Nå, men jeg ville egentlig have skrevet noget om, at der i sidste uge var en kvinde der blev smidt ud af en restaurant i Tivoli, fordi hun sad og ammede. Men hele debatten og at det overhovedet skal debatteres gør mig så træt.
Jeg har aldrig selv haft et behov for at amme allevegne, men jeg har sørme gjort det alligevel. Ikke for min egen skyld, men fordi mine babyer har været sultne. Og man skal virkelig aldrig have kendt en baby for at tro, at kan de “ammes af hjemmefra” eller “vente”. Sådan foregår det bare ikke med babyer, desværre. Jeg tror vi er mange der ville ønske det gjorde.
Jeg synes det er ok, hvis en cafe eller en restaurant helst ikke vil have man ammer dér. Jeg kan ikke forstå det, men jeg kan respektere det – hvis de ellers skilter med det, eller siger det til folk der træder ind ad døren med babyer, på en pæn måde. Ikke som det skete for den dame i Tivoli, hvor hele familien var bænket, maden var betalt for og stod på bordet ( og alle der har kendt en baby ved, at det altid er der de bliver sultne, altid!) og så dækker damen sig til med et halstørklæde, tænker at de sidder alene i restauranten og så knapper hun junior på. Og så kommer tjeneren og siger “det dér, det kan du godt pakke sammen.”
Som om hun sad og sked på gulvet? Eller tog baner på bordet? Og ikke var en betalende kunde??
Det er uhøfligt, det er gement, og det er mega dårlig stil. Hvis det ikke var fordi jeg i forvejen boycuttede Tivoli pga det med pelsen, så ville jeg gøre det nu. Ja, det var en tjener, i en restaurant, der havde den holdning. Men det sker i Tivoli og så er det i kundens øjne deres ansvar. Du kan have gode argumenter, men kunden føler det kunden føler. Farvel forretning.
Og jeg kommer heller aldrig til at forstå hvad det er ved amning der virker så frastødende på nogen folk. Det er en baby. Den får mad. Det er ligesom sådan vi allesammen er startet. Det er bryster. De fleste af os har dem.
I mine mange år som mor, har jeg en eneste gang, kun en!, set en kvinde amme på en måde, hvor jeg personligt havde foretrukket at hun havde dækket sig lidt mere til. En gang. Alle de andre sidder gemt under tøj, tæpper, stofbleer, tørklæder, for ikke at tale om baby, hvis hoved jo i sagens natur dækker det meste.
Jeg tænker, at verden simpelthen er blevet mindre frisindet? Mindre tolerant? Vi har ryddet ungdomshuset, vi har købt Christinia, vi bader ikke topløse mere, vi er holdt op med at ryge, vi må ikke veje for meget, vi må ikke være arbejdsløse, vi må ikke på nogen måde stikke ud. Teenagereren Amanda fra Canada begik selvmord for nyligt, efter flere års mobning. Hvorfor? Fordi en idiot havde narret hende til at vise ham sine nøgne 15 årige bryster, og så sendte han billedet til alle hun kendte. Hvordan i alverden kan det komme så langt ud, at hun hellere vil dø? Hvorfor er det så pinligt, at det overhovedet er noget hun kunne mobbes med? Det er forfærdeligt. Det er den her regelrette verden vi har skabt, hvor der ikke er plads til det naturlige mere. Eller til at træde ved siden af.
Jeg ved ikke om det hænger sammen. Jeg kom bare til at tænke på det. Det er bryster. De er åbenbart virkelig ulækre? Undtagen hvis de hænger på en plakat i et busskur, og kan bruges til at sælge noget med?
Hold da helt op… det er vist det her man kalder Retfærdig Harme… giv den gas, Julie!
Case 1:
En kvinde giver sin baby mad på en restaurent. Hun dækker sig til med tørklæde, dyne, barn, bluse etc. Vi andre kan derfor ikke se hendes bryst, men vi VED det er der, og vi kan regne ud hvad der foregår…
Case 2:
En mand benytter et toilet på en restaurent. Han lukker døren bag sig. Vi andre kan derfor ikke se hans diller, men vi VED den er der, og vi kan regne ud hvad der foregår…
Jeg ser en endeløs række af ubehøvlede kommentarer og forbud for mig – where to stop?
Mvh. Jane (der ammer hvor jeg vil, diskret og ubemærket)
Men jeg ved jo også at kvinder der ikke ammer, har bryster.
Nogen gange kan man også se på folk at de har haft sex! Især dem der går rundt og er gravide!! De skulle virkelig blive hjemme, indtil man ikke kan se den slags på dem, ikke?
Tjotalt! Velskrevet og argumenteret ellers
Absolut, gravide hører ikke til i det offentlige rum! Alle vi andre danner os jo alverdens billeder inde i vores små hoveder. Så selvom vi ikke har set akten, så må det være de gravides ansvar at forskåne os fra at tænke på den slags. Ligesom dem der giver deres babyer mad – det må være deres ansvar hvilke billeder andre mennesker skaber i deres hoveder.
Helt seriøst, så forstår jeg det ikke. Efter tre unger og fem år on/off i barselsland (og jeg har ikke for vane at sidde herhjemme og kukke), har jeg endnu aldrig set “en amning” i det offentlige rum som ikke har været diskret. Men det sker da sikkert hist eller her, ligesom at nogle mennesker smasker for højt på en restaurent, men derfor skærer man jo ikke alle over een kam og forbyder alle at spise, fordi nogle få ikke har pli…
Åhh, nu blev jeg sur igen. Øv.
Hvor er det pisse godt skrevet. Tak.
Hahahahaha åh nej – ELSKER den med at man kan se på gravide at de har haft sex !
KÆFT hvor er jeg også træt af den debat om amning og at vise bryster. Så kig for helved den anden vej.
Argh jeg bliver så sur.
Men godt indlæg du har skrevet. RESPEKT !!
Jeg er enig. Så længe man ammer diskret, dækket at baby og stofble el.lign, så kan jeg altså ikke se, at det kan være et problem. Og mange bruger jo også ammebluser, så maveskindet heller ikke bliver luftet. Da hellere det end en gasblå baby, der skriger af sult. DET kan da irritere de andre gæster. Men som jeg læste i en anden debat på nettet i dag, så har jeg også følelsen af, at det er blevet værre med årene. Da jeg ammede første barn i 2003 var det ikke nær så forbudt som ved sidste barn i 2009. Verden er af lave!!! Og hvor er det synd for de mødre, der bare gerne vil lidt ud hjemmefra selvom de har en baby, der bliver ammet. Og PS. JA, baby bliver altid sulten eller vågner i det øjeblik, der står varm mad parat til den stakkels mor. Det må være en naturlov. Men hvad den gør godt for, kan jeg ikke helt regne ud. 🙂
Enig. Vi er blevet langt mindre tolerante. Og jeg fik helt gåsehud, da jeg læste den sidste kommentar om busskuret, for det kan i den grad provokere mig, at jeg skal se DEN slags bryster alle vegne, at mine børn skal se kvinder på den måde konstant, men de må ikke opleve kvinder, i den mest naturlige situation, nemlig den hvor de ammer. Det er helt gak, og helt vendt på hovedet. Vi har virkelig taget et wrong turn et sted…
SÅ enig. Det er en sørgelig udvikling.
Fint indlæg:-) Se mere debat hos en anden blogger her:
http://fruschou.blogspot.dk/2012/10/et-anderledes-indlg-med-mange-meninger.html
Kh
Anna
Du skriver det så mega godt! Humoristisk, men stadig tankevækkende.
Den tjener skulle da vist finde en anden maade at sige tingene paa. Jeg har intet imod offentlig amning, det har jeg selv gjort mange gange, endda i USA der er langt bagud med stort set ALT. Men……jeg har til gengaeld ogsaa set kvinder der sidder ved et bord og bare lader brystet haenge mens barnet ligger saa har de begge haender fri til selv at lave alt mulig andet. Det er ikke saerlig appetitligt ved et frokost bord.
Hørt!
Stemmer i koret af “Hørt”! Og tilføjer et lille amen.
Jeg er fuldstændig enig, og jeg har en baby på 4 måneder så jeg ammer jo i høj grad selv hist og her når hun er sulten. Men når det så er sagt, så kan jeg faktisk godt følge dem der ikke bryder sig om det. På en eller anden måde er situationen, baby får mad, meget intim, og hvis man kommer til at kigge på det, føler man at man lurer lidt på nogle andre. Hvis man sidder på en café kan det være svært ikke at komme til at se i den retning hvor moderen med barnet sidder og hvergang føler man det helt forkert at man kigger på dem. I mine øjne er det ikke brystet som sådan der er galt, men det utrolige intime der omgiver det. Det er lidt ligesom jeg ikke bryder mig særlig meget om nogen der kysser længe og dybt og nusser hinanden et offentligt sted, jeg føler simpelthen at jeg bør se væk for at give dem lidt privatliv.
Helt enig! Jeg hader folk der kysser dybt og længe foran mig 🙂 Men jeg beder dem ikke blive hjemme. Jeg erkender at det er mit problem, og så kigger jeg væk. Som du 🙂
For f… hvor jeg holder med dig Julie, det er fuldstændig vanvittigt, pisse meget hele vejen, og fordi du også er med på den med pelsen, hurra for dig og mig og alle der er enige i denne sindsyge verden .
Den med pelsen?
Deres samarbejde med Copenhagen Fur.
Jeg er SÅ harm over den udvikling der sker i verden omkring amning – det er noget af det mest naturlige i hele verden at amme sit barn og jeg kan simpelthen ikke se problematikken. Jeg kan også sidde og rødme når nogen overkysser i det offentlige rum, eller blive flov når nogen skændes offentligt, men som du også skriver Julie, så er det MIT problem og det må jeg så bare leve med!
Jeg savner lidt at være ammende mor – bare for at slå et slag for fri amning, men jeg bliver rigtig glad når jeg læser så velskrevet et indlæg med samme holdning som min 🙂
Send det ind som et læserbrev – det er rigtig velskrevet! Gad vide om de, der ser dette som et problem er de samme som dem, der har fået indført at børn over syv år skal klæde om i herrernes omklædningsrum, når de er med deres mor i svømmehaller..
Ja altså drengebørn!!
Jeg synes problemet er, at fronterne altid bliver tegnet meget tydeligt op. Folk er ekstremt principfaste omkring amning og sukker til børn og rygning og hvornår børn senest skal hentes fra institution og fedt i maden og cykelhjælme osv osv. Og så føler man (personligt råbte jeg efter en mand i lørdags fordi jeg syntes, han ødelagde naturen, men i bund og grund ejer jeg jo ikke naturen en skid mere end ham), at man har ret til at køre de principper ud over alle andre.
Jeg ved overhovedet ikke, hvordan jeg har det lige i den aktuelle sag, fordi jeg kun har hørt én gengivelse af den, hvor der helt klart var forargelse. Og måske var der også rigtigngod grund til at være forarget over ham tjeneren. Aner det ikke. Og måske var der nuancer der ikke lige kom med i gengivelsen. Aner det ikke.
Jeg aner sådan set heller ikke, hvordan jeg har det med amning principielt. I bund og grund tænker jeg bare, at vi måske kunne øve os lidt i at tænke, at andre mennesker måske ikke tænker fuldstændig som os selv. (så undskyld mand ude i naturen i lørdags)
Det går man aldrig galt i byen med.
Åh gud hvor er det godt skrevet!
Tak da!