Pocahontas kommer til byen

Så er der en uge til den store dag. Og jeg har helt glemt, hvor mange jeg har inviteret… stor, stor overraskelse, hvor mange der egentlig dukker op. TROR bare det er de nærmeste. Familie. Veninder. Med mænd og børn. Så mon ikke vi ender omkring en 20 stykker?

Jeg har planlagt at spendere, i dagens runde anledning, og købe sushi til alle, til forret. Ikke så de kan spise sig mætte i det, men bare for lækkerhedens skyld. Og fordi mine forældre med garanti aldrig har smagt det.

Havde stresset dag med pressemedelelser og budgetter og planlægning på arbejde, og kom for sent ud af døren i morges og holdt for længe i kø og måtte skynde mig hjem igen for at besøge en børnehave i vanløse, som Klara har fået tilbudt plads i pr. 1.8. Den var fino fino, så den takker vi ja til. Den virkede hyggelig, sjov og alle i personalet gav hånd og præsenterede sig med navn og titel, når jeg stødte på dem under rundvisningen. Den slags betyder noget. Engagement og faglig stolthed. Der starter tre andre piger omkring de tre år, i løbet af denne sommer, så hun vil ikke blive den eneste lille nye. Det betyder også noget. Og så ligger den fint i forhold til, hvor vi kommer til at bo. Og har en dejlig legeplads. Og økologisk mad og kostpolitik og fokusområder osv. Ja, nu sidder nogen af jer og tænker, at det har alle børnehaver da. Og så vil jeg godt afsløre, at det har de ikke. Det andet sted vi fik tilbudt plads f.eks. De havde ingenting. De var sådan set bare en flok mennesker der tilfældigvis holdt øje med nogen børn, mens børnenes forældre var på arbejde. Ret kedeligt. Og et af de andre steder, hvor jeg er blevet vist rundt, der havde de ingen kostpolitik og ingen samlet spisetid, hvilket i mine øjne lyder som total kaos, og ville resultere i et barn der spiste mindre end hun gør nu, og det ville så være intet.

Nu vi er ved det barn. For tiden går hun rundt og opfinder sine egne ord. Mumse, f.eks. Det betyder numse. Og den anden dag, sad hun omme bag i bilen og skreg af mig; "gerne ha noooet LÅÅÅPS!!" Låps er så luft. Tog også mig lidt tid at regne den ud. Jeg var omkring laks og lår, før jeg gættede sagens rette sammenhæng og rullede bilruden ned for hende. Dumme mor, det er mig.

Hun har helt smidt bleen, også om natten og vi har ingen uheld. Det var kun den første uge. Hun er skidedygtig er hun. Tisser kun i bukserne, når stoffer kilder hende på forkerte tidspunkter. 

I tirsdags var hun med i Nyhavn. Min far ringede og sagde at han kom til byen med det gode skib Håbet (jo, det hedder det fandme!), fordi de skulle sejle charter med nogen TopDanmark folk eller noget, om aftenen, og om vi ikke kom ud forbi Langelinie, hvor de lå fortøjet og hilste på. Jeg havde jo fri, så selvfølgelig gjorde vi det. Klaras wanna-be-skoldkopper var stadig kun 5 røde pletter og feberen var faldet, så afsted med os. Hyggelig cykeltur, godt vejr, flot skib, god vaffelis og så ind langs med Nyhavn på vej hjem, hvor Klara insisterede på at standse og lytte til noget live jazz. Dernæst rundede vi Kgs. Nytorv og den der foto udstilling. Elsker foto. s. Fotos. Fotokunst. Nå, men det var jo et hit med alle de vilde dyr og vi købte nogle store postkort som skal hænge på Klaras nye værelse. Som nu skal være i "vilde dyr" tema. Meget bedre end det truende "prinsesse" tema, som nok var (er) alternativet. Vilde dyr rules.

Skal også have bestilt tid til frisør. Er plaget af mindet om en ordveksling jeg tror, jeg hørte nede på gaden. Kom gående hjem, efter at have kørt dødskørsel i 40 grader varm bil (og derfor med åbne ruder på motorvejen = larm og meget uglet hår), så i amagercenteret og handle – og så kom jeg altså gående der, på fortovet, uglet og opkogt, og tror nok, jeg hørte en mand sige til en anden mand; "hva', er det pocahontas kommer til byen, eller hvad??"

Han kan også have sagt; "hva', er din nye Honda hurtig som et lyn, eller hvad??" til sin ven. Men jeg følte mig så truffet, ja – nu nærmest forfulgt, af den anden kommentar, så nu skal jeg altså klippes. Ikke mere uglet pocahontas hår.