Nå, venner og veninder, så gik den ikke længere. Jeg er nu officielt løbet tør for områder som er sikre at blogge om, næsten. Tror måske der er et enkelt tilbage… sko og tasker er vel stadig legitime, men lad os lige hurtigt danne os et overblik.
1. Jeg kan ikke blogge om mænd, sex og parforhold. Det har været en balancegang hele tiden, fordi Mr. Stoffer har læst med fra starten af. Jeg er ikke et særligt hemmelighedsfuldt menneske rent privat (og dog…), så han har været her fra starten. Og loyalitet sætter jo nogle ind i mellem lidt ærgerlige grænser. På flere områder.
2. Jeg kan ikke blogge om mit job, min karriere eller mine kolleger. For min chef fandt min blog ved et tilfælde (en random google søgning på marc jacobs sko + lagersalg) for længe siden, og der er også et par af mine kolleger som har hørt lidt om den.
3. Sidste nyt – jeg kan nu heller ikke længere blogge om min mor, eller min familie generelt. Min mor, og det kommer nok bag på nogen af jer, googler nemlig også. Og den anden dag googlede hun altså på Torvekoret, min søsters kor, for at finde ud af hvad tid de skulle synge på torvet i Svendborg. Og så fandt hun min blog.
Lad os bare sige kort, at det krævede en samtale, en del forklaringer, forsikringer og lidt krammeri. I det mindste syntes hun da, at alt det ANDET var sjovt nok…
4. Jeg vil snart ikke kunne blogge om Klara heller, for hun lærer jo nok snart at læse. Hun genkender bogstavet O ti ud af ti gange, genkender MOR, KLARA og FAR og MORMOR. Hun er da bare super intelligent. Men det kan jo egentlig godt være, at hun ikke gider læse om, hvor irriterende hun også kan være i en blog?
Så der er to muligheder.
Jeg skriver for fremtiden udelukkende om mig selv. Det synes jeg jo nok, jeg allerede mest gør. Men man kunne måske gøre det hele endnu mere anonymt og selvcentreret. Arrhh, ok, det bliver nok svært at gøre det mere selvcentreret, men I ved, hvad jeg mener, ikk??
Eller:
Jeg stiller mig op på taget, i snestormen, breder armene ud til hver side og brøler; fååååååååååååååååårrk deeeeeeeeeeet! Og fortsætter som om intet var hændt.
Hvad tror I selv? I blog, therefore I am. Velkommen til år 2006 – det mest offentligt selvudleverende år så vidt. Er det nu jeg skal afsløre, at jeg er begyndt at skrive en masse erotisk litteratur og vil have det udgivet?
“mavekrampe” af grin……….. stakkels din mor:o) -men endnu mere stakkels dig.
Glad for den konklusion du er endt op med. – hvor i verden finder man elles usynlige venner.? ( og så i min alder )
Mhs. til at datteren skulle læse med, kan jeg da kun indrømme, at jeg glæder mig til at kunne vise min datter, din blog!!! -bliver fedt sort på hvidt at kunne vise hende, at der findes andre pinlige kvinder.
Bliv ved med det gode arbejde, og godt nytår.
Stine
Åååå din stakkel – nå men godt at mor i det mindste syntes at resten var morsomt;-) – og så længe det “bare” er dem der har “fundet” dig – så er du da heldigere stillet end så mange:-/
knus
Din mor!!! Uha har hun så også fundet samtlige indlæg omhandlende hende???
Jeg lever stadig i lykkelig uvidenhed , måske ingen jeg kender læser med…
Julle, U r fucking brilliant – dette er mit første step hver dag og jeg bliver næsten altid i godt humør… så hvis du droppede denne blog, så ville jeg personligt møde op og lave ændringer i dit liv så du igen blev nødt til at blogge 🙂
Sådan skal det være:-) Man skal vel leve, ik;-)
Inders inde har du nok godt vidst at den tid kunne komme, men du skal fanden gale mig da ikke stoppe. Hvis nogen ikke kan tage mosten, må de lade være med at læse med.
Så op på taget…
(alternativ: start en ny blog)