Systematisering

Det er jo noget man som bibliotekar har et gudsbenådet talent for. Systematisering, klassifikation, ORDEN! Også mig! Jeg kan også ordne ting. I hvert fald på mit job. Jeg prøvede en kort overgang at køre med alfabetiseret krydderi hylde herhjemme, men så flyttede stoffer ind.

Jeg har også en ting med bunker. Usorteret dårlig samvittighed, der hober sig op her ved siden af pc'en. Lønsedler, dagpengekort, jobopslag, varmeregninger, kvitteringer osv. Jeg har skam mapper til det hele, men der er ikke mere plads i dem. Og jeg har ikke plads til flere mapper. Så skal man til at sortere i mapperne og smide ud, før der er plads til det nye, men man kan jo ikke bare smide alting ud. Man skal jo gemme – hvad er det – 3? år tilbage i tiden??

F.eks. mine anbefalinger og eksamensbeviser. Jeg har et helt fast sted til dem, i en helt bestemt mappe! En sort mappe, der hedder JULIE, hvor de har et faneblad der hedder Udtalelser og Eksamenspapirer. Og hver eneste gang jeg skal bruge dem, så er de der ikke. Så leder jeg hele lejligheden igennem, kigger i alle andre mapper, i alle bunker, i alle mine tasker – hvis nu jeg har haft dem med til en samtale – og i alle kristoffers bunker, og jeg finder dem altid til sidst. Så kopierer jeg dem osv, og sætter dem i plastchartek og sætter dem meget bestemt tilbage i den rette mappe, mens jeg tænker ved mig selv, at nu skal jeg huske, at det er der de er, næste gang jeg skal bruge dem. Og næste gang er de der aldrig. ALDRIG! Det er simpelthen et mysterie for mig, hvem der flytter på dem!

Men jeg har en skarp mistanke om, at det er de samme som har taget mit pas og gemt det. Og det er også dem der tilsyneladende samler på enkelt sokker… og dem der tager alle mine hårelastikker. Tror på en måde, at H&M har små nisser ansat, til at bryde ind i hjem og fjerne alle hårelastikker diskret – jeg mener, man bliver jo VED med at løbe tør! Så tager man over i butikken og køber en ny ramme pangfarvede hårelastikker til 14.75 og tror, at så er man godt kørende for en tid. Men de forsvinder! Indtil en dag man pludselig finder dem ALLE sammen i en håndtaske man troede var tom, sammen med 1400 kuglepenne, man ikke har kunnet finde over de sidste 2 år.

Forfatteren Mary Norton har jo faktisk udviklet en teori omkring det her, i børnebøgerne der hedder Lånerne. Så det kan være, jeg skal i gang med at brække gulvbrædder og paneler op, for bare at se bitte små John Goodman-typer løbe skrigende væk med mit eksamensbevis og tre enkelt sokker flagrende efter sig.

Aii, hvor fanden lagde jeg nu enter-knappen??