Nårh, er det bare mig, eller mærkede I andre også varmen i dag? Så er det, at vi snart skal have sandaler på! Sandaltiden starter senest 1. maj og varer indtil efterårsferien, hvis I spørger mig. Sandaler er, næst efter tasker, det jeg elsker at købe mest. Og slider mest op.
I år er der – som altid – masser at vælge i mellem. Hvis jeg gad betale prisen, men det gør jeg ikke, kunne jeg få de der Birkenstock, designet af Heidi Klum:
Men heldigt nok for min pengepung (og stoffers hårdt prøvede nerver) så synes jeg faktisk den mere enkle og væsentlig billigere model er pænere. Det er ellers sjældent tilfældet, men se selv – og den her farve er fantastisk til brune fødder. Mine fødder bliver brune før resten af mig. Nok pga den lange sandal sæson jeg opererer med…:
Klara skulle så have dem her:
og alle I andre kan selv finde nogen her, til virkelig rimelige priser.
Men nu kan det hele jo ikke gå op i hippie agtig afslappethed. Lad os finde nogen med lidt hæl på og lidt mere stil. Mimic Copenhagen har de her, som jeg er skrevet op til hos en lokal skopusher, og de må ringe any day now, og sige at de er kommet hjem. Det er dem nederst, i midten, med åben tå, som ser blå ud.
Faktisk, nu vi er ved det, så ser de grønne med åben tå, da også ret søde ud…
Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at der kommer et par nye Marc Jacobs hjem til samlingen i år, men sagen er, at jeg ikke er sikker. Arbejder jo ikke på strandvejen længere og bliver ikke så let fristet. Nu skal jeg ud og finde dem i indre by, og det er bare ikke lige så hyggeligt. Ender nok med at smutte til venstre af indfaldsvejen en dag på vej hjem, for at kigge ind i My Shoes. Ejerdamen bliver også altid så glad når hun ser mig. Hun har lært, at selv om jeg ikke ligner en Hellerup frue, så sidder mit dankort ligeså løst som deres gør. Kig på siden og find billede nr. 11 – dem længst til venstre, de ville få det godt, her hos mig… Eller billede nr. 14, dem længst til højre.
Og nu vi er i gang med at bruge penge, så er jeg faldet over et nyt tøjmærke til børn, Lupus et Agnus, og de laver nogen sjove kjoler som ikke er alt for pusse nussede. Klara vil elske den her, fordi den er rød og der er dyr på. Jeg ville elske den, fordi den er skæg.
Den lilla top er fra KraghRosenberg, et mærke jeg også lige er stødt på. Meget flot farve. De har også kjoler til voksne! Hmm, kan godt mærke jeg skal ud og shoppe snart. Gad vide, hvad min nye lønseddel byder på – og hov – der går børnepenge ind i morgen!
De hvide cow boy støvler, nr 9 – de ville bare elske at bo her – med vaskesøkle og alt ting!
De to børnekjoler er da bare for skønne. Jeg har ikke børn endnu, men når jeg får det, skal jeg passe lidt på dankortet, for jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har tænkt “hvis jeg havde et barn, skulle det have det her”.
AHHH Imelda Marc… – sorry Julie, du skriver, som en sommervind!
Tak for lige at ruske spindelvævet her på kontoret!
Det bliver godt med sandaltid igen, glæder mig også 🙂
Forrige år fandt jeg nogle Birkenstocks i samme model, som du viser, bare med fine kirsebær på – og de var ikke til at få af min fødder igen. Glæder mig til de skal på futterne igen 🙂
Børnekjolerne er rigtig søde, er vild med den røde.
Du glemmer helt de/den mandlige læser/e.. – skal vi ikke have nogle billeder at vælge imellem ?
Nej. Hvis bare I undlader de hvide tennissokker i sandalerne, så kan I gå i hvad der nu end passer jer! Og som en opdatering kan jeg sige at de har ringet fra butikken og jeg kan hente de blå sandaler i morgen!
Direkte link til upraktiske røde børne træsko http://www.footshopping.com/main.cfm?MI=9&wgid=852&MID=19868
Fortæller du ikke lige hvordan du fandt frem til dem til Klara? De er så fiiiine 🙂 Sådan nogle skal jeg – øh, Anna – også have!
mimic sandaler – hvor finder jeg dem henne?
Hej Naja. Du kan se en liste over butikker her; http://www.mimic-copenhagen.com/Shops.php og hvis det er en bestemt model, så kan du ringe på 70 20 93 98 og få oplyst hvilke forhandlere der har købt præcis den sko. Held og lykke med jagten.
Den der tyske side med Birkenstock sandalerne er da helt vildt billig. Kommer der ikke told på, når de sendes til Danmark?
Nej, der kommer kun told på, hvis du køber fra en side uden for EU, f.eks. USA. Der kommer moms (hvis det ikke allerede er med i prisen) og fragt på, men ikke told.
Jeg har de alm. bredde sandaler og synes de er gode, men jeg kan også godt lide noget fodformet.
Body´erne er FEDE! Jeg er så vild med den kvalitet.
men ps – du er opmærksom på at det her sandal indlæg er fra 2006, ikke? Jeg ved ikke, om det ændrer noget med den tyske hjemmeside.
Så skønt. De er jo kun halvt så dyre som i Danmark!!! Så kan man jo få flere par! Er meget i tvivl om man skal vælge bred eller smal model. Er de brede sådan helt ande-agtige?
Super blog du har her, lurede lige på de der lækre bodystockings med kighul. De er da vist også en investring værd.