget tidlig alder. Den slags synes jeg godt, vi kunne lære lidt mere om på skolen. For det er svært ikke at involvere sig, og jeg får stadig mails fra en pige jeg mødte i mit første job for 4 år siden.

Man støder desværre også på mange fordomme om bibliotekarer. Den sjoveste jeg har hørt, var i et børneradio program for mange år siden, hvor de lavede en videnskabelig undersøgelse, ved at ringe flere folkebiblioteker op og stille bibliotekaren et par generelle spørgsmål. Via den undersøgelse, kom det frem at sandheden er den, at alle bibliotekarer ER lige gamle (dengang var det 49½, så de er nok i 50'erne i dag), at de allesammen har pagehår og bærer briller. Og går med store smykker, gerne i sølv eller rav. Og det er sandt nok, stort set.

Det mest irriterende, er til familiefester og den slags arrangementer, hvor man taler med folk, man ikke taler med til hverdag og man skal small talke om vind og vejr. Der er to versioner af den. 1) De spørger hvad man laver, og man svarer sandfærdigt at man er bibliotekar. Så ser de pludselig meget trætte ud, svarer nå nå, og går umiddelbart derefter. Man er stemplet som kedelig. og 2) de spørger, man svarer – og så kommer den; "nååårh, sidder du så og læser bøger hele dagen?? hahahaha. Eller lærer du, hvordan man går sidlæns mellem reolerne??? hahahhaha!!!! Og har du så lært alfabetet forfra??? HAHAHAHA!!!!

Ja, folk har en fantastisk humor. (Det er som regel de samme mennesker, der spørger mig, om jeg venter nr. 2, eller om der er noget genetisk galt i min familie, siden jeg kun er 1.60 høj…)

Noget af det bedste ved at være bibliotekar er, at man ikke får så mange bøder. Og at man hele tiden bliver inspireret og falder over noget nyt og spændende, og det gælder både bøger, musik og film. Man får også en million mere eller mindre mærkelige spørgsmål, og man lærer lidt om alt. Jeg vinder altid i Trivial P!

Det værste er, at man hele tiden bliver inspireret – og derfor slæber alt for meget med hjem, sådan at ens lejlighed pludselig minder faretruende om et fjerndepot for biblioteket, og så slæber man sig en pukkel til, når man prøver at få noget af det tilbage, hvor det hører hjemme. Jeg hader også virkelig, når man slår noget op, og der står det skal være der – og når man så kommer ned til hylden, så er det der ikke. Det er det værste. Så virker man så inkompetent. Ja, hej, jeg er bibliotekaren og jeg har ikke styr på mine egne bøger. De tosser rundt som bissende køer, de små frækkerter. Skylden for dette fænomen kan skydes på mange. Uopdragne lånere, ordblinde bogopsættere, eller bibliotekarer som mig selv, der er nødt til at nynne den der alfabetsang, hver eneste gang jeg skal huske, hvilken rækkefølge bogstaverne kommer i… forbandet være de der leg og lær teorier, hvor alting skulle ind med leg og/eller musik. Den dag i dag, kan jeg også kun huske mine franske verber til lyden af et ganske bestemt stykke Mozart.

Næst-sidst, men ikke mindst, så kan man også tale om bibliotekar-slang. Hvis nogen f.eks. spørger dig, om du har det sidste 99.4 på hende den løsagtige kollega, som strippede til julefrokosten, så er det – for det første, nok ikke en som rent faktisk arbejder på et bibliotek… og for det andet, så er det en som mener, om du har det sidste personsladder på den pågældende person. 99.4 er jo som bekendt der hvor biografierne står. Jaja, vi er drønskarpe henne i det der biblioteksvæsen.

Aller-sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne fremhæve, at på trods af vores til tider støvede ry, så er mange bibliotekarer grundigt fremme i skoene. Således er der en meget stor del af bloggende bibliotekarer. Nu er jeg selv blevet fremhævet i denne artikel, men i en ånd af varm kollegial stolthed, vil jeg gerne her bringe flere links til bloggende kolleger. De gør det alle på hver deres måde. Nogle fagligt og nogle privat. En enkelt særdeles privat. Men de er garanteret alle meget glade for ytringsfrihed, folkeoplysning, kultur og videndeling. Ikke et øje er tørt.

Her er så det kendere vil kalde en annoteret liste:

Singleton.  Kendt, single og bibliotekar. Gik jeg på hold med.

T. Angermann. Lidt personligt og lidt fagligt. Også en jeg gik på hold med.

Albertslund Biblioteks musikblog – og jeg gik da på hold med hende den ene!

Østre Borgerdyd Gymnasiums biblioteksblog. Meget faglig og ret intern.

Unge Bib. En weblog om formidling til unge på bibliotekerne. God ide, men skal nok være mere aktiv for at overleve.

Patientbiblioteket på Hvidovre Hospital. Den kan jeg godt lide. Den har potentiale.
Og så er det interessant, hvad de laver på de der små special biblioteker.

Herning Centralbibliotek. Pæn og proff. Men gået i stå siden maj?? Den går ikke på nettet.

Biblog. Har snart været der i mange år, så vidt jeg husker. Og er god!

Internetsøgning. En bibliotekarisk serviceblog.

Kender I flere, så smid lige et link!