Engang var Klaras største bedrifter så kæmpe store og de havde så voldsom effekt på mit liv.
Om hun sov, om hun spiste, om hun gik, talte, lærte shit osv.
Nu er hun sådan en tween. Hun er sit eget menneske og mange af hendes store skridt sker uden at jeg nødvendigvis opdager det. Og helt sikkert uden at jeg har særlig aktiv del i det.
Men det har stadig stor effekt på mig, når jeg så ind i mellem falder over en kæmpe ny ting.
Således blev jeg i går aftes bragt til tårer over en skolerapport! Er mange år siden det sidst er sket, og da var det mest i frustration over at dette og hint skulle laves og afleveres.
Men se nu her. Min lille unge har lavet sin første skriftlige opgave. Med illustration og hele pivtøjet! Mor er så stolt.
Dejligt at læse om en af verdens mindste haler 🙂
Kender godt fornemmelsen, i går sad Paul og læste HØJT af “Kloge Åge og klonen” mens jeg talte med min mor i telefonen. Hun kunne ikke undgå at høre med! Men var passende imponeret over niveauet, hvilket gjorde moderen særdeles stolt. Aner egentlig ikke hvorfor, jeg har ikke lært ham at læse, men jeg har selvfølgelig produceret ham for 7½ år siden…